Artikel top billede

Jobnet efter lækage: Vi har ikke oplevet data-kiks før

Hos Jobnet har man aldrig tidligere oplevet, at en bruger fik adgang til en fremmed persons data. Læs forklaringen her.

Læs også: Loggede ind på Jobnet og fik anden persons data

Da Helle Christensen loggede på Jobnet med sin NemID, fik hun adgang til en anden persons helt fortrolige data. Hun fik blandt andet adgang til personnummer, navn og adresse. Den historie kan du læse her.
 
Det er Arbejdsmarkedsstyrelsen, der står bag Jobnet, som er det offentliges arbejdsformidling.
 
Her har man aldrig hørt om et lignende tilfælde.
 
"Vi har ikke kendskab til, at borgere med NemID har fået adgang til andre borgeres oplysninger," siger Birte Iversen, der er kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
 
"Teknisk vil jeg også anse det for usandsynligt, fordi der er indlagt så meget sikkerhed, der skal opfyldes. Det nærmeste, vi har hørt om, er et ægtepar, der har fået adgang til hinandens informationer, fordi den ene part ikke havde logget ud." 

Ingen menneskelig fejl 

Hun afviser ligeledes, at der har været eksempler på menneskelige fejl, der kan være skyld i, at der er givet adgang til forkerte oplysninger.
 
"Vi har brugt løsningen længe, og vi har ikke hørt om fejl af denne type," siger Birte Iversen.
 
Heller ikke hos DanID har man fået henvendelser om fejl-login, der har givet adgang til forkerte data, som i tilfældet med Jobnet. Det oplyser kommunikationschef Jette Knudsen.

NemID-fejl er teknisk muligt 
Det kan dog ikke udelukkes, at der opstår fejl, som den Helle Christensen oplevede, siger en ekspert i it-sikkerhed.
 
"Det er ikke utænkeligt, at der kan ske en forkert kobling på en NemID, og at der derved vises data fra en forkert bruger," siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.
 
"I designet af it-systemet skal man tage højde for, at data-strømmen er helt sikker, så der ikke sker en sammenblanding af data. Hvis der er tale om et enkeltstående tilfælde, tyder det dog mere på en menneskelig fejl."

Læs også: Loggede ind på Jobnet og fik anden persons data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere