IBM's opsang til politikerne: Her er vejen til vækst

Valg 2011: Danske politikere ser ikke, hvad it som selvstændig industri og værktøj til andre kan gøre for væksten i Danmark, mener IBM. Men måske har it-branchen også selv et problem?

Artikel top billede

Intet på denne planet vokser uden vand, gødning og omsorg.
 
Derfor forstår IBM Danmarks administrerende direktør, Lars Mikkelgaard-Jensen, ikke, at politikerne overser it-branchen som vækstmotoren på vejen mod lysere tider, når de fører valgkamp rundt i det ganske land.
 
"Vi skal have et godt klima og ordentlige rammevilkår for it-investeringer og -eksport. Det betyder de fortærskede, men relevante emner, som nedsættelsen af skat og tiltrækning af de bedst kvalificerede medarbejdere," udtaler Lars Mikkelgaard-Jensen med baggrund i, at Danmark inden for få år tipper mod at have flere ældre end yngre borgere.  
 
It-pleje giver dobbeltgevinst
Han forklarer, at skattenedsættelser og manglende forståelse for tiltrækning af de kloge, udenlandske hoveder ikke begrænser sig til it-industrien.
 
Alligevel fremhæver han, at it-branchen gør sig specielt egnet til vækst.
 
"Der er ingen chancer for produktivitet i Danmark, hvis it ikke helt inde i kernen af produktionen. Men it-branchen har også en selvstændig industri, der kan skabe vækst til Danmark i form af enorme eksportmuligheder," lyder det fra direktøren hos IBM Danmark, der eksporterer konsulent-ydelser for 1,5 milliarder kroner om året.
 
Når han fortæller det tal til politikere, så siger de alle sammen, at det er meget imponerende.
 
"Men vi har egentlig ikke været gode nok til at sælge den slags historier i Danmark," erkender Lars Mikkelgaard-Jensen. 
 
Kig os selv i spejlet
IBM-direktøren fortæller til Computerworld, at flere i it-branchen som helhed har en kæmpe udfordring.

Udfordringen består i, at få poleret imaget, så politikerne for alvor kan få øje på mulighederne for vækst via digitaliseringen og branchens profilering af succeshistorier. 
 
Du er selv direktør i en af Danmarks allerstørste it-virksomheder. Hvad gør du for at få it placeret på Danmarkskortet?
 
"Jeg prøver at påvirke via Dansk Industri, hvor jeg sidder med i forretningsudvalget og i diverse kronikker. Men vi i it-branchen må nok som helhed kigge os selv i spejlet og sige, at vi ikke er gode nok til at fortælle, hvor vigtige vi er for Danmarks fremtid," siger Lars Mikkelgaard-Jensen.
 
IBM har ikke ligefrem et ry for at stå i forreste linje i samfundsdebatten. Kan du love, at du vil være med til at profilere it-industrien bedre i fremtiden?
 
"Jamen, uden for mit kontorvindue ved Vibenhus Runddel (i København, red.) har vi et kæmpebanner på væggen, der fylder 30 gange 30 meter, hvor vi har skrevet gode råd til, hvad man kan udføre med it i Danmark. Så noget gør vi da"
 
Det lyder, som om det initiativ kun er henvendt til københavnerne?
 
"Nu er der jo rigtig mange, der kører ud og ind af motorvejen ved Vibenhus Runddel. Og så påvirker jeg og andre medarbejdere også traditionelt via andre fora. Men det er klart, at vi skal være bedre til at komme mere direkte i medierne," siger IBM-direktør Lars Mikkelgaard-Jensen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S