Sure aarhusianere skaber dårlig teledækning

Gamle regler og borger-brok truer med at give dårligere teledækning i Aarhus. Teleselskaberne råber vagt i gevær.

Smilets by kan i fremtiden blive kendt som byen med den dårlige dækning.

Det advarer den samlede danske telebranche om.

Sammenslutningen af teleselskaber, Telekommunikationsindustrien, beder i et brev til Aarhus Kommune politikere og embedsmænd om at stramme op.

Aarhus er nemlig den langsomste kommune i landet til at behandle ansøgninger om at sætte nye master op, mener teleselskaberne.

"Allerede nu har den manglende behandling af sager i kommunen den konsekvens, at kvaliteten og dækningen af mobilnettene i kommunen er ringere end i andre større byer og erhvervsområder i landet," skriver Jakob Willer, direktør i Telekommunikationsindustrien (TI), til kommunen.

Hos telefirmaet 3, der ikke er medlem af Telekommunikationsindustrien, har man de samme problemer med at opgradere netværket til efterspørgslen på mobile tjenester i fremtiden.

"Lige nu har vi en god dækning i byen, men byen udvikler sig, og det skal vores netværk også gøre. I forhold til det oplever vi nogle udfordringer i Aarhus Kommune," fortæller Hanne Damgaard, presseansvarlig hos 3.


Vi flytter pengene andre steder hen

Årsagen til den historisk langsomme sagsbehandling i Aarhus skyldes ifølge teleselskaberne, at kommunen siden sidste efterår har været ved at lave en ændring af sine regler om, hvor master og antenner må opføres.

"Maste- og antennevejledningen er ikke politisk vedtaget endnu. Det betyder, at alt behandling af ansøgninger ligger stille, og vejledningen er ikke på dagsordenen på denne side af sommerferien. Det får os til at advare politikerne," siger Jakob Willer fra TI til ComON.

"Vi synes, at det er en væsentlig problemstilling for landets andenstørste by, at den digitale infrastruktur bliver holdt tilbage. Især for en by der gerne vil tiltrække virksomheder. Reelt har Aarhus allerede en dårligere digital infrastruktur end andre byer og erhvervsområder. Det er et problem for mine medlemmer, fordi de ikke kan tilbyde de tjenester, de gerne vil, men det er i endnu højere grad et problem for borgerne og virksomhederne. Så vi opfordrer til at få udfordringen løst nu, så det ikke er kommunen, der står i vejen for udviklingen," siger Jakob Willer.

Ifølge ham er det alle selskaber, der oplever, at sagsbehandlingsfristen er lang i Aarhus. Det har fået den konsekvens, at investeringer rykkes til andre områder i landet, og at der ikke søges om tilladelse til at sætte flere master op, så længe de verserende sager bliver trukket langdrag.


Mange klager fra borgere

På rådhuset i Aarhus forstår man telebranchens frustration, men afviser, at sagsbehandlingen af nye master ligger uberørt hen.

"Der er masser af sager, der bliver behandlet. Det er problemsagerne, der trækker ud," siger kontorchef Torben Simonsen i afdelingen for Teknik og Miljø.

Problemsagerne opstår, hvis der kommer borgerklager, og dem kommer der som regel mange af, når master skal opsættes i beboede områder i Aarhus. Teleselskaber har tidligere peget på Aarhus-forstaden Risskov og lignende velhaverkvarter i Aalborg og Nordsjælland som områder, der ofte klager over master i deres nabolag.

På rådhuset i Aarhus vurderer Torben Simonsen, at det generelt er lave villakvarterer, der klager over de høje master.

"Det er en klassisk kommunalproblemstilling, som vi også hører i andre kommuner. Borgerne vil gerne dækningen og masterne, men de vil bare ikke have, at masten skal stå i deres egen baghave," siger Torben Simonsen.

Aarhus Kommune er ekstra hårdt ramt af indsigelserne, fordi de ifølge kommunens gamle regler fra 2004 betyder, at sagerne skal behandles på politisk niveau. Det trækker sagsbehandlingstiden ud.

"Byrådet besluttede sig i 2004 for nogle retningslinjer for, hvor og hvordan der måtte opsættes master. Men regelsættet blev lavet i en meget usikker tid, så det blev meget restriktivt. Der står blandt andet, at der ikke må opsættes antenner på skoler eller offentlige områder. Men siden har vi haft det nationale forskningsprojekt, der ikke kunne påvise nogen dokumenteret helbredsrisiko. Det har resulteret i en konkret sag, hvor et teleselskab påklagede vores beslutning om at afvise en mast på en skole. Der blev det slået fast, at vi ikke må afvise en mast på grund af helbredsmæssige bekymringer," forklarer Torben Simonsen.

Det betyder reelt, at der er flere punkter i kommunens eget regelsæt, der ikke længere er tidsvarende. Derfor opfordrer forvaltningen nu politikerne til at opgradere regelsættet fra 2004. En af ændringerne er, at forvaltningen i fremtiden skal have lov til at godkende master - uden om byrådet - hvis borgernes bekymringer er relateret til helbredsrisiko eller frygt for at ejendomspriser falder på grund af master i nabolaget. Ingen af de årsager holder i retten.

De nye regler skal også bløde op for kommunens villighed til at sætte master op på sportsanlæg og andre kommunalt ejede bygninger.

"Hele idéen med de nye regler er at få en hurtigere sagsbehandling. For byrådet bakker selvfølgelig op om den teknologiske udvikling," siger Torben Simonsen.


Restriktive regler

Et eksempel på at de gamle regler trak ting i langdrag er Terp Skovvej 102 i Højbjerg, hvor borgerne klager over en kommende mast i form af en flagstang i et beboelsesområde.

I det tilfælde ville teleselskaberne gerne placere en mast på et offentligt areal i nærheden. Men de gamle regler er så strengt formuleret, at der ikke må placeres master på grønne arealer. Derfor blev det foreslået, at masten flyttet ned i det beboede område. Så kom der en bunke klager fra borgere, hvilket betød, at sagen skulle behandles politisk i udvalg og byråd. Hvis kommunens regelsæt var lidt mere fleksibelt, kunne masten være placeret på et grønt område uden for villakvarteret, der ikke har noget specielt rekreativt formål.

Byrådet skal til august behandle sagen fra Højbjerg, to andre klagesager og de nye masteregler i Aarhus.

Hvis det nye regelsæt ikke godkendes, så frygter teleselskaberne, at netværkene i landets andenstørste by kommer endnu længere bag resten af landets.

På telestyrelsens Mastedatabase kan man se, at teleselskaberne har hundredvis af planlagte master og antenner undervejs i Aarhus Kommune.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Bording Data A/S
Udvikling og salg af software til integration, kommunikation og e-handel samt ERP med fokus på detailhandlen, digitale abonnementer og dagblade/magasiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
It-sikkerhed 2017: De nye trusler - og dit næste modtræk

Vi tager pulsen på den aktuelle it-sikkerhedssituation ved at gå i dybden med de nyeste trusler og give til inspiration til dine nødvendige modtræk. Der er masser at skulle forholde sig til som it-ansvarlig. Men har du forstået de reelle trusler, og prioriterer du sikkerhedsindsatsen på den mest hensigtsmæssige måde?

24. januar 2017 | Læs mere


It-sikkerhed 2017: De nye trusler - og dit næste modtræk

Vi tager pulsen på den aktuelle it-sikkerhedssituation ved at gå i dybden med de nyeste trusler og give til inspiration til dine nødvendige modtræk. Der er masser at skulle forholde sig til som it-ansvarlig. Men har du forstået de reelle trusler, og prioriterer du sikkerhedsindsatsen på den mest hensigtsmæssige måde?

26. januar 2017 | Læs mere


Customer Relationship Management (CRM)

CRM er stort set blevet en standard i danske virksomheder. Der stilles stigende krav til sikkerheden når værdifulde informationer om virksomhedens væsentligste aktiv - kunderne - skal sikres, deles og gemmes, og netop sikkerheden i den web-baserede løsning kan virke uoverskuelig. Hør mere om hvordan bringer du dig i front med CRM, og hvordan får du størst muligt afkast af din CRM-investering.

31. januar 2017 | Læs mere





Computerworld
Advarsel til Gmail-brugerne: Lumsk phishing-mail på spil netop nu - sådan spotter du den
Gmail-brugerne skal være på vagt: It-kriminelle forsøger sig i øjeblikket med en udspekuleret phishing-mail. Se her, hvordan du spotter fupnummeret.
CIO
Coop på jagt efter afløser til den 49 år gamle mainframe: "Systemet er ikke længere tilstrækkeligt til vores vision for Coop"
Coop Danmark er i gang med en støre digitalisering af hele forretningen, og det kommer ikke til at gå stille for sig i 2017. Blandt andet skal Coop have fundet en erstatning for den 49 år gamle mainframe.
Comon
Undgå passwordet: Smart tilbehør til at låse og åbne din computer med Windows Hello
Windows Hello kan mere end blot låse din computer op med dit ansigt. Der findes en lang række muligheder af tilbehør, som kan være med til at sikre din computer mod indtrængere. Se fem af dem her.
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Guide til hyperconverged infrastructure - Alt om forenklet it-infrastruktur
I dette white paper får du en guide til at komme i gang med Hyperconverged Infrastructure (forenklet it-infrastruktur)