Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Derfor har den danske CIO så frie hænder

Klumme: Hvem er CIO'ens chef? Det er faktisk fløjtende ligegyldigt herhjemme, og det er der en god forklaring på.

CIO'ens reference er en af de diskussioner, der popper op lige så ofte som feriedage i Sverige.

Der er i hovedsagen tre scenarier: CIO'en refererer til topledelsen, CIO'en refererer til økonomifunktionen, eller CIO'en refererer til en anden del af ledelsen - det kunne for eksempel være COO'en.

Debatten er i Danmark ikke nær så ophedet som i andre dele af verden - hvorfor mon?

Det har jeg et klart svar på: Den danske kultur.

En Capgemini-analyse har afdækket tre typer af virksomheder, hvor it spiller forskellige roller:

It som standardleverance: It er som enhver anden infrastruktur. It's rolle er at levere den mest pålidelige og relevante service til den lavest mulige pris. It er et cost-center.

It som servicecenter: It er ydelser, der leveres på kommercielle vilkår fra et konsolideret servicecenter efter aftalt pris og service level-agreement. Servicecenteret må hele tiden udvikle sig, så efterspørgslen kan matches, og det er forretningen, der sætter dagsordenen. It bliver finansieret af forretningsenhederne.

It som forretningsdriver: It er et strategisk aktiv for forretningen, og it og forretningen arbejde sammen for at skabe den bedst mulige værdi for organisationen. It sidder med til bords, når forretningsstrategier bliver lagt. It bliver målt på værdien for forretningen.

Analysen viser en klar sammenhæng med CIO'ens reference. Der, hvor it opfattes som en standard-leverance, har CIO'en oftest reference til CFO'en. Mens de CIO'ere, der arbejder med it som en forretningsdriver, oftest refererer til CEO'en og bliver opfattet som en del af ledelsesgruppen.

Nu er verden sjældent så sort eller hvid. Det er faktisk svært at finde sådanne markante forskelle i Danmark.

Dansk kultur

Når jeg i forskellige organisationer snakker med CIO'en, CFO'en og CEO'en, siger man samstemmende, at det ikke er noget problem. Det skyldes i høj grad, at man under alle omstændigheder anvender en række værktøjer, der er med til at forbinde forretningen og it - med eller uden CFO'en ved bordenden.

I forskellige organisationer bliver værktøjerne kaldt forskellige ting. Når det skal være rigtig professionelt, bruger man begrebet "Governance". Men mere pragmatisk findes der et utal af styregrupper, udvalg, boards og strategiworkshops, hvor forretningen og it-afdelingen regelmæssigt sætter sig sammen for at diskutere, hvad forretningens behov og prioriteter er, og hvordan it kan være med til at enten at støtte eller at drive forretningens transformationsprocesser.

It-afdelingen har ofte "account managers", der har til opgave at forstå de interne kunders behov.

Den formelle struktur bliver kombineret med mere uformel kommunikation. Man mødes i gangene og diskuterer, hvad forretningen har brug for - og sørger for en udveksling af medarbejdere mellem forretning og it for at sikre en gensidig forståelse. Man bruger den åbne dørs politik, og CIO'en diskuterer ofte it med topledelsen uanset organisationsstrukturen.

Det er i høj grad den danske kultur, der slår igennem. Vi er ikke særlig autoritetstro og tænker ikke særligt hierarkisk. Vi er både pragmatiske og resultatorienterede, og vi kommunikerer gerne åbent og direkte på tværs af den formelle organisation.

Det er en hovedårsag til, at det i Danmark ikke er så afgørende, hvem CIO'en refererer til. Faktisk er det langt mere afgørende, at CIO'en selv har en forståelse af forretningen og tænker på it som en forretningsdriver. De succesfulde CIO'ere i Danmark er da også dem, der magter dette, uanset hvem de refererer til.

Per andersen er Principal Consultant i Capgemini.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere