Artikel top billede

Forbudt iPad-konkurrent kan sælges lovligt i Danmark

Samsung kan uden problemer fortsætte med at sælge iPad-rivalen Galaxy Tab i Danmark, selv om der er blevet nedlagt fogedforbud mod computeren.

Læs også:

Samsung trodser Apple-forbud: Danskerne får Galaxy

Apple får Samsungs Galaxy Tab forbudt i Danmark

Selvom Apple i sidste uge fik nedlagt et foreløbigt forbud mod salg af Samsungs Galaxy Tab 10.1 i EU, er der intet i vejen for at sælge den i Danmark.

Det vurderer to eksperter over for Computerworld.

"De her forbud har kun virkning over for dem, de nedlægges mod. Den tyske domstols afgørelse indebærer, at to bestemte selskaber i Samsung-koncernen ikke må markedsføre og sælge Galaxy Tab'en i EU. Afgørelsen har derimod ikke juridisk betydning for danske forhandlere, som må have de her Galaxy Tabs liggende," forklarer Clement Salung Petersen fra juridisk institut ved Københavns Universitet.

Domstolen i Düsseldorf, som har udstedt salgsforbuddet, oplyser, at det gælder de to Samsung-virksomheder "SAMSUNG Electronics GmbH" og "SAMSUNG Electronics Co. Ltd.".

Lovligt salg i Norden

Samsungs nordiske PR-chef, Erik Johannesson, oplyser, at Samsung Electronics Nordic AB er sin egen juridiske instans, som dog ejes af den koreanske Samsung-virksomhed, "SAMSUNG Electronics Co. Ltd.". 

Clement Salung Petersen forklarer, at såfremt Samsung Nordic er en selvstændig Samsung-virksomhed, vil den ikke være omfattet af det midlertidige salgsforbud.

Advokat Anders Skov fra advokatfirmaet Otello, der er specialist i beskyttelse af rettigheder, uddyber:

"Man må jo kigge på, hvem der er ultimativ ejer af dem. Det forbud, der er nedlagt mod de to tyske virksomheder, vil som udgangspunkt ikke gælde en nordisk virksomhed, fordi det er en anden juridisk enhed."

Da Samsung Nordic ejes af en af de virksomheder, som forbuddet omfatter gælder det også i Danmark. Dog gælder det ikke de enkelte forhandlere.

Derfor skulle der ikke være noget i vejen for fortsat at sælge Samsungs Galaxy Tab 10.1 i Danmark og de andre nordiske lande.

Slut med import 
Alligevel tvivler Anders Skov fra Otello på, at det nordiske Samsung vil fortsætte salget, hvis forbuddet fastholdes efter ankesagen, som begynder 25. august i Düsseldorf.

Samsungs nordiske PR-chef bekræfter da også over for Computerworld, at virksomheden vil afvente sagen. Samtidig oplyser han, at salget af de lagre, som allerede er i Norden, fortsætter som planlagt.

"Vi har rigtig meget, som er på vej ud til vores partnere og kunder. Det fortsætter vi. Derimod overvejer vi, om vi vil tage mere ind i Norden, før vi kender dommen," forklarer Erik Johannesson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere