De udlever drømmen, de tre iværksættere bag Forbrugerliv.dk. Drømmen om at tjene penge med en god idé, hårdt arbejde og en internetopkobling. I løbet af to år har Klavs Pedersen, Henrik Jung Laursen og Katrine Joensen skabt en rentabel forretning ud af at samle informationer om privatpersoner og sælge dem videre til firmaer, der ønsker at udsende direkte reklamemail.
I et dalende annoncemarked fik Forbrugerliv et overskud på 1 million og 55 tusinde kroner i andet halvår af 2001. Med en omsætning i samme periode på bare 2,6 millioner kroner er selskabet fortsat en økonomisk letvægter, men en overskudsgrad på hele 40,5 procent er ikke hverdagskost for en ren internetforretning.
Det flotte resultat er skabt via konceptet ?permission marketing?. I alt har 90.000 danskere valgt at oprette en profil på Forbrugerliv.dk og dermed sagt ja til at modtage reklamemail fra forskellige virksomheder. Cirka 70 procent af Forbrugerlivs omsætning stammer i dag fra dette koncept.
Firmaets anden pengestrøm er fra et klubkoncept, der minder om det man kender fra Club Lorry. Registrerede medlemmer af Forbrugerliv får mellem 10 og 20 procents rabat i 1.300 forretninger og adgang til en række specialtilbud, som Forbrugerliv forhandler hjem til sine kunder, og selv scorer en del af omsætningen af.
Specielt de målrettede tilbud - som eksempelvis mobilabonnementer - har skæppet godt i Forbrugerlivs kasse, fortæller en af de tre stiftere, Klavs Pedersen til Computerworld Online.
- Mellem 60 og 70 procent af vores vækst ligger i øjeblikket i tilbudene, siger han.
| Permission marketing Uopfordrede reklamebudskaber per mail er forbudt ifølge Markedsføringsloven. Derfor kan Forbrugerliv lave forretning på at etablere en database over personer, der opretter en profil og accepterer at modtage reklamer per mail. Kunder tilmelder sig databasen for at få adgang til de gratis rabatordninger, mens virksomheder betaler for adgangen og information om den segmenterede kundegruppe. |
De tre iværksættere har opbygget Forbrugerliv med 750.000 kroner fra Teknologisk Innovation og en vækstkaution på 1 million kroner fra Vækstfonden, som blev forhandlet på plads i november 2001.
Egentlig venturekapital har de tre søgt efter med lys og lygte uden at kunne overbevise investorer om deres forretningsmodel.
- Vi har henvendt os til stort set alle i branchen. - Men så snart de hørte, at det var et business-to-consumer koncept på internettet, var det udelukket, siger Klavs Pedersen.
I dag søger stifterne af Forbrugerliv ikke venturepenge, og de mener selv, at det måske var til deres fordel, at de uden venturepenge fra starten måtte holde øjnene stift rettet mod bundlinien.
- Vi kunne måske nok have fået flere kunder hurtigere, men vi var nødt til fra starten at fokusere på, hvordan vi tjente penge på vores kunder, siger han.
Ny epoke
Forbrugerliv blev stiftet som selskab i oktober 1999, men helt frem til oktober 2000 arbejdede de tre stiftere kun på projektet om aftenen. Først fra oktober 2000 turde Klavs Pedersen og Henrik Jung Laursen opsige deres job som konsulenter i SAP, mens Katrine Joensen forlod et salgs- og marketingjob i Disney.
I dag arbejder de tre fuld tid, og yderligere fire medarbejdere er ansat. Om kort tid flytter selskabet fra kuvøsen på Teknologisk Institut i egne lokaler i Københavns nordvestkvarter.
De første ansættelser starter en ny epoke for stifterne af Forbrugerliv, som nu skal acceptere ikke at gøre alt selv og uddelegere arbejdsopgaver og ansvar. Ansættelserne vil også sætte sit præg på overskudsgraden, som ifølge budgettet vil falde til cirka en tredjedel i 2002, vurderer Klavs Pedersen.
Målet er en omsætning på 10 til 12 millioner kroner og et overskud på mellem 2,5 og 3 millioner kroner.
