Men mens mange reagerer på trusler med frygt og kontrol, vælger andre en anden vej: At skabe tryghed gennem tillid.
Bag den tilgang står konsulenthuset Trustworks, der i løbet af blot to år har fordoblet antallet af medarbejdere. Væksten er ikke kommet gennem aggressive salgsstrategier, men gennem tillid og samarbejde - både internt og i relationen til kunderne.
”Vi tror på, at mennesker, der har det godt og arbejder sammen, skaber bedre løsninger end systemer, der styres af frygt,” siger Tanja Kaufmann, der sammen med Andreas Nielsen har ansvaret for Trustworks Cyber Security - internt og med blikket rettet mod markedet.
For dem handler tillid ikke om blind tro, men om tillid til processer, faglighed og mennesker - i fuld overensstemmelse med princippet om ’Zero-Trust’, hvor sikkerhed netop bygges på verificeret adfærd og gennemsigtighed.
”Man kan ikke opbygge stærke organisationer gennem kontrol alene. Det skal vokse ud af faglig respekt og tillid til hinandens dømmekraft,” siger Andreas Nielsen.
Tillidskulturen har givet Trustworks en stærk position i et marked præget af hård konkurrence. Ved at sætte faglighed og samarbejde over standardløsninger har virksomheden skabt sit eget blue ocean i et ellers blodrødt marked - og er i dag en efterspurgt rådgiver for alt fra C20-virksomheder til offentlige myndigheder.
I praksis betyder det, at Trustworks hjælper med at skære gennem kompleksiteten, identificere de mest kritiske risici og prioritere det, der skaber reel effekt - frem for at overgøre indsatsen eller skabe papirtigre.
Et fællesskab bygget på tillid
”Vi er et tillidsbaseret konsulenthus,” forklarer Tanja Kaufmann.
”Ingen individuelle mål, men kollektive målsætninger. Det betyder, at alle arbejder for det samme - at skabe løsninger, der faktisk virker for kunden.”
Netop fællesskabet og flade strukturer er en vigtig del af virksomhedens identitet. Trustworks er ejerledet, og beslutninger træffes tæt på medarbejdere og kunder.
”Ejerne sidder på gangen - ikke i et bestyrelseslokale,” siger Andreas Nielsen.
Den korte vej fra tanke til handling giver en særlig kultur, hvor alle tager del i ansvaret.
”Når mennesker har tillid til hinanden, tør de dele viden, udfordre beslutninger og finde løsninger sammen. Det er sådan, resiliens opstår,” siger Andreas Nielsen.
Resiliens er mere end et modeord
Resiliens er blevet et buzzword i både erhvervsliv og politik, men det er mere end et smart begreb.
”Resiliens betyder modstandskraft. For os handler det om at kunne modstå både eksterne trusler og interne forandringer - og stadig bevare retningen,” forklarer Tanja Kaufmann.
Hun oplever, at mange virksomheder fokuserer på at beskytte systemer, men glemmer kulturen, der skal bære det.
”Hvis man ikke har processer, der kan tåle fejl og læring, bliver man sårbar - uanset hvor avanceret teknologien er.”
Derfor arbejder Trustworks med at gøre resiliens til en integreret del af organisationen - ikke et enkeltstående projekt.
Realiteten er, at man ikke kan beskytte alt. Derfor handler det om at forstå sin forretning og vælge, hvor indsatsen gør mest gavn.
Ifølge Andreas Nielsen er det netop den erkendelse, der adskiller pragmatisme fra panik - og skaber modstandsdygtighed, der varer længere end næste revision.
Frygt er en dårlig forretningsmodel
Når snakken falder på NIS2-direktivet, er tonen både realistisk og kritisk.
”NIS2 er vigtigt og nødvendigt. Men debatten omkring det er alt for præget af frygt,” siger Tanja Kaufmann.
Hun oplever, at mange bruger store ressourcer på at overholde krav uden reel effekt - og at nøglen er at skære ind til det, der faktisk gør en forskel.
Frygt er også med til at flytte fokus fra de egentlige risici. Og netop det er ifølge Andreas Nielsen kernen i problemet.
Han kalder det FUD - Fear, Uncertainty and Doubt - en mekanisme, der ifølge ham ’skaber pseudoarbejde og dræner både energi og innovation’
Han sammenligner situationen med de første år under GDPR:
”Dengang handlede alt om at undgå bøder. I dag ved vi, at de virksomheder, der gjorde compliance til en strategisk fordel, står stærkere.”
Når IT og OT mødes
Et af Trustworks’ fokusområder er grænsefladen mellem IT og OT - mellem digital infrastruktur og fysisk drift.
”Her opstår nogle af de mest komplekse udfordringer med ledelsens nye ansvar,” siger Andreas Nielsen og uddyber. Mange systemer er bygget til at fungere isoleret, men i takt med digitaliseringen bliver alt forbundet - hvis ikke teknisk, så i hvert fald organisatorisk - også de systemer, der styrer energiforsyning, transport og sundhed.”
Han peger på, at tværfaglighed bliver afgørende for at håndtere den udvikling:
”Vi lægger stor vægt på tværfaglighed, og vores One Trustworks-strategi skal sikre, at vi tænker på tværs af kompetencer. Det er afgørende, fordi kunderne både skal håndtere et øget trusselsbillede og udnytte mulighederne i digitalisering og AI – hvilket kræver samarbejde, tillid og stærk governance.”
Samarbejdet mellem IT og OT kræver ifølge Tanja Kaufmann en ny form for forståelse:
”Vi fungerer ofte som tolk mellem teknikere og ledelse. Når de to verdener forstår hinanden, kan man skabe løsninger, der både er sikre og realistiske.”
Hun peger på, at netop det samarbejde bliver afgørende i fremtidens kritiske infrastruktur.
Mindre kontrol - mere samarbejde
Netop samarbejde er et gennemgående tema for Trustworks.
”Danmark er et tillidssamfund, men vi er på vej til at miste det i vores tilgang til sikkerhed,” siger Andreas Nielsen.
Han understreger, at kontrol kan føles trygt, men sjældent skaber langsigtede løsninger.
”Vi skal ikke spænde ben for erhvervslivet i forsøget på at skabe sikkerhed. I stedet skal vi spille hinanden gode - stille klare krav, men give plads til kreativitet.”
Noget Tanja Kaufmann også kan nikke genkendende til.
”Sikkerhed handler i sidste ende om samarbejde. Den bedste løsning er sjældent den mest kontrollerede, men den, hvor alle forstår, hvad de spiller ind med.”
Tillid en vigtig del af sikkerhedslaget
Hos Trustworks tror man på, at fremtidens sikkerhed handler om balance mellem teknologi og mennesker.
”Teknologi kan beskytte systemer, men det er mennesker, der beskytter tilliden,” siger Tanja Kaufmann.
For Andreas Nielsen er det netop balancen mellem teknologi og kultur, der gør forskellen.
”Vi vokser hellere langsommere og bevarer vores DNA, end at løbe med på panikken. Resiliens handler om at kende sine værdier og stå fast, når det blæser.”
