Telenor tjener mere trods stagneret kundebase

Antallet af mobilkunder hos Telenor er uændret, men alligevel tjener Telenor nu flere penge. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

Foto: Carsten Andersen. (Foto: Fotograf Carsten Andersen)

Trods et lille fald i kundebasen formåede Telenor at øge sin omsætning i årets andet kvartal.
 
Således gik Telenors omsætning i årets andet kvartal frem til 1,71 milliarder kroner mod 1,67 milliarder kroner i de første tre måneder af 2011.
 
"Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet. Vi er inde i en positiv udvikling. Vi var de første blandt de store selskaber, der introducerede fastprispakker og gjorde op med de dyre tilskud til mobiltelefoner. Det kan vi se har en positiv effekt," siger administrerende direktør Jon Erik Haug fra Telenor i en pressemeddelelse.
 
Telenor havde ved udgangen af juni 1,98 millioner kunder, hvilket blot var 1.000 færre end udgangen af marts. Kundebasen er derfor stabil, mens omsætningen per kunde er faldende.
 
I perioden april til og med juni omsatte en Telenor-mobilkunde i snit for 171 kroner, mens hver kunde kvartalet forinden omsatte for 180 kroner. Der var en lignende tendens i Telias regnskab, der kom onsdag.
 
Dermed er det hverken en øget kundebase eller et øget forbrug hos kunderne, der driver omsætningen frem hos Telenor.
 
Onfone trak kunder
Telenor oplyser til Computerworld, at det derimod først og fremmest er et øget salg af smartphones - nu uden tilskud - samt mobilselskabet Onfone, som har drevet omsætningen frem.
 
Onfone har lejet sig ind på Telenors netværk, hvilket Telenor har nydt godt af. Lavprisselskabet har trukket omkring 170.000 kunder ind i netværket, og en stor del af omsætningen fra Onfone-kunderne er røget direkte ned i Telenors pengekasse.
 
Men Onfone blev i maj solgt til TDC, og mobilselskabet er i gang med at flytte kunderne over i TDC-netværket, hvilket vil såre Telenors regnskab.
 
"Onfone forlader i den kommende tid vores netværk, hvilket vil betyde en nedgang på et par procentpoint i vores indtjening. I andet kvartal præsterer vi en EBITDA-margin (overskudsgrad på driften, red.) på hele 28 procent, så selv uden omsætningen fra Onfone, så er det et meget flot resultat sammenlignet med EBITDA-marginen på 22 pct. i samme kvartal sidste år," siger Jon Erik Haug.
 
EBITDA-marginen markerer, hvor meget et selskabet tjener per 100 kroner, som selskabet har solgt for. Det er vel at mærke, før renter, afskrivninger og særlige poster bliver trukket fra. Telenor forbedrede den med tre procentpoint fra 25 procent i sidste kvartal til 28 procent i april til og med juni.
 
Fokus på omkostninger
Telenor øgede sit driftsresultat før renter, afskrivninger og særlige poster, EBITDA, i årets andet kvartal. Resultatet endte på 481 millioner kroner mod 409 millioner kroner kvartalet forinden.
 
Jon Erik Haug har siden sin tiltrædelse i maj sidste år haft fokus på at nedbringe omkostningerne i koncernen, og allerede efter fire måneder gennemførte han en stor fyringsrunde.
 
Han mener, at selskabet i dag er lykkedes med at "knække omkostningskurven i virksomheden, som ellers har ligget fast på et for højt niveau igennem flere år."

Konkurrenten Telia kom onsdag med sit regnskab. Det viste et fald i omsætning såvel som kundebase. Netop Telia har Telenor besluttet at bygge et fælles mobilnet med for at nedbringe omkostningerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Critical Operations Technicians (ITI) søges til FE’s nye datacentre

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra HP

    Det hybride kontor kræver personlig teknologi

    Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec