Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Jesper Hagenow, It drift-manager hos Q8, vurderer, at omkring 70 procent af telefonsamtalerne i Q8 foretages med mobiltelefoner, mens de resterende 30 procent er fastnet eller IP-telefoni.

Foto: Michael Ellehammer (Foto: Michael Ellehammer)

Sådan integrerer du ny og gammel telefoni

En tæt integration mellem fastnet-, IP- og mobiltelefoni har skabt en fleksibel telefoniløsning hos Q8. Med mange forskellige behov hos medarbejderne er der også brug for det.

Læs også:

Fastnettelefonen kæmper desperat for livet

Danske virksomheder: Farvel til fastnet-telefonen

Hos olieselskabet Q8 tror man ikke på "one size fits all"-tankegangen.

I hvert fald ikke, når det handler om telefoni.

Det afspejles i, at selskabet, der i Danmark tæller omkring 2.000 medarbejdere og 176 bemandede servicestationer, både opererer med gammeldags fastnettelefoni og IP- og mobiltelefoni.

Allerede for tre år siden besluttede virksomheden dog, at hovedkontor og callcenter skulle køre på IP-telefoni.

Ved hjælp af en såkaldt ISDN30-løsning har man skabt integration mellem IP-telefonien, der er hovedplatformen, og fastnet- og mobiltelefoni, så det hele fungerer som én samlet platform.

"Det er svært at gøre op i en case, at vi skal skifte til IP over det hele, og der er ikke tekniske hindringer, der gør, at vi ikke kan have den løsning, vi har i dag," siger Jesper Hagenow, IT Drift-manager hos Q8.

Blander tele-teknologier

Konkret betyder det, at man fortsat kører med traditionel fastnettelefoni ude på de enkelte servicestationer.

"Det har vi ikke i sinde at udskifte, og det er en ren økonomisk betragtning. Hvis vi skal have ren IP-telefoni derude, er det en meget stor investering, for du skal være sikker på dækningen - det er jo ikke bare at sige, at man nu vil ringe over internettet," forklarer Jesper Hagenow.

"Der kan selvfølgelig være en masse fordele ved at gå over på IP-telefoni, fordi du kan få nye ydelser koblet på, men det er ikke noget, der er nødvendigt for vores drift," tilføjer han.

Mens Q8 altså kører med IP-telefoni på hovedkontoret og fastnettelefoni på servicestationerne, så anvender selskabets sælgere typisk mobiltelefoner.

Fra mobil til fastnet

Det er dog ikke noget, kunderne bemærker, for ved hjælp af ISDN30-løsningen konverteres alle opkald ud af huset fra mobiltelefoner til et fastnetkald, så modtageren ser et helt almindeligt fastnetnummer på telefondisplayet.

"Det er sat op sådan, at når man ringer ud, ringer man med et Q8-nummer, mens familien godt kan få fat i en via mobilnummeret. Det giver medarbejderne mulighed for at slå til og fra, hvornår de ønsker at være på arbejde, og hvornår de ikke gør," siger Jesper Hagenow.

Han tilføjer, at man i forbindelse med valget af denne løsning også var bevidste om muligheden for at konvertere dyre mobilkald til billige fastnetkald.

"Men den holder ikke rigtig længere, da trafikken hovedsageligt går til mobiltelefoner. Reelt betaler vi jo faktisk en overpris, når vi konverterer til et fastnetkald (fordi fastnet til mobil typisk er dyrere end mobil til mobil, red.)."

Jesper Hagenow fortæller, at Q8 forhandler en samlet aftale på plads med operatøren, så man på den måde kan kontrollere omkostningerne, selvom man anvender tre forskellige teleteknologier.

"Det er funktionaliteten, der er vigtig for Q8. Vi får samlet al vores telefoni ét sted, og vi får overblik over alle vores brugere. Vi får også nemmere ved at vedligeholde alle vores telefonbøger, når vi samler organisationen - også dem, der er uden for vores hovedkontor," siger Jesper Hagenow.

"På mobiltelefonsiden har vi nu samme funktionalitet som i traditionel telefoni."

Læs også:

Fastnettelefonen kæmper desperat for livet

Danske virksomheder: Farvel til fastnet-telefonen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere