Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

Computerworld mener: Den tilspidsede konflikt i CSC bygger på et gammeldags værdisæt fra industrisamfundets pølsefabrikker. Situationen er - uanset udfaldet - aldeles håbløs.

Artikel top billede

Læs også:

CSC-boss efter lockout: Jeg har masser af tid.

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

Computerworld mener:
Den tilspidsede konflikt mellem CSC og 120 af selskabets ansatte, der er organiseret i fagforbundet Prosa, bunder i industrisamfundets verdensopfattelse og firkantede regler.

På den måde hører konflikten ikke hjemme i den moderne videnbaserede it-industri, hvor vi ikke producerer pølser og skærer skinker ud på samlebånd, men bygger al værdi på at være innovative, løsningsorienterede, effektive og fleksible.

Arbejdskonflikten i CSC - der plages af underskud - skyldes, at selskabet mener, at de overenskomst-regulerede ansatte arbejder for lidt, får for meget i løn og er for dyre at skille sig af med.

Samtidig vil CSC fjerne skalalønnen, som gør, at de ansattes løn stiger automatisk.

CSC har et problem

Kort og godt: Produktiviteten per medarbejder er for lav i forhold til konkurrencesituationen, mener CSC, og det skal reguleres ved at sænke prisen per mand, så tingene matcher.

Prosa er selvsagt imod det hele, og begge parter står uhyre stejlt på hver sit.

Nu er det endt i arbejdsmarkedets klassiske (industri-baserede) organer med forligsinstitution, lockout, strejkevarsel og jeg-skal-den-onde-hylme-ellers-komme-efter-dig.

Altså ren pølsefabrik, hvor hele præmissen er, at den ene samlebåndsarbejder sagtens kan erstattes af en anden. Og hvor det ikke er motivation, men muskelkraft og stabilt fremmøde, der driver værket.

Intet positivt at spore

Det kommer der ikke noget godt ud af.

For CSC, der ønsker højere produktivitet, kan konflikten uanset udfald kun føre til demotiverede og utilfredse medarbejdere, der enten synes, at de får for lidt i løn, eller at arbejdsgiveren er et monster.

Uanset hvad, er det skadeligt for CSC, der som alle andre videnbaserede virksomheder har brug for motiverede medarbejdere, der er stolte af deres arbejdsplads, for at høste den viden og det engagement, de ligger inde med.

For medarbejderne, der nu er lockoutet, er situationen ligeledes håbløs. For CSC vil have gennemtrumfet forandringer på disse områder, fordi den underskudsplagede virksomhed har et problem med produktiviteten.

Den multinationale virksomhed benchmarker utvivlsomt den danske afdeling med andre afdelinger i verden og kan se, at situationen i Danmark ikke holder. Punktum.

Opgaver flyttes ud

I yderste konsekvens - såfremt Prosa/de ansatte 'vinder' konflikten - vil vi se, at CSC stille og roligt vil begynde at flytte endnu flere opgaver til udlandet, hvor man får mere for pengene. Og hvem har så vundet?

Det er påfaldende, at vi stort set aldrig nogensinde ser denne type old school-konflikter i stor skala i it-branchen.

Grunden er dels, at ikke mange danske it-virksomheder i dag på samme måde som de to gamle kæmper, CSC og IBM, er låst med en overenskomst af denne gammeldags karakter.

Ikke pisk - gulerod

It-branchen som helhed har for længst bevæget sig videre fra industrisamfundets virkelighed og forstår, at medejerskab, ansvar, fleksibilitet og en løsningsorienteret tilgang er grundvilkår for de ting, som Danmark som vidensnation skal leve af i fremtiden.

For fagforbundet Prosa - med dens progressive, intelligente og innovative medlemsskare - burde al balladen med CSC være et springbræt til at nytænke hele fagforenings-tanken og skabe modeller, der faktisk passer til den virkelighed, som medlemmerne og deres arbejdsgivere færdes i.

For CSC bør konflikten være anledning til at overveje, hvordan man som multinationalt, amerikansk-ejet virksomhed egentlig skal opføre sig for at øge produktiviteten i Danmark.

Hvem rykker først?

Læs også:

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt.

CSC-ansatte opruster til konflikt.

CSC-direktør: Derfor varsler jeg lockout af ansatte.

CSC varsler lockout af 136 ansatte.

Sådan vil CSC male røde bundlinjer sorte.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job