Så skal han til det igen.
Efter Computerworlds afsløring af, at også projektleder og præsident for Tinglysningsretten Søren Sørup Hansen har fået en større bonus over de sidste år, skal ministeren redegøre for sagen.
Socialdemokraterne forstår nemlig ikke, hvordan lederen af Tinglysningsretten kan være berettiget til en bonus på 390.000 kroner som ansvarlig for et projekt, der har kostet en milliard kroner i tab.
"Jeg kan ikke forstå, hvordan succeskriterierne i denne kontrakt kan være sat sammen, så et så skandaleramt projekt med forsinkelser og kæmpe tab på nogen måde kan udløse en bonus," siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht.
Han kræver derfor en redegørelse fra ministeren.
Også DF er oprørt
Også Dansk Folkeparti er oppe i det røde felt.
"Det er bare ikke iorden," siger Pia Adelsteen, der er ordfører på området for Dansk Folkeparti.
Hun peger på, at familier har mistet mange penge på det fejlslagne projekt.
"Og så virker det forargeligt, at ham der står for projektet, får så stor en bonus," siger hun.
Hun vil nu også tage sagen op med Justisminister Lars Barfoed.
Størrelsen af virkeområde
Justitsministeren har tidligere blåstemplet en anden bonus. Den gik til Domstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf.
Han fik over tre år en bonus på tilsammen 265.000 kroner.
Dengang forsvarede både bestyrelsesformanden for Domstolsstyrelsen og ministeren bonussen med, at Adam Wolf havde ydet en særlig indsats på hele Domstolsstyrelsens virkeområde.
Styrelsen udsendte blandt andet en pressemeddelelse, der påpegede netop det forhold.
Søren Sørup Hansen har imidlertid været endnu tættere på den digitale tinglysning, eftersom han er chef for selve Tinglysningsretten.
Det udløste over fire år altså en bonus på 390.000 kroner.
Forsinket og problemer
Den digitale tinglysning blev forsinket i 2007 og 2008.
Revisorselskabet Deloitte havde lavet beregninger, der viste, at når projektet kom op at køre, ville det spare samfundet for omkring 80 millioner kroner om året.
Derfor var daværende ministre, da også ærgerlige over forsinkelserne ved projektet.
Men ærgelsen var nok intet i forhold til det, der skete i 2009, hvor systemet blev taget i brug.
Det viste sig nemlig, at danskere mistede tusindvis af kroner på det fejlslagne projekt, der fra starten var i knæ.