CSC-ansatte opruster til konflikt

400 CSC-ansatte opruster til konflikt: De giver tre procent af lønnen til konflikt-kasse hos Prosa og bekræfter carte blanche til at udsende strejkevarsel.

Artikel top billede

Omkring 400 Prosa-organiserede it-ansatte hos CSC vedtog onsdag stort set enstemmigt at give tre procent af deres løn til en konfliktkasse.
 
Det foregik på et fagligt møde i it-gigantens hovedkvarter på Retortvej i Valby, fortæller Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa.
 
"Det betyder jo, at alle siger: Det er vores alle sammens vilkår, som er på spil, og derfor giver jeg tre procent af min løn i konfliktkontingent," siger Hanne Lykke Jespersen.    
 
Strejkevarsel stand-by
Samtidig gav medarbejderne fagforbundet lov til at udsende andet strejkevarsel i den faglige konflikt mellem parterne.
 
CSC har i forvejen udsendt et varsel om lockout af 136 medarbejdere. Fra onsdag den 9. februar risikerer de at blive sendt hjem uden løn i forbindelse med konflikten, der bunder i en genforhandling af en overenskomst.
 
Med onsdagens beslutning blandt de Prosa-organiserede har forbundet fået bekræftet et tidligere udstedt carte blanche til at udsende et formelt strejkevarsel, der kan sende op mod 600 Prosa-organiserede ansatte hos CSC i konflikt. 
 
Forligsmøde fredag
Medlemmernes beslutning kommer forud for et møde i Forligsinstitutionen på fredag, som skal afgøre, om den varslede lockout træder i kraft på onsdag. Finder Forligsinstitutionen, at parterne har mulighed for at finde en løsning gennem forhandling, kan konflikten udskydes i to gange 14 dage.
 
Ifølge Hanne Lykke Jespersen betyder medlemmernes beslutning, at Prosa nu kan udsende et specifikt strejkevarsel. Men hun understreger, at dette endnu ikke er sket, idet man håber på en forhandlingsløsning.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S