Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Foto: Jørgen True.

Her er TDC-bossens genistreger

ComputerViews: Læs her, hvordan TDC's koncernchef, Henrik Poulsen, med to enkle træk har manifesteret TDC som kæmpen på det danske telemarked.

ComputerViews: 11. november 2008.

Et ubeskrevet blad overtager topposten i landets største teleselskab.
 
41-årige Henrik Poulsen indtræder som administrerende direktør og koncernchef i teleselskabet, hvor han afløser Jens Alder, der forinden har skåret TDC til med en hel serie af frasalg og fyringsrunder.
 
I dag - mindre end tre år senere - har Henrik Poulsen manifesteret TDC som den absolutte gigant på det danske telemarked.
 
Især to begivenheder har sikret TDC den dominerende position, som selskabet har i dag.
 
Da elselskaberne blev knock out'et
TDC's helt store indtægtskilde er fastnet-markedet, hvor TDC ejer telefonnettet samt en stor del af kabelnettet med YouSee.
 
Men da Henrik Poulsen tiltræder i TDC er koncernen under pres. En stribe elselselskaber pumper milliarder af kroner i den danske undergrund for at udrulle en alternativ fastnet-infrastruktur; fibernettet.
 
Og planen hos elselskaberne er ambitiøs: Cirka to millioner af landets 2,5 millioner husstande skal have et fiberkabel forbi hjemmet. Især energiselskabet Dong er ambitiøst med en udrulningsplan, der omfatter en halv million hjem i hovedstadsregionen.
 
En trussel mod TDC i den region, hvor de mest købestærke forbrugere er bosat. Men til TDC-koncernchefens held løber Dongs fibernet-projekt ind i problemer. Antallet af kunder lever ikke op til Dongs forventninger, og energikoncernen beslutter at finde en samarbejdspartner til projektet eller en køber.
 
Tidligt en mandag morgen i november 2009 kommer chokket. TDC køber Dongs fibernet, og dermed afskærmer teleselskabet elselskaberne fra at komme ind i hovedstadsregionen med fibernet. TDC har forinden solgt meget fra i udlandet, men TDC-bestyrelsen giver alligevel grønt lys til at betale de 325 millioner kroner for fibernettet.
 
TDC's køb er samtidig et stort slag i ansigtet på energiselskabernes planer om at udfordre teleselskabet. Allerede tidligere i 2009 ryger det ambitøse vestjyske fiberselskab MidtVest Bredbånd ind i en betalingsstandsning, og selskabet når aldrig i nærheden af de 175.000 husstande som var målet.
 
I dag ­- maj 2011 - har fiberselskaberne rullet fiber forbi cirka 700.000 husstande, og dermed er de langt fra de planer, som de oprindeligt havde. Otte milliarder kroner er brændt af på elselskabernes projekt.
 
Da Lars Bom blev for stor
Dong-købet markerer TDC's dominans på fastnet-markedet, men forleden var vi så vidne til en lille genistreg på mobilmarkedet.
 
I august 2010 skyder det lille lavprisselskab Onfone en reklame-kampagne i gang. Frontfiguren i reklamerne er skuespilleren Lars Bom, og kampagnen kaster 20.000 nye kunder af sig om måneden.
 
Lavprisselskabet har revolutioneret mobilmarkedet med mobilpakker eller taletidspakker. Kunden betaler forud for x antal minutter, ubegrænset sms og mms samt en mængde data. Det er noget, som kunderne forstår, og prisniveauet er så lavt, at 3, Telia, TDC og Telenors lavprisselskaber bliver nødt til at ændre deres produkter for at følge med - og sænke priserne.
 
Samtidig betyder data-pakkerne hos Onfone, at mange af de kunder, der har købt en tilskudsmobil hos en af de fire store, 3, TDC, Telenor og Telia ser Onfone som en oplagt mulighed, når bindingsperioden udløber.
 
Og det smitter af i regnskaberne hos de store. De bløder.
 
Spørgsmålet er, hvor længe de store kan se igennem fingre med de sløje salgstal.
 
Især spekuleres der i, at Telenor bliver nødt til at købe Onfone, fordi Onfone har lejet sig ind i Telenors netværk. Forsvinder Onfones 170.000 kunder fra Telenors netværk, ryger der en enorm omsætning ud af Telenor.
 
Men Telenor køber ikke Onfone, og heller ikke 3 eller Telia byder.
 
I stedet køber TDC lavprisselskabet for 300 millioner kroner, og dermed sikrer selskabet sig 170.000 kunder med et højt forbrug, men også at Telenor får et kæmpe hul i kassen.
 
Med dette træk manifesterer Henrik Poulsen TDC som sværvægteren på det danske mobilmarked.
 
Nu er det helt store spørgsmål, om TDC's køb af Onfone kan demoralisere konkurrenterne, som det skete med selskabets køb af Dongs fibernet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere