Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Prøv Windows 8 på din pc helt uden risiko

Er du nysgerrig på Windows 8? Men har du ikke mod på at installere den nye Consumer Preview? Så skal du køre Windows 8 virtuelt på din maskine. Det er nemt, gratis og risikofrit - se her hvordan.

Af Clas Mehus | Udgivet 16. marts 2012 kl. 13.41

1 / 23

Galleri billede

Kør Windows virtuelt

Windows 8 er med sin Metro-brugergrænseflade markant anderledes end tidligere udgaver af Microsofts styresystem, og du kan allerede nu prøve kræfter med det i den nuværende Consumer Preview.

Det er gratis at installere, men ikke risikofrit, da det ikke er en færdig version.

Derfor kan der opstå fejl, som tvinger maskinen i knæ, og du kan i værste fald få problemer med at genskabe din originale Windows-installation og dine vigtige filer.

Heldigvis kan du vælge at køre Windows 8 Consumer Preview virtuelt på din maskine, og du slipper derfor for eventuelt bøvl med det nye styresystem.

Du opretter ganske enkelt en "sandkasse", hvor Windows 8 kan få lov at lege uden at genere nogen eller noget på din harddisk.

Vi gennemgår på de næste sider, hvordan du gør.

Først skal du downloade det gratis program Virtualbox fra Oracle.

Herefter skal du hente en ISO-fil med Windows 8 Consumer Preview. Vælg eksempelvis en engelsk 64-bit version.

2 / 23

Galleri billede

1. Opsætningen

Sådan ser Virtualbox ud, når du starter programmer.

3 / 23

Galleri billede

2. Vælg styresystem

Vælg "new" for at oprette en ny virtuel maskine. Fra listen over styresystemer vælger du Windows 8.

Du skal navngive den virtuelle maskine, og det kan eksempelvis være "Windows 8 Preview". Men du kan kalde den hvad som helst.

Vær opmærksom på, at der er forskel på 32-bit og 64-bit versioner af Windows 8. Du skal naturligvis vælge den version, som matcher den udgave, du har downloadet som ISO-fil.

4 / 23

Galleri billede

3. Vælg hukommelse

Nu skal du vælge, hvor meget hukommelse den virtuelle maskine skal have adgang til.

Her er flere faktorer, som er afgørende.

Hvis du bare skal have et lille smugkig på Windows 8, behøver du ikke angive ret meget ram, 1,5 gigabyte burde være nok.

Hvis du har mere tilovers, er det naturligvis en god idé at bruge løs. Husk at Virtualbox også bruger ram.

Vi har i vores maskine otte gigabyte ram og valgte at tildele Windows 8 Consumer Preview to gigabyte ram. Du kan efter installationen ændre ram-indstillingerne, hvis de ikke er optimale.

5 / 23

Galleri billede

4. Virtuel harddisk

Der oprettes nu en fil på din harddisk, der repræsenterer harddisken for den virtuelle maskine.

Der er også mulighed for at bruge eventuelle virtuelle harddiske, som du tidligere har oprettet. Men i dette tilfælde skal vi oprette en ny og vælger "Create new hard disk".

6 / 23

Galleri billede

5. Det rette format

Det er muligt at vælge mellem forskellige formater til den virtuelle harddisk. Normalt vil vi vælge VDI (VirtualBox Disk Image).

7 / 23

Galleri billede

6. Spar på pladsen

For at spare på harddiskpladsen bør du vælge "Dynamically allocated". Så øges størrelsen på den virtuelle harddisk kun, hvis der er behov for det.

8 / 23

Galleri billede

7. Harddiskplads

Hvor meget harddiskplads, du har brug for, afhænger af, hvad du skal benytte den virtuelle installation til.

Hvis du gerne vil installere mange programmer, så er det smart at give godt med plads. Windows 8 har 16 gigabyte som minimum lagerplads, men vi vil anbefale, at du sætter grænsen ved 30 gigabyte.

9 / 23

Galleri billede

8. Færdigt arbejde

Nu er den virtuelle maskine sat op.

10 / 23

Galleri billede

9. Hovedmenu

Tilbage i hovedmenuen er vi næsten klar til at gå i gang med installationen, men først skal ISO-filen, som du har hentet, gøres klar.

11 / 23

Galleri billede

10. Virtuel disk

Fra hovedvinduet i Virtualbox klikker du på knappen "Settings" og vælger derefter "Storage".

Du skal nu angive ISO-filen med Windows 8 Consumer Preview, du har downloadet fra Microsofts side.

Den skal bruges som virtuel dvd-skive. Tryk på cd/dvd-ikonet ved "CD/DVD-drive" og vælg "Choose a virtual CD/DVD disk file".

Find frem til det sted på din harddisk, hvor du har placeret ISO-filen og vælg, at den skal kobles op mod den virtuelle maskine.

12 / 23

Galleri billede

11. Flere kerner

De fleste har i dag processorer med flere kerner.

Standopsætningen for Virtualbox er, at kun en af processorkernerne benyttes i den virtuelle maskine.

På nogle områder kan det forbedre ydeevnen at sætte antallet af processorkerner op .

Hvorvidt det er nødvendigt at gøre, afhænger af, hvad du har tænkt dig at benytte den virtuelle maskine til.

Indstillingerne for antallet af processorkerner er tilgængelig under "System", når du er i menuen "Settings" for den virtuelle maskine, som du har oprettet i Virtualbox.

13 / 23

Galleri billede

12. Start skiven

Tryk på Start-knappen for at sætte den virtuelle maskine i sving.

Det er ligesom, hvis du trykkede på power-knappen på en rigtig pc.

14 / 23

Galleri billede

13. Begynd installation

Den virtuelle maskine vil sætte installationsprocessen for Windows 8 Consumer Preview i gang.

Umiddelbart minder installationen meget om Windows Vista og Windows 7.

Det første, du skal gøre, er at vælge sprog.

Dansk sprog understøttes ikke i Consumer Preview, men det er muligt at vælge dansk tastatur.

15 / 23

Galleri billede

14. Setup

Da dette er en ny installation, skal du nu blot trykke på "Install now".

16 / 23

Galleri billede

15. Produktnøgle

Nu skal du indtaste en produktnøgle.

Til Windows 8 Consumer Preview er den gratis og opgivet på den Microsoft-webside, hvor du også downloadede ISO-filen.

17 / 23

Galleri billede

16. Installér på en "ny" maskine

Vælg "Custom install" da dette er en ny maskine, Windows 8 skal installeres på.

18 / 23

Galleri billede

17. Virtual harddisk

Vælg at installere Windows 8 på den virtuelle harddisk, som blev oprettet under opsætningen af den virtuelle maskine.

19 / 23

Galleri billede

18. Gør Windows personlig

Efter at filerne er kopieret ind på harddisken, begynder den videre opsætningen af Windows 8.

Det første, du skal gøre, er at vælge en baggrundsfarve samt give computeren et navn.

20 / 23

Galleri billede

19. Automatisk eller manual

Normalt vil "Express settings" være det mest oplagte at bruge, men ønsker du mere kontrol og specifik opsætning, kan du vælge "Customize".

21 / 23

Galleri billede

20. Log ind

Nu har mulighed for at indtaste din mailadresse, der giver adgang til en række muligheder i Windows 8, blandt andet den nye Windows Store.

22 / 23

Galleri billede

21. Live konto

Har du en Live-konto hos Microsoft (eksempelvis Messenger eller Hotmail), kan du aktivere en del tjenester på en gang ved at logge ind på den.

23 / 23

Galleri billede

22. Windows 8 Consumer Preview er klar

Nu er Windows 8 på plads og kører i den virtuelle maskine. Her vises Metro-brugergrænsefladen. Du kan trykke på "Desktop" eller klikke på Windows-tasten på dit tastatur for at hoppe til skrivebordet.

Ellers er det bare om at surfe rundt i Windows 8 Consumer Preview og prøve alle de nye ting.

I dette galleri kan du få en guidet rundtur i det nye styresystem.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld