Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

DNS-spærring af ulovlige medicin-sider vedtaget

Et næsten enigt folketing har vedtaget lovforslag, der beordrer teleudbydere at spærre adgangen til ulovlig medicinhandel.

Så blev det officielt.

Folketinget har vedtaget lovforslag 118 - en revidering af lægemiddelloven - der blandt andet indeholder et krav om, at tele- og internetudbyderne skal spærre adgangen til hjemmesider, der sælger ulovligt medicin.

Fortalerne for forslaget mener, at det er med til at gøre markedet mere sikkert for danske forbrugere, mens kritikere af forslaget har påpeget, at blokeringen rokker ved almindelige retsprincipper, hvor afgørelser skal prøves ved en domstol først.

Den pågældende spærring skal foregå på præcis samme facon, som tilfældet var med danskernes adgang til AllOfMP3.com, og som stadig sker i forhold til The Pirate Bay. Altså en DNS-spærring.

Lovforslaget blev præsenteret sidste år med en del virak til følge. Senest har ComON beskrevet, hvordan forslaget delte vandene i Folketinget. Flere oppositionspartier støttede Enhedslisten forslag om at fjerne DNS-spærringen fra forslaget, men da der skulle trykkes på knapperne i salen, var Enhedslisten ene om sin modstand. Resten af tingets medlemmer stemte for forslaget.

Hvorfor valgte i alligevel ikke at støtte Enhedslisten?

"Vi støttede Enhedslistens ændringsforslag ved 2. behandlingen. Ændringsforslaget gik ikke i gennem, og det var rigtig ærgerligt. I såfdan en situation går vi så ind og forholder os til resten af indholdet. Hvis forslaget kun havde omhandlet spærringen, så havde vi stemt imod det, men der var flere ting i forslaget, som er med til at styrke sikkerheden omkring lægemidler," siger Sophie Hæstorp Andersen (S).

"Men vi mener stadig, at det er et meget problematisk forslag. Vi kan ikke forstå, at domstolene ikke kan komme mere ind over."

Sundhedsminister Bertel Haarder har i et svar til sundhedsudvalget tidligere forklaret, at han ikke mener, at DNS-spærringen bryder med nogle retsprincipper, fordi der i første omgang bliver tale om et påbud til teleselskaberne. Først i anden omgang - hvis teleselskaberne ikke overholder det og nægter at blokere for adgangen til hjemmesider, som Lægemiddelstyrelsen kræver -  ryger sagen for en dommer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere