Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Her er de fedeste maskiner fra 90'erne

Det er ikke kun 1970'erne og 1980'erne, der kan byde på spektakulære computere. I 1990'erne var der også en stribe spændende maskiner, der forsøgte at gå sine egne veje på en ny måde. Her har vi samlet dem, vi synes er mest interessante fra perioden.

Af Nicolai Devantier | Udgivet 16. november 2013 kl. 11.03

1 / 11

Galleri billede

Commodore CDTV

Commodore CDTV (1991): Flere år inden cd-mediets folkelige gennembrud lancerede firmaet Commodore sit bud på en multimediemaskine til stuen.

Bag det sorte ydre var det dog bare en dyr Amiga 500 med fjernbetjening og cd-afspiller.

2 / 11

Galleri billede

Sega Teradrive

Sega Teradrive (1991): Sega-modellen kombinerede en 286-baseret pc med Sega Megadrive-konsollen til spil, hvilket gjorde Teradrive til en hybrid mellem de to platforme.

Maskinen blev dog aldrig rigtigt til noget, da teknologien allerede var forældet ved udgivelsen, idet 486'eren var kommet frem.

Den blev blot et særsyn i hjemlandet Japan.

3 / 11

Galleri billede

Be BeBox

Be BeBox (1995): I konkurrencen med Apples - og Microsofts - software dukkede styresystemet BeOS op for en kort bemærkning.

Firmaet forsøgte sig også med egen hardware. Det var dog langt fra en succes, og maskinen blev kun solgt i ganske få tusinde eksemplarer.

Be Inc. blev senere købt af Palm.

4 / 11

Galleri billede

(Foto: Foto: Mark Richards)

AT&T EO Personal Communicator 440

AT&T EO Personal Communicator 440 (1993): EO var en håndholdt enhed fra den amerikanske telegigant AT&T.

Den var forsynet med trykskærm, og så kunne den klare både stemmeopkald, telefax og e-post.

Foto: Mark Richards

5 / 11

Galleri billede

(Foto: Foto: Loshawlos)

Atari Falcon 030

Atari Falcon 030 (1992): Den sidste vejrtrækning fra en af fortidens giganter.

Ataris sidste skud i bøssen blev Falcon 030. En imponerende maskine, der dog ikke tiltrak sig ret mange kunder.

Foto: Loshawlos

6 / 11

Galleri billede

HP Omnibook 300

HP Omnibook 300 (1993): Omnibook 300 kan nok kaldes det første bud på en netbook.

Med monokrom vga-skærm på ni tommer, fuldt tastatur og Windows 3.1 installeret på flash-hukommelsen.

Der var også integreret en mus i de 1,3 kilo teknologi.

Batterilevetiden var i øvrigt ganske god: ni timer.

7 / 11

Galleri billede

IBM ThinkPad Power Series 850

IBM ThinkPad Power Series 850 (1995): IBM's bud på en bærbar med Aix som styresystem.

Lidt mere spektakulært var det, at man kunne erhverve et kameramodul til maskinen. Det lille foto til højre viser, hvordan datidens web-kamera så ud.

8 / 11

Galleri billede

Apple Twentieth Anniversary Macintosh

Apple Twentieth Anniversary Macintosh (1997): Apple fejrede 20 års jubilæum ved at bygge 12.000 computere med 12-tommer lcd-skærm i bedste B&O-stil.

Den smukke computer var dog langt fra gratis. I 1997 var prisen på 8.000 dollar svarende til 41.500 kroner.

9 / 11

Galleri billede

Canon object.station 41

Canon object.station 41 (1994): Canon valgte at benytte Steve Jobs Nextstep-platform på firmaets hardware.

Et af salgsargumenterne fra Canon var, at maskinen skulle være i besiddelse af kraftfuld video-ydeevne.

10 / 11

Galleri billede

Gateway 2000 Destination PC

Gateway 2000 Destination PC (1996): Gateway gjorde et tappert forsøg på at få listet computeren fra kontoret og ind i stuen.

Et fjernsyn på 31 tommer og 99 kilo fulgte med i multimediepakken til 4.000 dollar, svarende til 22.000 kroner.

Den hampre pris holdt dog kunderne på solid afstand.

11 / 11

Galleri billede

Apple Macintosh TV

Apple Macintosh TV (1993): Computer, tv og cd-anlæg i en og samme pakke. Et komplet underholdningscenter fra Apple.

Enhedens begrænsning lå i dårlige opgraderingsmuligheder, og så kunne man kun se tv i fuldskærm.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld