Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Thorkil Sonne er godt på vej til at realisere sin drøm om at skabe meningsfulde it-job til millioner af mennesker med autisme. (Foto: Torben Klint)

Dansk it-succes erobrer Schweiz

It-virksomheden Specialisterne, der beskæftiger mennesker med autisme, åbner ny afdeling i Schweiz.

Specialisterne erobrer verden, og nu er turen kommet til Schweiz.

Alpelandet bliver dermed det tredje land uden for Danmark, der huser en meget speciel virksomhed, som er resultatet af en mands vision og utrættelige arbejde.

Specialisterne beskæftiger kun mennesker, som er diagnosticeret inden for autismespektret, typisk folk med Aspergers Syndrom, som er en mild form for autisme.

Aspergerne har tit svært ved at gennemføre en uddannelse og få et job, men mange er dygtige it-folk på grund af deres medfødte evner til at se mønstre og ikke mindst afvigelser fra mønstre, hvilket gør dem til fabelagtige softwaretestere.

Fjerde afdeling i verden

Virksomheden, der i dag har afdelinger i Danmark, Island, Skotland og Schweiz, blev startet af Thorkil Sonne, hvis søn har autisme. Sonne kunne se, at mulighederne for et nogenlunde almindeligt liv for sønnen og hans ligestillede var ringe, og besluttede at droppe sit TDC-chefjob og vie sit liv til at skabe en virksomhed med udfordringer og indhold for de specielle personer, Specialisterne.

Den lokale CEO i Schweiz hedder Thomas van der Stad, og de nye kontorer ligger i Zollikofen nær Bern. Konceptet for virksomheden vil ligne det, som også gælder i Danmark, Island og Skotland.

"Selvom det omgivende samfund er bekendt med de problemer, som voksne mennesker med autisme oplever, er de stadig udelukket fra arbejdsmarkedet. Vores mål er at sikre disse mennesker en plads i arbejdsstyrken, men også realisere deres potentiale i en meningsfuld beskæftigelse," udtaler Thomas van der Stad.

Målet er millioner

Grundlægger Thorkil Sonne, som i dag er bestyrelsesforman for Specialist People Foundation, glæder sig over at være på sporet af at opnå sit mål om at skabe millioner af it-arbejdspladser over hele verden for mennesker med særlige udfordringer og evner.

"Ved at basere forretningen på Specialisternes gennemprøvede metoder og koncept, vil det schweiziske hold hurtigt være på markedet," siger han.

Specialisterne Switzerland ejes af Austismuslink, som er en non-profit fond og autisme-kompetencecenter. Forventningen er, at der ved udgangen af 2012 vil være 20 it-konsulenter ansat og i løbet af fem år 70.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere