Logo CIO Premium Job & Karriere Eksperten IT-Kurser Events Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Top 100
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Få Nyhedsbreve

Keder du dig? Her er 16 gratis spil til din browser

Er du på udkig efter lidt gratis underholdning? Så vil du med sikkerhed her kunne finde et computerspil, der lige falder i din smag. Se i fuld skærm

Flere gallerier
Stort galleri: Tag med til kåringen af Årets CIO 2020 Stort galleri: Højdepunkter fra Computerworld og Dansk Erhvervs store konference Digital Vækst 2020 Stort galleri: Tag med til kåringen af Årets CIO 2019

16 fede gratis spil til din browser

Der er flere gratis titler af høj kvalitet at finde i casual gaming-verdenen end nogen sinde før.

Det gælder lige fra browserbaserede indie-spil designet til et smalt publikum over projekter fra små Flash-udviklere med håb om at blive et stort navn til afsindigt populære spil, der omtales alle vegne.

Her får du en gennemgang af den seneste omgang suveræne titler, der enten kan spilles i browseren eller downloades og spilles på computeren, uden at du skal give en krone for det.

Af David Daw

Stealth Bastard

Stealth Bastard er et snigespil uden alt det kedelige og består af en blanding mellem snige-mekanismen fra Metal Gear-spillene og spændingen fra meget mere hektiske action-orienterede spil.

Resultatet er et snigespil, der i overraskende grad har et gameplay med vægten lagt på hurtig reaktionsevne.

Spillet er gratis, og man kan designe sine egne baner, som man kan udfordre sine venner med.

Slender

Hvis du mere er i humør til et godt gys, bør du prøve det gratis spil Slender, der skal downloades til din computer.

Spillet er baseret på internet-fænomenet Slender Man. Som spiller vandrer man gennem uhyggelige landskaber, mens man hele tiden forfølges af et skæmmende overnaturligt væsen, der kan gemme sig hvor som helst og som dræber en, hvis man kigger for længe på det.

Det kan anbefales at spille det i mørke og med hovedtelefoner på.

Abobo's Big Adventure

Elsker du de klassiske 8-bitspil? Du har næsten med garanti aldrig spillet et spil, der i sådan en grad smider om sig med old-school referencer til Nintendo Entertainment System, som Abobo's Big Adventure gør.

Inden for de første fem minutter vil du være godt i gang med at smadre goombaer, bande over Donkey Kong og have givet hovedpersonen i River City Ransom én på trynen.

Abobo er en kærlighedserklæring til 8-bitspil lige fra spillerens avatar til hver eneste lille detalje i spillet, og du kan komme i gang med at spille det øjeblikkeligt ganske kvit og frit. (Der følger desværre ingen Nintendo-controller med.)

Grief

Som endnu et bevis på, at computerspil ikke nødvendigvis er fordummende, handler indie-spillet Grief om at afstemme sine forventninger.

Den primære mekanisme i Grief involverer, at man veksler mellem optimisme og pessimisme hos sin karakter for at få adgang til nye evner og komme videre i spillet.

Grief har et stærkt psykologisk fokus, men dette tema betyder på ingen måde, at det ikke er underholdende.

Last Breath

Vi fortsætter lidt i teamet om spil som kunst og personlige udtryk: Last Breath er et spil om en hund, der er blevet ramt af en bil og som i sin sidste stund begiver sig af sted på en mystisk ånderejse.

Som det nok fremgår, er hensigten med Last Breath ikke ligefrem, at spilleren får rørt lattermusklerne, men det er et smukt og interessant Metroid-lignende gratisspil, der måske vil kunne varme hjerterne hos folk, der har oplevet at miste et elsket kæledyr.

The 4th Wall

The 4th Wall er lige så surrealistisk, som det er skræmmende.

Det eneste man ved i starten af spillet er, at man bevæger sig rundt i et uendeligt tomrum, mens man fra tid til anden transporteres videre til nye og foruroligende lokaliteter. For ikke at ødelægge oplevelsen skal der ikke afsløres mere her.

Det er nok at fortælle, at The 4th Wall er et unikt spil, der kan spilles gratis.

Er man stor fan, kan man købe en luksus-udgave med bedre grafik og mere indhold for omkring seks kroner, men den oprindelige udgave er stadig gratis tilgængelig.

Microtone

Lad os nu tage et kig på nogle fede hjernevridende pusle- og gådeorienterede spil.

Hvad ville der ske, hvis M.C. Escher lavede computerspil? Mindst ét af dem ville sikkert ligne Microtone en hel del.

I dette gratis spil udfordres spillerens rumlige sans til det yderste ved, at man skal forholde sig visuelt til ikke-euklidisk geometri og indsamle point, der er spredt rundt på overraskende figurers skjulte overflader.

Denne form for spil får din hjerne til at koge på under 20 minutter, men har man hang til den slags, kan det være ekstremt underholdende.

League of Legends

Hvis du nogensinde har spillet Defense of the Ancients (et ultrapopulært mod til Warcraft III), er du fuldstændigt klar over, hvor afhængig man kan blive af at styre en fantastisk helt og kæmpe sig vej gennem bølge efter bølge af fjender for at gøre det af med ens modspillere og brænde deres tårne ned.

League of Legends er den nye konge af de DotA-lignende spil (i hvert fald indtil Valve og Blizzard udgiver deres).

Spillet kan spilles gratis og har masser af eksotiske helte at vælge imellem, selv om man vælger at spille gratis.

The Word Alone

Dette års tema for game jam'et Ludum Dare var "alene", og spillet The Word Alone tog dette tema helt bogstaveligt.

Det er et gratis browser-baseret spil, hvor udfordringen er at finde ord på spillepladen og skubbe alle andre bogstaver end a, l, o, n og e ud over kanten. Det er ikke helt let.

Ninja vs. Samurai

I Ninja vs. Samurai er du fanget i et tårn fuld af fjendtlige samuraier, og din eneste måde at undslippe er at snige dig forbi dem. Så er det heldigt, du er ninja.

Det lyder måske let, men hvis du både elsker gådespil og spil, hvor det handler om at snige sig igennem udfordringerne, er der masser at komme efter i Ninja vs. Samurai.

Eunaborb

Med et frisk perspektiv på minigolfgenren og et bizart navn ryster det gratis browserspil Eunaborb posen og præsenterer en ny formel for temaet "hvordan får man bolden i hullet" med en lang række specialiserede fliser, der på hver bane giver nye former for power-ups og udfordringer.

Det, der virkelig gør Eunaborb sjovt at spille igen og igen, er dog muligheden for at designe og dele sine egne baner.

Gør dig selv en tjeneste og giv spillet et forsøg og del det med dine venner.

1916

Hvis du er i humør til lidt spænding, er 1916 et intenst spil med Første Verdenskrig som kulisse.

Spillet leverer en skræmmende oplevelse af at være fanget i skyttegravene uden mulighed for at undslippe. Men så dukker dinosaurerne op.

Selv om 1916 til tider kan blive ret surrealistisk, mister det aldrig helt sin alvorlige atmosfære. Det er et fængende (omend bizart) spil.

Spelunky

Det klassiske platformspil Spelunky er nærmest umuligt at udelade på en sådan liste over fremragende gratisspil.

Det er et djævelsk svært platformspil med såkaldt proceduralt genereret indhold. Den nyere, smukkere version af Spelunky kan downloades til Xbox Live for omkring 90 kroner, men det oprindelige spil er stadig gratis tilgængeligt til pc.

Indrøm det bare: At spille en skattejæger i en verden, hvor stort set alting er ude på at slå dig ihjel, får bare hver eneste juvel, du snupper, til at føles så meget desto mere værdifuld.

Midas

Midas er et gratis gådespil, der handler om at finde den ægte kærlighed ved at skabe alt omkring sig om til guld.

Selv om det på de første par baner virker, som om ens alkymistiske evner blot er for syns skyld, indser man hurtigt, at forandringen også ændrer kasseelementernes vægt, hvilket man skal benytte sig af for at nå gennem banen og frem til sin udkårne.

Making Monkeys

Er du blot ude efter lidt sjov adspredelse i din frokostpause, så tag et kig på det gådeorienterede platformspil Making Monkeys, der spilles direkte i browseren.

Making Monkeys indeholder hverken den samme fine grafik eller dybsindige fortælling som mange af de andre spil i dette galleri, men det har noget, ingen af de andre har: En pistol, der skyder med aber. Vidunderligt.

Team Fortress 2

Når det handler om suveræne gratisspil, er det svært at komme uden om Team Fortress 2.

Valves multiplayer first-person shooter er stadig et af de bedste spil i denne kategori til en hvilken som helst pris.

Og den nylige tilføjelse af den samarbejdende spilform "Mann vs. Machine" har virkelig givet nyt liv til spillet.

Oversat af Thomas Bøndergaard
 

Populære gallerier
  • Se mobiltelefonens udvikling her
  • Se verdens fedeste gamer-stole her
  • Her er 20 Commodore 64-spil du skal genopleve
  • 21 fede og gratis online-spil
  • Keder du dig? Her er 16 gratis spil til din browser
  • Galleri: Sådan klæder man sig på i it-branchen
  • 12 skjulte skatte fra Google
  • Galleri: Se Nokias bedste og værste telefoner gennem tiderne
  • Opsig dit kabel-tv: Her er 15 streaming-tjenester
  • 11 fremragende pc-spil der styrede for vildt
Flere gallerier
Stort galleri: Tag med til kåringen af Årets CIO 2020 Stort galleri: Højdepunkter fra Computerworld og Dansk Erhvervs store konference Digital Vækst 2020 Stort galleri: Tag med til kåringen af Årets CIO 2019 Galleri: Tag med inden for i Huaweis splinternye kildekode-center i Bruxelles - her kan du se selskabets hemmeligheder Galleri: Tag med på Computerworld Summit 2019 - se alle billederne
CES-galleri: Her er årets syv vildeste og mest imponerende skærmnyheder Galleri: Tag med på Microsofts store Ignite-konference: Kender du nogen, der var med? Galleri: Se Salesforce´s gigantiske it-konference med 170.000 deltagere Kom med indenfor: SAP afholder kæmpe innovasionsevent i København Se billederne: Tag med på besøg i Amazons "skjulte" kontor i Danmark
Stort galleri: Tag med bag kulisserne til kåringen af Årets CIO 2018 - sådan gik det til Galleri: Sjove mødelokaler og eget maskinværksted: Tag med inden for i iværksættercenteret InQvation Anmeldelse: Sådan er Nordisk Films Biografers nye virtual reality-lounge Stort galleri fra Computerworld Summit 2018 - se billederne her Galleri: På besøg i et fuldt udstyret IoT-lab - så meget skal der til for at få succes
Se alle 894 gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • Abonnement på Computerworld
  • White papers
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Debat
  • Søg på Computerworld