Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Succes tvinger Hitman-selskab til udlandet

Den danske spil-udvikler IO Interactive, der står bag verdenssuccesen Hitman, vokser voldsomt og etablerer en udviklingspark i Ungarn. Op mod 400 ungarske udviklere skal sikre, at det danske selskab får lov til at udvikle spil til næste generations spilkonsoller i 2005.

En voldsom vækstplan får den danske spiludvikler IO Interactive til at rette kikkertsigtet mod udlandet i jagten på kvalificeret arbejdskraft.

Selskabet, der blandt andet har sællerten Hitman på samvittigheden, vurderer, at det er nødvendigt med op mod 400 nye udviklere i Ungarn for at stå stærkt, når de nye generationer spilkonsoller Playstation III, GameCube II og Xbox II kommer på gaden i 2005.

Derfor har IO Interactive sammen med Industrialiseringsfonden for Central- og Østeuropa, IFØ, oprettet et selskab i Ungarn, der skal fungere som udviklingspark for det danske selskab.

IFØ ejer næsten halvdelen

Til formålet har IO Interactive betalt lige under fem millioner kroner for lidt under halvdelen af selskabet, og IO Interactives økonomidirektør, Morten Borum, forventer, at parken i Ungarn i løbet af få år vil huse dobbelt så mange medarbejdere som kontoret i København.

- De tekniske specifikationer på spil til næste generations spilkonsoller bliver så store, at vi skal vokse massivt for at have kritisk masse. Derfor regner vi med at være omkring 400 udviklere i Ungarn om tre-fire år, siger Morten Borum.

Hit-afhængig udvidelse

Hvis IO Interactive skal kunne betale ekspansionen af egen kasse, skal selskabets kommende to spiludgivelser, Hitman 3 og Freedom, bliver succeser på linie med Hitman 2, der alene fra udgivelsen i oktober 2002 frem til årsskiftet solgte i 1,7 millioner eksemplarer.

- Vi håber at kunne gennemføre vores vækstplan uden ekstern finansiering, men i den forbindelse afhænger meget af, hvordan vore kommende udgivelser bliver modtaget i markedet, lyder Morten Borums vurdering.

IO Interactive A/S Årsregnskab
Millioner kroner20022001
Omsætning97,628,8
Resultat af primær drift (EBIT)44,61,8
Resultat før skat 39,20,1
Resultat30,00,1
Egenkapital22,3-7,9
Antal ansatte7250
- Spillene på næste generation konsoller vil blive så virkelighedstro, at de kræver meget store ressourcer at udvikle. Samtidig har Sony udtalt, at selskabet vil begrænse sig til at samarbejde med fem spiludviklere, og dem skal vi være en af, siger han.

Tilbage til rødderne

Når valget falder på Ungarn, skyldes det ikke kun de økonomiske fordele ved at flytte medarbejderlønninger til et billigere land.

IO Interactive administrerende direktør, Janos Flösser, er født i Ungarn og taler sproget.

Desuden har dele af Østeuropa stor tradition for udvikling af tegnefilm, og ifølge Morten Breum er det kreative talent i Budapest lige så højt som uddannelsesniveauet, der ligger over vesteuropæisk standard.

IO Interactive kom ud af 2002 med en voldsom vækst i både omsætning og overskud.

Fra et overskud i 2001 på 123.000 kroner voksede selskabets overskud til 30 millioner kroner efter skat ud af en omsætning, der er vokset med 239 procent på et år til 97,6 millioner kroner.

Ledelsen betegner resultatet som særdeles tilfredsstillende og væsentligt over det forventede.

Samtidig udvidede selskabet antallet af medarbejdere med knap en tredjedel, så der var 80 på lønningslisten ved udgangen af 2002.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere