Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Milliarder af nye IP-adresser kommer nu rullende

Der har længe været snakket om IPv6, og nu får snakken følge af handling fra flere store bredbånds- og teleleverandører.

Læs også:
Sådan tackler TDC den nye internetstruktur

Overblik: Sådan får du styr på de nye IP-adresser

TDC lancerer nu IPv6 som en del af varesortimentet, og derved lukker den danske telegigant op for så mange ip-adresser, at der skulle være rigeligt i mange år fremover.

IPv6 byder nemlig på 340 efterfulgt af 36 0'er nye adresser.

TDC's åbning for IPv6 sker den 8. juni i forbindelse med IPv6 World Day, hvor en lang række store web-smede demonstrerer, hvordan deres net kan tale sammen med protokollen.

Antallet af IP-adresser er steget fra fire i 1969 til nu at ligge omkring de fire milliarder, som IPv4, der blev en standard i 1984, rummer mulighed for.

340.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000

Der er indført flere forbedringer i IPv6, men den største forskel er størrelsen på adressefeltet, som er på 128 bit mod kun 32 bit i den gamle IPv4 standard, hvilket tillader udvidelsen til 340 sekstillioner adresser, mod omkring fire milliarder adresser i IPv4.

I erhvervsdelen af TDC er man godt tilfreds med IPv6-lanceringen.

"Udviklingspotentialet er eksempelvis baseret på helt nye teknologiske muligheder for at udvikle maskine-til-maskine massekommunikation. Inden for brugen af sensorer og anden overvågning af blandt andet it-systemer, åbnes der nu op for et væld af helt nye innovationsmuligheder for dansk erhvervsliv," vurderer Lars Struwe Christensen fra TDC Erhverv.

Ifølge TDC har virksomheden 73 procent af alle danske virksomheder som kunder.

Den gemte protokol

Med lanceringen tager TDC hul på en teknologi, der længe har været udbudt, men som ingen rigtig har skiltet med.

"Det har været muligt at få IPv6 hos os i lang tid," fortæller Rene Skjoldmose, der er netværkschef hos konkurrenten Telia.

"Men kunden skal selv spørge om det, for det er ikke noget, vi har reklameret med."

Han vurderer, at markedet er for småt til at bruge ressourcer på fremstød.

"Det er typisk virksomheder, der leverer net-ydelser som hosting, der har bedt om IPv6. Almindelige forretningskunder har ikke vist interesse," fortæller han.

Ligeledes har det tidligere været muligt at få IPv6 hos TDC, men nu bliver det for første gang udbudt som en kommerciel vare.

Alle skal bruge ip

Hos TDC ser man dog et nyt og voksende marked for IP-adresser.

"I dag er det ikke kun de store firmacomputere og pc'er, der skal bruge en ip-adresse, men også et hastigt stigende antal smartphones, alarmer, hjemmesider, sensorer og offentlige knudepunkter. Det er al nutidig teknologi, der kan gå på internettet, der skal bruge ip-adresser," forklarer Lars Struwe Christensen.

Også den tredje store erhvervsleverandør, Telenor, er på trapperne med IPv6.

"Det kører i øjeblikket i et testmiljø, og vi er klar til IPv6 i 2011," fortæller Peter Glüsing, pressechef i Telenor.

Læs også:
Sådan tackler TDC den nye internetstruktur

Overblik: Sådan får du styr på de nye IP-adresser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere