I en verden med geopolitiske spændinger, udfordringer i relationen tilUSA og stigende cybertrusler mærker virksomheden en stigende efterspørgsel på produktet –og en stigende fokus på at lede efter europæiske alternativer til de amerikanske udbydere af software.
Af Flemming Østergaard
Admin By Request blev stiftet med et klart mål: At skabe sikkerhedssoftware, som er enkel at brugeogstærk i funktionalitet.
”Vi er en 100% danskvirksomhed, men vi er også 100% globale,” fortæller Jens Ole Andersen, Territory Director i Admin By Request.
Virksomhedener blandt de tre største aktører globalt i sin niche og har kunder i alle brancher –fra virksomheder med få ansatte til globale koncerner med over 100.000 medarbejdere. Virksomheden har hovedkvarter i henholdsvis Aalborg og København. Derudover er der store afdelinger i Europa -primært London, MünchenogGöteborg-og i USA.Men alle udviklere sidder i Aalborg.
"Vi har fra starten valgt ikke at flytte udviklingen udi modsætning til mange andre softwareudbydere. Vores mål er ikke at finde nye steder med billigere arbejdskraft. For os er det langt vigtigere,at vi har styr på vores processer og er hurtige og agile.Det giver også ekstra sikkerhed, at udviklerne er fysisk til stede i Aalborg. Andre har eksempelvis oplevet, at udvikling blev outsourcet til folk, derviste sig atvære aktører fra Nordkorea. Det kommer ikke til at ske hos os."
Medarbejdere skal bede om lov til installation
Admin By Request leverer primært 2 SaaS løsninger:
Endpoint Privilege Management –sikrer,at brugeren kan udføre opgaver,som kræver administrator rettigheder uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Secure Remote Access –giver sikker og kontrolleret adgang til at enten lave skærmdeling med slutbrugeren eller give interne og eksterne IT-medarbejdere sikker og kontrolleret fjernadgang til systemer.
Compliance fylder meget hos virksomhederne i dag og netop det,at både kunne give medarbejderen nem og fleksibeladgang til at udføre deres arbejde og samtidigt sikre,at der er audit og adgangskontroler stadigmere vigtigt -og det er netop det,som Admin By Request’s løsning giver.
”Vores softwareløsning gør simpelthen, at medarbejdere ikke kan installere programmer, software eller andet i Windows,macOS og Linux uden at få lov til det. Som udgangspunkt fratages alle medarbejdereretten til at installere software. De skal anmode om ret til at installere programmer via Admin By Request, der sørger for, at brugeren kan installere uden risiko for, at der følger noget skadeligt med. Når installationen af et konkret program er slut, såfratages brugeren adgangen igen,” forklarer Jens Ole Andersen.
Systemet hæmmer ikke produktiviteten
For de større virksomheder er det ikke prisen på licensen til løsningen fra Admin By Request, der er det vigtigste spørgsmål. Det handler mere om, hvorvidtdet kan blive en hæmmende faktor. Hvor meget kommer det til at koste på vores produktivitet?Hvor mange ekstra folk skal vi ansætte i servicedesk?Hvis vi har 50.000 medarbejdere, hvad kommer det så til at koste os i produktivitet, hvis vi indfører en sikkerhedsforanstaltningsom denne?
”Det er derfor, vi gør meget ud af, at vores system skal være transparent og nemt at bruge. Vi plejer at sammenligne det lidt med, at man lejer en bil på ferien i udlandet, som er en anden model,end man selv har derhjemme. Det vil være anderledes, men når man er vant til at køre bil, så vænner man sig hurtigt til det. Så nemt er det at bruge vores system, og det hæmmer ikke produktiviteten hos medarbejderne.
”At det er nemt at bruge betyder ikke, at selve programmet er enkelt –der ligger rigtig meget under motorhjelmen. Men hvorfor kan virksomhederne, især de større, ikke blot lave en tilsvarende løsning selv?
”Det kan de sikkert også, men det bliver ikke lige så godtog med garanti også væsentlig dyrere. Vi har mange virksomheder i kundekredsen, som selv har prøvet hjemmestrikkede løsninger, men de er slet ikke lige så sikre. For der er et evigt våbenkapløb mellem hackere og sikkerhedssystemer. Og fordi det er vores speciale, så er det vores højeste prioritet at sikre, atder ikke er nogen huller. Derfor bruger vi løbende ”white hat hackers” fra eksterne sikkerhedsfirmaer til at checke vores system, så vi sikrer, at vores kode er fri for sikkerhedshuller og sårbarheder,” understreger Jens Ole Andersen.
Stigende fokus på alternativer til amerikanske leverandører
Efterspørgslen på virksomhedens løsning har været stor og voksende igennem flere år og stammer primært fra udlandet. Det hænger naturligt sammen med, at Danmark er et lille land, men der er også en anden medvirkendeforklaring, der kan virke overraskende.
”Der har i årevis været en klar tendens til, at at især danske virksomheder har haft en præference for de store amerikanske leverandørersom fx Microsoft. Vi har utroligt nok oplevet,at danske virksomheder har valgt software fra USA,selvom de blankt har erkendt,at vores løsning er både bedre og meget billigere. Det har vi ikke i samme grad oplevet i de andre europæiske lande, hvor der nok har været en smule mere forbehold overfor at blive låst for meget til enamerikansk leverandør og med de udfordringer,der er med privacy generelt,” siger Jens Ole Andersen.
Men de danske og europæiske virksomhederer ved at ændre holdningi lyset af den spændte geopolitiske situation, hvor Trump-administrationens politik og trusler har ført tilen verdensorden i opbrud ogstor usikkerhed om det smarte i at være for tæt knyttet til amerikanske leverandører.
”Vi kan tydeligtse at mange af de virksomheder,der før blot valgte en af de store USA-spillerenærmest pr. automatik, nu tænker mere over det og serlangt mere nuanceret på det. Den geopolitiske uro,der hærger,har helt sikkert givet anledning til,at man inddrager andre parametre,når man skal vælge software og leverandør generelt,” påpeger Jens Ole Andersen.
Stærkt behov for bedre vækstbetingelser i Danmark og EU
Han har befundet sig i IT-branchen i 30 år og finder det spændende at opleve det skifte i virksomhedernes mindset, som lover godt for danske og europæiske udbydere af software. Han anser Europa-og Danmark i særdeleshed-forkompetencemæssigt at være klart på niveau med USAinden for softwareudvikling.
”Men vi har manglet de store investeringer og den politiske vilje til at give startups og virksomheder de rigtige vækstbetingelser. Hvis det sker, så vil vi seen ny opblomstring og en økonomisk vækst,der vil kunne matche de andre store danske globale virksomheder som Novo Nordisk,” siger han.
Jens Ole Andersen håber, at man på politisk niveau vil se det som en nødvendighed at skabe bedre rammer for den vækst.At man i Europas skærpede fokus på at sikre strategisk autonomi på en lang række områder og nøgleteknologier også vilse IT og cybersikkerhed som værende lige så vigtige at sikre sikre sig på med egen produktion sompå områder som landbrug.
”Jeg advokerer ikke for,at der skal laves store støtteordninger. Men bare det, at man i stigende omfang begynder at give kontrakter til europæiske alternativer, så skal resten nok komme. Man kan fx på et område som AI se konsekvensen af at reagere for langsomt. Med Open AI’s lancering af ChatGPT i november 2022 var der blank spilleplade for aktørerne i softwareudvikling på globalt plan. Det var bare at tage udfordringen op. Men nu er vi allerede kørt bagud af USA og Kina på den front. Derfor er det afgørende betydning fremover, at der er politisk vilje og fokustil at skabe de rigtige rammer for de europæiske vækstvirksomheder inden for IT,” pointerer Jens Ole Andersen.
Admin By Request
Admin By Request er en dansk cybersikkerhedsvirksomhed med hovedkontor i Aalborg og København og kunder i over 100 lande. Virksomheden leverer SaaS-løsninger til privilegiehåndtering og sikker fjernadgang og er blandt de tre største aktører globalt i sin niche. Al udvikling foregår i Danmark, hvor der lægges vægt på sikkerhed, agilitet og kontrol. Admin By Request oplever stigende interesse fra virksomheder, der søger europæiske alternativer til amerikansk software.