Artikel top billede

Firefox 4 sætter uofficiel downloadrekord

Den anden dag efter lanceringen blev der downloadet flere kopier af Mozillas nye browser i løbet af 24 timer end nogensinde før.

Computerworld News Service: Mozilla satte uofficiel rekord for fleste software-downloads på dag to efter lanceringen af Firefox 4.

I de 24 timer fra onsdag til torsdag blev der downloadet 8,75 millioner kopier af den nye version af browseren, hvilket er væsentligt mere end de 7,1 millioner, der blev downloadet de første 24 timer efter lanceringen.

Denne dagsopgørelse fra sidste uge slår den rekord, som blev sat midt i 2008 af Firefox 3, der her blev downloadet over otte millioner gange inden for 24 timer. Dengang kørte Mozilla en "Download Day"-kampagne, der resulterede i en bekræftet verdensrekord i Guinness World Records.

Mozilla lancerede den færdige version af Firefox 4 i tirsdags omkring klokken 14.30 dansk tid efter mere end et års udvikling.

Stor forskel på brugerne

Selvom antallet af downloads af Firefox 4 slog rekorden sat af Firefox 3, så vil præstationen ikke blive gjort officiel. I 2008 monitorerede en repræsentant fra Guinness Mozillas download-servere for at føre regnskab med antallet. Der var ikke tilfældet i sidste uge, oplyser en talskvinde fra Mozilla.

Firefox gav også Microsofts Internet Explorer 9 høvl, hvad angår antallet af downloads. De 8,75 millioner downloads af Firefox 4 på et enkelt døgn i sidste uge er næsten fire gange så mange, som de 2,4 millioner Microsoft præsterede på et døgn ugen før, da IE9 blev lanceret 14. marts.

Det kan ikke overraske, mener en analytiker, der henviser både til en stor opbygget efterspørgsel på Firefox på grund af adskillige måneders forsinkelser og til forskellen mellem brugerne af Firefox og Internet Explorer.

"Brugerne af Firefox er hovedsageligt superbrugere med en langt mindre procentdel af erhvervsbrugere sammenlignet med IE9," påpeger Al Hilwa, der er analytiker hos IDC.

"Langt de fleste erhvervsbrugere af IE arbejder i låste miljøer, så opgradering er under it-afdelingens kontrol og går derfor langsommere."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere