Artikel top billede

Gør din hverdag lettere med digitale fakturaer

Livet som selvstændig bliver lidt lettere, når du går over til e-fakturering, fortæller en dansk iværksætter, der bruger danske Tradeshifts fakturerings-platform.

Gør din hverdag lettere med digitale fakturaer

Sidder du også og skriver din fakturaer ind i en Excel-skabelon? Og er du tilmed en af dem, der printer fakturaen ud, putter den i kuvert og sender den afsted med postvæsenet?

Så bør du måske overveje at gå over til e-fakturering. På nettet kan du finde en række forskellige faktura-løsninger, der kan gøre din hverdag en smule lettere.

Blandt de mest populære er den danske iværksætter-succes Tradeshift, der har trukket overskrifter i teknologi-magasinet Wired og den ansete amerikanske iværksætter-blog Techcrunch.

Tradeshift er fuldstændig gratis, og alt foregår over virksomhedens hjemmeside, hvor du kan tilmelde dig lynhurtigt. Med få tastetryk kan du oprette en ny faktura, som enten kan betales direkte på siden gennem et samarbejde med PayPal eller lynhurtigt bliver mailet til din forretningsforbindelse.

Dine kunder eller leverandører behøver ikke selv at bruge Tradeshift, men virksomhedens platform indeholder også en social dimension, der kræver, at begge parter er Tradeshift-brugere. Blandt andet er det muligt at knytte en chat til den enkelte faktura, hvor du eksempelvis kan diskutere detaljer om ordren med din forretningsforbindelse.

En af de virksomheder, som i øjeblikket bruger Tradeshift, er den lille grafiske virksomhed Silkjær fra Vejle, der har brugt Tradeshift i cirka et halvt år.

Ifølge ejeren Lars Kloster Silkjær er e-fakturerings-løsninger som eksempelvis Tradeshift ideelle for selvstændige erhvervsdrivende.

"Jeg kører alle mine fakturaer gennem Tradeshift. Det er meget lettere for mig, fordi jeg på den måde har mine dokumenter liggende online og ikke behøver at have dem liggende lokalt," siger han til PC World Business Center.

Erstatter økonomisystemet

Silkjær er en enkeltmandsvirksomhed og har derfor ikke noget økonomistyringssystem. Og med e-fakturerings-løsninger som Tradeshift har han heller ikke brug for et.

Før Lars Kloster Silkjær begyndte at bruge Tradeshift, havde han sin fakturaer liggende i et dokument hos Googles kontorpakke på nettet, Google Docs.

Han fremhæver især de mange små fordele, som Tradeshift giver i hverdagen.

"Med Tradeshift har jeg et system, hvor jeg har alle mine kontakter liggende sammen med mine fakturaer. Og eksempelvis behøver jeg ikke sidde manuelt og tjekke, hvad jeg kaldte min sidste opgave, eller hvilket fakturanummer jeg er nået til," siger han.

Til større virksomheder tilbyder Tradeshift også integration med blandt andet SAP og Oracles økonomisystemer.

Tradeshift har også åbnet op for, at udviklere selv kan lave apps til Tradeshift-platformen. Lars Kloster Silkjær fortæller, at han endnu ikke er begyndt at bruge de forskellige apps.

"Men jeg har lige set, at der findes en app, der kan bruges til at udforme tilbud. Den har jeg tænkt mig at kigge på i den kommende tid," siger han.

Lars Kloster Silkjær fortæller desuden, at han generelt oplever Tradeshift som en meget dynamisk platform, hvor der løbende bliver udviklet nye og bedre funktioner.

"Jeg kører ofte med nogle kundegrupper, som får faste rabatter. I starten skulle jeg selv sidde og udregne rabatterne, men nu har Tradeshift lanceret en funktion, hvor man kan tilføje nogle faste procentrabatter til sin fakturaer," siger han.

Alternativer til Tradeshift

Men leder du efter alternativer til Tradeshift, findes der en lang række andre muligheder på nettet. Du kan eksempelvis prøve at kigge nærmere på getharvest.com, invoicera.com og freshbooks.com

Tradeshift adskiller sig dog fra konkurrenterne ved at være fuldstændig gratis.

De fleste alternativer tilbyder dog en gratis basis-løsning, men til gengæld må du punge ud med et fast månedligt beløb, hvis du eksempelvis har brug for at tilknytte flere brugere til din konto. Typisk koster det billigste betalings-abonnement omkring 10 dollar (53 kroner med den nuværende dollarkurs) om måneden.

Men på nogle områder er betalingsløsningerne dog foran på point i forhold til Tradeshift.

Freshbooks.com giver eksempelvis mulighed for at sende din fakturaer afsted som snail-mail via det amerikanske postvæsen. Den funktion er det dog nok de færreste danske virksomheder, der har brug for.

Mens Getharvest.com udmærker sig ved at tilbyde en iPhone-app, mens du hos Tradeshift indtil videre må nøjes med mobiladgang via din smarthpones browser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere