Logo CIO Tech Eksperten IT-JOB IT-Kurser Events Podcast Søg

Log ind eller opret profil

Log ind Opret bruger
Glemt kodeord

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester

Cookie ikon
  • Forside
  • Digitalisering
  • Forretningssoftware
  • Tele & Mobil
  • PC´er & Hardware
  • Log ind
  • Kontakt
  • Køb abonnement
  • Nyhedsbreve

Galleri: Sådan forløb 2010 for telebranchen

Det snart overståede år bød på en række begivenheder i den danske telebranche. Få dem genopfrisket her.

Af Povl D. Rasmussen | Udgivet 29. december 2010 kl. 15.58

1 / 19

Galleri billede

(Foto: Torben Klint)

Højhastighedskomiteen fremlægger rapport

14. januar: Højhastighedskomiteen med Erik Bonnerup i spidsen fremlægger sin rapport.

Mest omdiskuteret er gruppens forslag om, at 80 procent af danskerne i 2013 skal have adgang til 50 megabit-bredbånd, mens de resterende skal være sikret 10 megabit.

Forslaget splitter komiteen.

2 / 19

Galleri billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

YouSee protesterer mod åbning

19. januar: TDC's kabelselskab YouSee er af IT- og Telestyrelsen blevet pålagt at åbne sit kabelnet for andre bredbåndsudbydere.

YouSee protesterer mod afgørelsen og anker den. Senere på året meddeler YouSee, at selskabet vil forfølge sagen i det civile retssystem.

Sagen er endnu ikke behandlet i det civile retssystem.

3 / 19

Galleri billede

(Foto: Lars Bech)

Henrik Clausen forlader Telenor

7. april: Henrik Clausen, der igennem fem år har været topchef i Telenor Danmark, forlader det danske selskab.

Han siger ja til en post som topchef for Telenors teleselskab i Malaysia, DiGi.

Henrik Clausen kom til Telenor, da det norsk-ejede teleselskab i 2005 købte bredbåndsfirmaet Cybercity.

Hans sidste store opgave var at stå for fusionen af de to varemærker Sonofon og Cybercity til det fælles brand Telenor.

4 / 19

Galleri billede

Nordmand indtager toppost i Telenor

7. april: Den 47-årige nordmand Jon Erik Haug afløser Henrik Clausen som topchef for Telenor i Danmark.

Han kommer fra en stilling som markedsdirektør for Telenor i Sverige.

5 / 19

Galleri billede

Fire mobiloperatører vinder nye mobil-licenser

5. maj: De fire mobiloperatører 3, TDC, Telenor og Telia vinder hver en licens til at udbyde mobilt bredbånd i 2,5 gigahertz-frekvensbåndet.

Det vil sige, at de kan udbyde hurtigere mobilt bredbånd med LTE-teknologien også kaldet 4G.

TDC, Telia og Telenor betaler hver 333 millioner kroner for de tre store licenser, mens 3 køber en mindre licens med halv kapacitet til syv millioner kroner.

6 / 19

Galleri billede

Elselskaberne etablerer Waoo

21. maj: Elselskaberne sætter navn på deres fælles udbyder af fiberprodukter.

Navnet er Waoo, og selskabets administrerende direktør, Anders B. Christjansen, melder med det samme, at TDC presser selskabet ud af TDC's nordsjællandske fibernet, det tidligere DONG-fibernet.

7 / 19

Galleri billede

(Foto: Søren Hytting)

Regeringen fremlægger sin vision for bredbånd

1. juni: Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) fremlægger regeringens vision for bredbånd til danskerne.

Ambitionen hedder 100 megabit-bredbånd til alle i år 2020.

Dermed skrotter ministeren de forslag, som Højhastighedskomiteen kom med til bredbåndsinfrastruktur.

8 / 19

Galleri billede

(Foto: Simon Knudsen)

Strejke rammer TDC efter fyringer

11. juni: TDC er ramt af strejker efter fyringer i koncernen.

Det er "bedrøveligt", at det rammer kunderne, fortæller koncerndirektør Carsten Dilling til Computerworld.

9 / 19

Galleri billede

Dansk Bredbånd bliver solgt

15. juni: Elselskabernes fiberselskab, Waoo, køber fiberudbyderen Dansk Bredbånd, der igennem flere år har kørt med underskud.

Waoo stod i en stærk forhandlingsposition, fordi elselskaberne havde besluttet at lukke deres fibernet for fremmede udbydere, deriblandt Dansk Bredbånd.

10 / 19

Galleri billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

3 går lavpris-vejen

22. juni: Mobiloperatøren 3 har hidtil solgt discount-mobilt bredbånd igennem datteren Oister, men nu går Oister også ind på tale-markedet.

"Vi vil også have en bid af lavprismarkedet inden for mobiltelefoni. Nu har vi bygget en mobilbredbåndsdel op, og det har vi haft pæn stor succes med, og så var det her et naturligt næste skridt," siger administrerende direktør Kenneth Boye fra Oister.

11 / 19

Galleri billede

Stofa skifter ejer

8. juli: Telia sælger kabelselskabet Stofa til svenske Ratos.

Dermed er Stofas administrerende direktør, Ole Simonsen (tv), ikke længere i samme koncern som Telias Jesper Brøckner (th).

Telia købte Stofa i 1995, men sælger altså selskabet igen i 2010. Salgsprisen lyder på 1,1 milliarder kroner.

12 / 19

Galleri billede

MidtVest Bredbånd - sagen fortsætter

10. august: Konkursboet efter MidtVest Bredbånd er endnu uafklaret.

I august kommer det frem, at fiberudbyderen Waoo kræver op mod 41 millioner kroner af konkursboet.

13 / 19

Galleri billede

Lars Bom hiver tusindvis af kunder hjem til Onfone

16. august: Mobilselskabet Onfone lancerer en reklamekampagne med skuespilleren Lars Bom i spidsen.

I årets sidste måneder har selskabet en gennemsnitlig tilgang af 20.000 kunder, og mobiludbyderen passerer 100.000 kunder.

14 / 19

Galleri billede

(Foto: Denis Nordmann)

TDC sælger schweiziske Sunrise

17. september: TDC sælger datterselskabet Sunrise til kapitalfonden CVC Capital Partners.

"Vi har de sidste tre til fire år arbejdet på en strategisk refokusering på vej mod at blive en rendyrket nordisk kommunikationskoncern, og det er jo den rejse, som vi slutter med dette salg," siger TDC-topchef Henrik Poulsen til Computerworld.

Prisen beløber sig til 18,6 milliarder kroner.

15 / 19

Galleri billede

(Foto: Lars Bech)

Telenor fyrer 200 medarbejdere

27. september: Kundeservicedirektør Lisbeth Hvidkjær er en af dem, der ryger i en større fyringsrunde hos Telenor.

Cirka 200 Telenor-ansatte mister jobbet.

16 / 19

Galleri billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

3 sikrer sig omstridt licens

12. oktober: Mobiloperatøren vinder retten til at udbyde mobilt bredbånd i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet.

Dermed afsluttes en lang sag omkring omfordeling af frekvensblokke - også kendt som refarming.

Prisen lyder på 12 millioner kroner.

17 / 19

Galleri billede

Finn Helmer fyres som direktør i ComX

2. november: Giga-manden Finn Helmer forlader posten som administrerende direktør i ComX.

"Jeg er blevet sat fra bestillingen," siger han til Computerworld.

Det sker efter en magtkamp i firmaet, som han ejer halvdelen af, mens Nykredit via et konkursbo sidder på den anden halvdel.

18 / 19

Galleri billede

(Foto: Uffe Weng)

TDC's ejere sætter aktier til salg

12. november: De fem kapitalfonde, der ejer 87,9 procent af TDC, meddeler, at de vil begynde at sælge ud af deres beholdning.

TDC er under kapitalfondenes ejerskab blevet kritiseret for at blive udsultet af ejerne. En kritik, som bestyrelsesformanden afviser over for Computerworld.

"Det er helt forfejlet. For det første har vi i perioden investeret rigtig meget i vores teknologi, infrastruktur og net," siger bestyrelsesformand Vagn Sørensen.

19 / 19

Galleri billede

(Foto: Ernst Tobisch)

Telia lancerer 4G i Danmark

9. december: Telia åbner de første 4G-mobilmaster i Danmark.

Dermed bliver teleselskabet med administrerende direktør Jesper Brøckner i spidsen det første til at tilbyde 4G i Danmark.

Telias netværk er baseret på den såkaldte LTE-teknologi, der kan levere hurtigere hastigheder på mobilt bredbånd end eksempelvis Turbo 3G.

Se flere gallerier

Computerworld
  • Kontakt redaktionen
  • Persondatapolitik
  • Cookie-samtykke
  • Annoncering  |  Handelsbetingelser (samarbejdspartnere)
Ansvh. chefredaktør: Lars Jacobsen
Hørkær 18, 2730 Herlev
Udgiver © Computerworld A/S
Kategorier
  • It-ledelse
  • Internet
  • It-job & karriere
  • Tele & mobil
  • Pc´er og hardware
  • Whitepapers
Tjenester
  • It-events
  • It-navnenyt
  • It-brancheguiden
  • It-kurser
  • Abonnement på Computerworld
  • Annoncørbetalt indhold
Nyhedsbrev

Til- eller frameld dig nyhedsbreve

Modtag også nyheder på Facebook, Twitter eller RSS

  • Klummer
  • Søg på Computerworld