Log ind
Publiceret d. 13. maj 2011 kl. 15.59
| 
ANNONCE:
Dagbog fra CSC-lockoutet
Joan Falck Jensen er en af de mange CSC-medarbejdere, der har været lockoutet siden 9. februar.
I dagbogsform beskriver hun her på Computerworld.dk konflikten mellem CSC og it-fagforeningen Prosa set med de ansattes øjne.
Følg med her:
1. del: Dagbog fra CSC-lockoutet: Jeg væmmes
2. del: Dagbog fra CSC-ansat: Tyndslidt og nede i kælderen
3. del: CSC-dagbog: Nu begynder folk at bryde sammen
4. del: CSC-lockoutets dagbog: Har vi fået kinesiske tilstande?
I dagbogsform beskriver hun her på Computerworld.dk konflikten mellem CSC og it-fagforeningen Prosa set med de ansattes øjne.
Følg med her:
1. del: Dagbog fra CSC-lockoutet: Jeg væmmes
2. del: Dagbog fra CSC-ansat: Tyndslidt og nede i kælderen
3. del: CSC-dagbog: Nu begynder folk at bryde sammen
4. del: CSC-lockoutets dagbog: Har vi fået kinesiske tilstande?
"Vores tillidsmand er efter mere end 40 års ansættelse blevet fyret og bortvist via et brev, der blev afleveret i postkassen på hans bopæl om aftenen kl. 19.30."
Indholdsfortegnelse:
I dag er det international arbejdsmiljødag, og det markerer vi sammen med andre fagforbund og vores unge støtter fra Fremtidsfighters foran Retortvej-byggeriet.
Vi har besøg af blandt andre Blik & Rør, BUPL, Socialpædagogerne og Havnearbejderne samt af Lufthavnsfunktionærerne, der med et stort banner sørger for, at alle, der kommer i bil til Retortvej, ser de er der.
Vi er mange i dag - også mange af dem, der normalt er på arbejde efter vedtagelsen på medlemsmødet i går ("En arbejdende kollega har udarbejdet et oplæg til en 24-timers arbejdsnedlæggelse, som efter en lang debat vedtages med et stort flertal," skrev Joan i fjerde del af dagbogen, red.).
Vi har også besøg af en yderst festlig gøgler på stylter, der udklædt som Abraham Lincoln tager pænt imod i indkørslen til Retortvej. Godt at få grinet sammen igen i dag.
Jeg har meldt mig til at pakke godteposer til børnene til på søndag 1. maj, og sammen med flere andre konfliktramte får vi pakket 200 poser med rare ting på Mølle Allé i Valby.
Depression
Jeg sidder tilbage sammen med en medlockoutet kollega og får en sludder. Hun fortæller mig, at hun har det skidt og rent faktisk har haft en mindre depression på grund af konflikten.
Shit, tænker jeg, endnu en ... Hun er heldigvis ved forholdsvis godt mod, og jeg tænker, at hun har grebet sig selv i tide. Hvor skal vi altså bare passe på os selv og hinanden!
Jeg tror, at rigtigt mange har oplevelser med sig selv, der peger i retning af stress og/eller depression uden dog at kunne sætte ord på. Hvor er det vigtigt, at vi taler åbent med hinanden om det.
Hjemad igen. Min mand har lige ringet for at fortælle, at han har været nødt til at tage husstandens eneste usb-modem med på seminar. Det tørlægger resten af os for internetforbindelse indtil fredag eftermiddag. (Joan fortalte i sin første dagbog, hvordan husets ADSL-forbindelse blev lukket 10. februar - dagen efter, hun var blevet lockoutet fra CSC, red.).
Tja, så bliver der jo ikke så meget ud af at læse mails og tjekke nyheder i dag. Underligt... jeg kan mærke, at der mangler 'noget' - det føles ganske tomt.
29. april 2011
Da jeg møder op på Retortvej kl. 7.30, bliver jeg mødt med kommentaren "Det er helt forfærdeligt - har du læst det?" Og jeg har jo ikke læst noget, da jeg har været uden internetforbindelse.
En af vores tillidsmænd er blevet bortvist, fordi han har videresendt den udtalelse, der blev vedtaget på onsdagens medlemsmøde uden klart at gøre opmærksom på, at selve udtalelsen ikke kom fra ham selv, men blot af hjælpsomhed var videresendt.
Helt ærligt, det er bare under lavmålet. Er der slet ingen anstændighed tilbage hos vores ledelse?
Bortvist pr. brev efter 40 år
Vores tillidsmand er efter mere end 40 års ansættelse blevet fyret og bortvist via et brev, der blev afleveret i postkassen på hans bopæl om aftenen kl. 19.30.
Resten af de tillidsvalgte for Prosa har i sympati nedlagt deres tillidshverv.
Jeg er rystet - virkelig rystet! Alle er rystede ...
Kl. 9 har jeg og to andre en aftale på Engvej, vi skal til skrub-af-morgenmad for vores lockoutede kollega, der har fået nyt job.
Jeg skal hurtigt erfare, at det ikke længere er så nemt at komme ind på min arbejdsplads - selv ikke med et gæstekort.
Vagterne har fået indskærpet, at gæster skal eskorteres rundt - også selv om vi kun skal opholde os i kantinen, hvor der ikke er adgangskontrol.
Da vagten hører, at vi er nogle af de lockoutede, ændres hans fremtoning markant.
Fortsættes ...
Bakker 100% op om det.
