IT-mastodonten CSC betaler hver dag et sted mellem 100 og 180 medarbejdere for at gå på arbejde uden at give de ansatte noget reelt at give sig til på arbejdspladsen.
Fænomenet, der internt i it-branchen kaldes at sidde på bænken, har stået på i årevis.
Det er forskelligt, hvor længe den enkelte medarbejder befinder sig på bænken, men der er ifølge Computerworlds oplysninger eksempler på perioder af halve år, hvor de bænkede medarbejdere får løn fra CSC, uden at virksomheden har arbejde til dem.
Lærer jobbet fra sig
Medarbejderne havner typisk på bænken efter at have oplært eksempelvis indiske it-folk i et system, som CSC har outsourcet, eller hvis CSC har insourcet it-systemer med løfte om ikke at fyre de medfølgende ansatte.
"De, som havde opgaven før, ryger på bænken, indtil man finder noget andet til dem - eller indtil de siger op," siger Hanne Lykke Jespersen, som er næstformand i it-fagforeningen Prosa.
Oftest er der tale om tidligere programmører eller konsulenter, som sidder på bænken, fordi der ikke aktuelt er arbejde til dem. I stedet surfer medarbejderne på nettet, løser interne småopgaver eller arbejder med såkaldte selvstudier.
"Det er ikke bare kedeligt arbejde, det er intet arbejde," siger Hanne Lykke Jespersen.
Begrebet bænken opstod i sin tid som en følge af den omdiskuterede tryghedsaftale fra slutningen af 1980'erne. Den betyder, at alle ansatte i CSC på tværs af tilhørsforhold til faglige organisationer er garanteret en fratrædelsesgodtgørelse, hvis de bliver fyret.
Det er usikkert, hvor høj denne godtgørelse er. Men beløbet er tilsyneladende så højt, at det er billigere for it-kæmpen at have folk ansat, selvom der intet arbejde er til dem.
Om tryghedsaftalen, der kan give en medarbejder op til 22 måneders løn, såfremt han bliver fyret, er årsagen til, at der i dag sidder så mange på bænken, vides ikke. Andre årsager kunne være kompetencer, som CSC vælger at beholde, indtil virksomheden igen får brug for dem.
Flere Prosa-medlemmer undrer sig i en debat på forbundets egen hjemmeside over de mange kolleger, der sidder på bænken. En enkelt mener, at det kan være netop dem, der trækker hele virksomheden ned.
Vink med en vognstang
Det oprindelige formål med bænken hos CSC var, at man brugte lidt tid på at omrokere folk i den store virksomhed i stedet for at fyre de tiloversblevne ansatte med det samme.
Men den mere aktuelle funktion af bænken menes at være muligheden for at få folk til selv at sige op ved simpelthen at kede dem ud af jobbet.
Det er usikkert, hvor længe CSC har betalt de mellem 100 og 180 ansatte for at sidde på bænken i stedet for at lade dem arbejde. Bænken er heller ikke en fast størrelse, den har muligvis været stort set tom i de gode perioder med masser af opgaver.
Hos CSC kan adminsitrerende direktør Carsten Lind ikke bekræfte at firmaet har 180 medarbejdere som ikke laver noget.
Læs mere:
Prosa: Nu er vi klar til stor-strejke i CSC
Lockoutede CSC-medarbejdere: Det er gidseltagning.
Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter.
CSC-boss efter lockout: Jeg har masser af tid.
Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.
