Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Per Palmkvist Knudsen, it-direktør hos JP/Politikens hus. Mandag betød en sprunget sikring at 500 servere måtte flyttes på halvanden time. Foto: Torben Klint.

Sådan flyttede vi 80 aviser på halvanden time

Beredskabet fungerede, siger it-direktør Per Palmkvist Knudsen. Mandag flyttede JP/Politiken tre dagblade og 70 lokalaviser på halvanden time på grund af sprunget sikring.

"Det var en grundig test af, at vores beredskab fungerer."
 
Sådan siger it-direktør hos JP/Politikens hus Per Palmkvist Knudsen efter mandagens nedbrud, hvor 500 overophedede servere resulterede i, at tre større dagblade forsvandt fra nettet, og at visse systemer til mediekoncernens avisredaktioner strejkede få timer før deadline på omkring 70 lokalaviser. 
 
Problemet opstod kort efter klokken 13, hvor temperaturen i et af koncernens serverrum pludselig steg til en temperatur, hvor de fysiske servere med en lang række virtualisrerede maskiner ovenpå, begyndte at lukke ned af sikkerhedshensyn.
 
JP/Politikens Hus har omkring 30 fysiske servere på forskellige lokationer, som tilsammen indeholder omkring 500 virtuelle servere med et hav af funktioner.
 
"En del af vores driftskoncept er at have flere servercentre, så vi kan køre videre, også når sådan noget her sker," siger Per Palmkvist Knudsen.    
 
Åbnede døre og startede flytning
Ifølge it-direktøren begyndte it-folkene et tosporet arbejde for at løse problemet i serverrummet, hvor temperaturer omkring 50 grader viste sig at skyldes en defekt sikring i styringssystemet til et køleanlæg.

Af endnu ukendte årsager undlod systemet at alarmere om fejlen, og lukkede oven i købet også for kølingen. 
 
Derfor var det først muligt at gribe ind sent i forløbet. Og da var serverne efterhånden lukket ned med forsvundne dagbladshjemmesider til følge.
 
"Folk blev sendt derned for at få åbnet op for døre og hvad vi ellers kunne finde på. Og det var så nok til, i første omgang at få temperaturen ned på et tåleligt leje," siger Per Palmkvist Knudsen.
 
Samtidig startede it-afdelingen det beredskab, som skal sørge for at flytte de ramte servere til en anden placering i et alternativt serverrum.
 
Ifølge Per Palmkvist Knudsen er det forholdsvis kompliceret at få Ekstra Bladet og Jyllands-Posten genstartet. Udfordringen består i, at der er rigtigt mange servere i avisernes set-up.

"Det er ikke lige sådan at gøre. Men det gik faktisk forholdsvis hurtigt," siger it-direktør Per Palmkvist Knudsen.
 
Han fortæller, at flere af serverne, eksempelvis koncernens telefonanlæg, helt automatisk skifter servercenter ved problemer. Imidlertid skal der gribes manuelt ind på andre servere, for at det hele starter rigtigt.
 
"En genstart i en intens situation er altid lidt vanskelig, men det lykkedes," siger Per Palmkvist Knudsen, der ser flytningen og genstarten af de berørte servere indenfor halvanden time som en stor succes.
 
Han mener, at årsagen til mandagens hektiske flytning, den sprungne sikring, er et eksempel på den gamle lektie om, at man bør have øje for de helt simple fysiske ting, når man sidder med kommandoen over it-systemer.   
 
"Det er jo typisk simple fysiske ting, der lammer moderne it-installationer. Det er i virkeligheden ret enkle ting, der udløser det," siger Per Palmkvist Knudsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere