Telenor-boss: Priskrig skader dansk infrastruktur

Intens priskrig skræmmer investorer væk fra Danmark, mener Telenor-boss.

Artikel top billede

Mattias Ringqvist har siden maj været chef for privatforretningen hos Telenor Danmark. Foto: Søren Svendsen. (Foto: Foto: Søren SvendsenBilledet er reduceret i størrelse, en større fil kan bestilles. / Søren Svendsen)

2011 har været et hektisk år på det danske mobilmarked.
 
En mobilkrig af de helt store har verseret, hvor først Onfone førte an, indtil selskabet blev købt af TDC, mens Telenors lavprisselskaber CBB og BiBob de seneste måneder har ført an med kampagner.
 
Nu ser det imidlertid ud til, at der igen er ro på markedet.
 
Og det er der også behov for, mener Telenors direktør for privatmarkedet, Mattias Ringqvist.
 
"Det bliver vigtigt for Danmark som nation og os som teleselskab, at vi har et afkast på vores investeringer, så vi kan investere i infrastruktur," siger Mattias Ringqvist.
 
Hvis ikke der kommer ro på markedet, begynder Danmark at sakke bagud på infrastruktur-delen, mener direktøren.
 
"I Sverige er de i gang med at udbygge 4G-nettet på landsplan, og det koster meget at gøre det, og skal vi som industri have mulighed for at gennemføre den slags investeringer fortsat i Danmark, så skal der være rentabilitet i forretningen," fortæller han. 
 
Telenors datterselskaber sænkede pris
Telenor har dog selv bidraget til priskrigen ved at køre kampagner med lavprisselskaberne CBB og BiBob.

Frem til slutningen af september var CBB det selskab, der havde de mest aggressive priser med en mobilpakke med fem timers tale, fri sms, mms samt data for 119 kroner.
 
Mattias Ringqvist mener dog ikke, at Telenor selv har været med til at intensivere priskrigen.
 
"Jeg er ikke sikker på, at det var os, der pressede priserne. Vi havde en kampagneperiode, og der var andre, som satte prisen ned til det halve i en to måneders kampagneperiode," siger han.
 
Ikke desto mindre er omsætningen per kunde faldet hos Telenor som følge af mobilkrigen. Samtidig er det dyrt at føre krig.
 
"Vi ved jo, at det her år har været utrolig dyrt i marketingomkostninger efter et voldsomt tryk fra mange spillere, som vil have deres stemme hørt," siger Ringqvist.
 
Mobildata mangler business case
De senere år har mobilbranchen fået et helt nyt vækstområde, som nærmest er eksploderet. Mobildata. Antallet af danskere med mobilt bredbånd er i dag cirka 800.000, mens flere og flere også bruger datatjenester via mobiltelefonen.
 
Men ifølge Mattias Ringqvist har branchen ikke formået at gøre det til en god forretning.
 
"Det er lidt bekymrende, at vi hidtil i branchen ikke har formået at tage os betalt for data. Det stiller store krav til investeringer i infrastruktur, hvis vi skal give en oplevelse af høj kvaltiet på datasiden, og hvis ikke indtægterne kommer, så bliver det svært at finde motivationen til at investere i endnu mere datakapacitet og hastighed i nettet," siger direktøren.
 
Tidligere i år fortalte topchefen for mobiltelefoni i Telia-koncernen, Håkan Dahlström, at data bør takseres på en ny måde.
 
"Vi bliver nødt til at være modige og prøve nye forretningsmodeller, for de nuværende er ikke holdbare," sagde Håkan Dahlström i februar på Mobile World Congress i Barcelona.
 
Chefen hos Telenor Danmark, Jon Erik Haug, fremhævede først på året, at priskrigen i Danmark var så intens, at det var svært at afsætte midler til at investere i en infrastruktur, der kunne leve op til den forhenværende regerings mål om 100 megabit-bredbånd til alle i år 2020.

Telia og Telenor har i Danmark besluttet at gå sammen om et fælles mobilnet. På den måde holder de omkostningerne nede.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Ringkjøbing Landbobank – Nordjyske Bank

    Forretningsudvikler til procesoptimering

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-anskaffelseskonsulent til gennemførsel af IT-anskaffelser og udbud i Forsvaret

    Københavnsområdet

    ABENA

    IT Administrator

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S