Artikel top billede

Jubii tjener penge igen efter ni års million-underskud

Efter ni år med dundrende underskud hvert eneste år og et samlet tab på mere end 210 millioner kroner, er der jubel i Jubii: Selskabet tjener omsider penge igen.

Læs også:

Millionerne vælter ud af Jubii for niende år i træk. 

Efter ni år med dundrende underskud og et samlet tab på mere end 210 millioner kroner gennem årene, har en af den danske netverdens gamle ikoner, Jubii, landet sit første positive regnskab i dette årtusinde.

Det danske selskab - der i dag beskæftiger omkring 20 ansatte mod 130 ansatte i selskabets velmagtsdage - kom ud af 2010 med et overskud på syv millioner kroner.

Det er det første positive resultat siden regnskabsåret 99/00, hvor Jubii lige akkurat fik overskud, og den sorte bundlinie har udløst jubel hos Jubii, der nu regner sig for at være på rette kurs for fremtiden.

I det positive resultat skal dog indregnes et skatteaktiv, som Jubii har haft liggende. Det blev ikke udnyttet i 2009 på grund af selskabets store underskud.

Fraregnes det udnyttede skatteaktiv lander Jubiis resultat for 2010 på et overskud på 2,6 millioner kroner.

Mange års dundrende underskud

Det positive resultat følger i kølvandet på en konstant og ubrudt række af store milliontab, der år efter år har suget pengene ud af de skiftende Jubii-investorers lommer.

Værst så det ud i 2001 (underskud på 33 millioner kroner), 2002 (underskud på 32 millioner kroner) og 2004 (underskud på 31 millioner kroner), mens Jubii i 2008 tabte 25,6 millioner kroner.

I 2009 blev underskuddet 15,9 millioner kroner. Her styrtdykkede selskabets omsætning desuden med 60 procent til blot 13,8 millioner kroner i forhold til 2008-resultatet.

I 2010 landede omsætningen på niveau med 2008 - nemlig på cirka 30 millioner kroner.

Det første positive resultat i mange år er ifølge selskabet resultatet af en turnaround, der har stået på i et par år, hvor direktør Henrik Busch har haft hård fokus på netop omsætningen og indtjeningen.

Det har ført til en offensiv på markedet for online-annoncering samt en fokuseret tilpasning af forretningen, hvor der blandt andet er blevet ryddet godt og grundigt op i selskabets høje forbrug på ting, der ikke skabte forretning.

Klassisk oprydning

Selskabet har med andre ord været gennem en klassisk oprydning, hvor omkostningerne er blevet reduceret og alt i virksomheden er blevet gennemheglet med en tættekam med fokus på at tjene penge.

Jubii tjener penge på bannerannoncering på indlejrede produkter, som leveres via partnerskabsaftaler.

Selskabet producerer således ikke selv indhold, og det er den måske største forandring i forhold til tidligere, hvor man gjorde alt for at holde trafikken i 'eget net'.

Det positive resultat har været på vej længe. Allerede lige efter 2009-regnskabet kunne direktør Henrik Busch se, at de positive takter var i gang.

"Jeg forventer et overskud på mellem tre millioner og fem millioner kroner i indeværende år. Det er slut med underskud," sagde han til Computerworld for et år siden.

Jubii ejes i dag af Skype-milliardæren Janus Friis, brødrene Jacob Elk og Morten Elk, der i 1990'erne stiftede Creuna, den tidligere Matas-chef Jens Jakobsen, samt tidligere Jubii-direktør Peter Lundsgaard, der fratrådte stillingen forrige år.

Læs også:

Millionerne vælter ud af Jubii for niende år i træk.

Ny Jubii-ejer træder tilbage.

Ny Jubii-ejer får økonomisk lussing.

Martin Thorborg: Smid en atombombe efter Jubii.

Er fantasternes tid forbi i it-branchen?

Stiftere efterlader Jubii med kæmpetab.

Ny direktør rydder op i Jubii.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere