Fodbold-tosse-spil gør dansk firma verdensberømt

Det danske firma Kathart har skabt sjove og simple Flashspil, som har gjort firmaet verdensberømt. Nu skal successen bruges til at bringe Kathart til USA.

Da den stangberusede fodbold-fan stormede ind på Parkens græstæppe og langede ud efter kampens dommer, så gik der ikke lang tid, før episoden blev til et spil.

Og da Apple-bossen Steve Jobs indtog scenen til endnu en hemmeligstemplet præsentation tidligere på året, så var de samme folk allerede klar med endnu et spil.

Fælles for begge spil var, at de var lavet af danske Kathart, og at de blev enorme successer på nettet. Fodboldtossen kastede 250.000 besøg af sig på fire dage. Og spillet med Steve Jobs fik over 100.000 besøgende på tre dage - primært fra USA.

Og det er den popularitet, som Kathart nu kan veksle til en af den lille virksomheds største skalpe. Nemlig en aftale med et stort amerikansk reklameselskab, hvilket har kastet dette reklamespil af sig, som blev offentligjort i går.

»Grunden, til at det var os, de pegede på, var netop fordi, vi smed Steve-spillet ud på nettet. Det var programmeret i en kombination af flashkode og Papervision. På den måde har vi tilføjet en 3D-oplevelse uden at der skal downloades ekstra plugins,« forklarer Franz Berliner, der er direktør i Kathart.

Firmaets underliggende "game engine" har desuden vakt interesse i Tyskland, hvor de næste store ordrer er på vej. Franz Berliner kan efter aftale ikke sætte beløb på successen.

»Men det er selvfølgelig en aftale, der er rigtig god for os. Det er jo nogen helt andre priser, end vi har på det danske spilmarked. Jeg vil tro, at vi skulle lave tre spil i Danmark for at tjene det samme. I Danmark skal man også bruge meget tid på forhandle pris. Men i USA og Tyskland er der jo en meget større målgruppe, som man kan ramme, så det giver også mere mening for firmaerne, at investere i et spil,« siger Franz Berliner.

Tilbage på Amager, hvor Kathart holder til, er der selvfølgelig glade miner, men også en lille forundring over, at man så hurtigt har fået fat i relativt store fisk.

»Det har overhovedet ikke været planlagt. Vi sidder jo omgivet af andre firmaer herude som også har store ambitioner, og vi kan konstatere, at vi er rykket lidt hurtigt frem end mange af dem, hvilket de forståeligt er lidt irriterert over,« fortæller Franz Berliner med et smil.

»Mange mener måske, at vi har været lidt heldige. Men det sjove er også, at der hvor det virkeligt begyndte at gå godt for os, var da vi rev vores businessplan i stykker,« siger Franz Berliner.

For et par par år siden gik de ansatte med til en nedgang i grundlønnen. Til gengæld får de nu udbetalt 40 procent af firmaets overskud hvem måned. En anden gulerod er, at de ansatte to gange om året får lov til at byde ind med idéer, som de godt kunne tænke sig at lave. Det vil sige, at for eksempel spilprojekter produceres - før der egentlig er kunder til dem.

Men er det ikke svært at sælge noget, som ingen har bestilt?

»Det har vist sig, at alene det, at folk har været så begejstrede for det, de laver, har gjort, at det har været let at afsætte,« fortæller Franz Berliner.

»I vores brancher laver man ofte kampagner og spil efter, at der er blevet udformet lange rapporter, hvor man beslutter sig for budskaber, målgrupper og så videre. Men det kan være enormt svært at forudse unges medievaner i dag.
Med vores koncept kan vi nå at lave 10 spil for prisen på en rapport. Så kan det godt være, at det første spil flopper, men så sender vi bare et nyt af sted,« siger Franz Berliner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere