Artikel top billede

Kan det klare presset? IPv6 testes i global storkørsel

Verdens største netselskaber kaster sig ud i en global stortest af den nye internetprotokol, IPv6. Se her, hvornår det vil ske.

Læs også: Overblik: Sådan får du styr på de nye IP-adresser.

En række af internettets helt store spillere vil teste den nye internetprotokol IPv6 i stor skala.

Det kommer til at ske 8. juni 2011, som selskaberne har udråbt til "World IPv6 dag:"

På dagen, som du kan læse mere om her, vil de store netselskaber køre IPv6 på deres hovedwebsites i 24 timer.

Det vil ske med henblik på at teste protokollen, der skal erstatte den nuværende IPv4-protokol.

Også en lang række service-leverandører vil være med på testen på sidelinien, hvor de vil stå klar til at lukke ned for IPv6, hvis der opstår problemer.

Verden er ved at løbe tør

Testen kommer i en tid, hvor verden er ved at løbe tør for IPv4-adresser. Det nuværende IPv4-adressesystem indeholder nemlig 'blot' godt fire milliarder IP-adresser.

Det er ikke nok i længden - ikke mindst fordi flere og flere typer apparater bliver koblet på nettet, for eksempel fjernsyn, kameraer, husholdningsapparater, telefoner og så videre.

IPv4 kører 32 bit, mens IPv6 kører 128 bit. Det betyder, at IPv6 kan levere 340 sekstillioner IP-adresser - altså nærmest uendeligt mange.

Du kan læse mere om problemstillingen i: Overblik: Sådan får du styr på de nye IP-adresser.

Ifølge net-organisationen Internet Society er ideen med "World IPv6 dagen" at motivere internet-leverandører, hardware-producenter og webselskaber til at komme i gang med opgraderingen til IPv6.

Google, der er blandt deltagerne i "World IPv6 dagen," har understøttet IPv6 siden begyndelsen af 2008. Det samme gælder andre net-selskaber, der allerede har opgraderet.

Alligevel regner selskabet 8. juni for at blive afgørende i arbejdet mod IPv6, fordi der aldrig tidligere er blevet gennemført en kørsel i så stor skala.

Undersøgelser har tidligere vist, at kun 0.05 procent af internetbrugerne - det svarer til én ud af 2.000 personer - har haft svært ved at anvende websites, der kører med både IPv4 og IPv6.

Det har ført til, at mange webselskaber er tilbageholdende med at introducere IPv6.

Men samtidig er problemet, at flere og flere vil få problemer med at koble på nettet, hvis ikke webleverandørerne skifter til IPv6.

Læs også: Overblik: Sådan får du styr på de nye IP-adresser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere