Annonceindlæg fra Cisco

Fremtiden er hybrid – og det bør din infrastruktur også være

Secure Access Service Edge (SASE) gør op med de midlertidige løsninger, der muliggjorde hybride arbejdspladser under Covid-19.

Der er i årevis blevet talt for og imod øget hjemmearbejde, men med Covid-19 gik den hybride arbejdsplads fra at tage små, forsigtige skridt til at blive uomgængelig realitet for millioner af danskere. IT-afdelingerne gennemførte på ekstremt kort tid så mange dramatiske ændringer, at det under almindelige omstændigheder ville være komplet uforsvarligt. Der var bare ingen vej uden om, og man indrettede sig så godt som det nu var muligt.

Men nu er det ved at være hverdag igen, og de færreste har lyst til at vende retur til kontoret på fuld tid. Den virkelighed må man forholde sig til, når der skal lægges IT-strategi, siger Henrik Stær, teknisk direktør hos Cisco Danmark.

”Brugerne arbejder overalt, og de forventer at kunne arbejde overalt. Indretter du dig ikke efter dét, vil det både udfordre IT-sikkerheden samt gøre det sværere at hyre og fastholde medarbejdere. Fremtiden er hybrid, og det bør din infrastruktur også være,” konstaterer han.

Lær mere om Cisco SASE

Vi skal gentænke den hybride arbejdsplads

”Under Covid-19 lavede man lappeløsninger, opskalerede VPN-forbindelser og routede forbindelser mellem afdelinger og så videre. Man var kreativ, og det fungerede – men her var ofte tale om ad-hoc løsninger. Og i længden er det uholdbart. Her må du gentænke din tilgang til hybride arbejdspladser og hybrid sikkerhed. Ellers er det lidt som at prøve at bruge en stenøkse til at fikse din bil, når den er gået i stykker,” tilføjer Henrik Stær.

Den hybride arbejdsplads giver oplagt mange muligheder for virksomheder og medarbejdere. Men også for cyberkriminelle der udnytter, at medarbejdere – og deres privilegerede adgang til kritiske systemer og data – befinder sig uden for virksomhedens firewall og sikrede infrastruktur.

Her er Secure Access Service Edge (SASE) et bud på en løsning, der kombinerer cloudbaseret netværks- og sikkerhedsfunktionalitet.

Giv brugerne samme sikre adgang overalt

”SASE handler i al sin enkelthed om at give brugerne sikker adgang til samme services og data, hvad enten de ligger i clouden eller i hovedkontoret. Her er SASE-løsningen med til at sikre, at kun rette vedkommende får adgang til services og forretningskritiske data. Blandt andet gennem styrket endpoint-security, herunder løbende kontrol af brugeridentitet gennem multifaktor authentication samt AI-støttet analyse af brugeradfærd,” forklarer Henrik Stær.

”I dag designes samtlige moderne tjenester alligevel med henblik på distribution og adgang via cloudservices. Så med SASE gør vi en dyd ud af nødvendigheden og lader sikkerheden følge med brugeren, uanset hvor vedkommende befinder sig,” bemærker han.

Kernefunktioner i SASE omfatter bl.a. SDWAN, cloudbaseret sikkerhedsinfrastruktur og Zero Trust-netværksadgang, og Ciscos tilgang til løsningen konsoliderer samtlige SASE-elementer én intregreret cloudtjeneste. Det giver fuld transparens for brugere og administratorer og samme sikre adgang til samme services og kvalitet som på kontoret.

Lær mere om Cisco SASE

Sikkerheden rykker helt tæt på brugeren

”Traditionel sikkerhed har handlet om at pakke infrastruktur og brugere godt ind, når de befandt sig på virksomhedens netværk. Men det er jo ikke tilstrækkeligt, hvis de logger på HR- eller økonomisystemet fra sommerhuset. Derfor er det centrale element i SASE at rykke sikkerhedsparameteren helt ud til brugeren, men stadig at kunne håndhæve samme politikker som hidtil,” siger Henrik Stær.

Derfor inkorporerer Ciscos SASE-løsningen elementer såsom AI-støttet analyse af brugeradfærd, så man eksempelvis kan nægte adgang i tilfælde af sære brugsmønstre eller logonforsøg fra mistænkelige lokationer. Ligesom man også kan lukke samtlige klienter ned remote i tilfælde af et angreb. Hvilket de hjemmestrikkede løsninger fjernarbejde langtfra giver mulighed for.

”Hos Cisco mener vi at levere en SASE løsning, der ruster virksomhederne rigtig godt til den nye, hybride virkelighed. Men der findes naturligvis også andre gode løsninger derude, og det vigtigste er at man træffer et informeret valg om, hvordan man vil gribe situationen an. For det er helt essentielt at erkende, at vi ser ind i en ny virkelighed. Her er adgang til og sikring af hybride arbejdspladser et emne som både bestyrelse og topledelse bør have på dagsordenen,” vurderer Henrik Stær.

Lær mere om Cisco SASE