Artikel top billede

Foto: René Strandbygaard/DSB (Foto: René Strandbygaard/DSB)

Banedanmark brugte alt for mange it-konsulenter

Banedanmark har brugt eksterne it-konsulenter af en særlig grund. Men det var ikke i orden, mener Rigsrevisionen.

Læs mere:

Banedanmark investerer en milliard i it-konsulenter

Skandale-leverandører med i it-projekt til 18 milliarder

Banedanmark har fået et rap over nallerne af Rigsrevisionen, fordi myndigheden har brugt it-konsulenter hovedløst.

Det fremgår af Rigsrevisionens netop udkomne rapport om statsregnskabet for 2010.

"Rigsrevisionen konstaterede tilfælde af, at Banedanmark ikke havde udvist tilstrækkelig sparsommelighed ved køb af konsulentydelser på it-området," skriver revisionen.

Således har Rigsrevisionen særligt bidt mærke i "at der over lange perioder blev benyttet faste konsulenter i it-afdelingen, der på fuld tid varetog opgaver vedrørende generel projektledelse, analyseopgaver." 

Til sit forsvar fortæller Banedanmark i beretningen, at brugen af faste konsulenter over længere perioder skyldtes, "at der var et vedvarende resurse- og kompetencebehov i afdelingen, som Banedanmark ikke har kunnet opfylde med den tildelte lønsum for it-afdelingen."

Men det mildner ikke Rigsrevisionen, der med sit tilbagelænede og afdramatiserende embedsmands-sprog, giver Banedanmark et rap over nallerne:

"Rigsrevisonen vurderede, at Banedanmarks forvaltning af køb af konsulentydelser på it-området ikke var tilfredsstillende," skriver Rigsrevisionen.

Faktisk er det Rigsrevisionens samlede vurdering, "at Banedanmarks forvaltning af indkøb på it-området, herunder anvendelsen af konsulenter, ikke var helt tilfredsstillende."

Banedanmark strammer op 

Rigsrevisionen anbefaler, at Banedanmark fremover "..øger ledelsesfokus på området, og at gældende politikker og regler på området efterleves i praksis."

"Rigsrevisionen anbefalede desuden, at anvendelsen af konsulentbistand fremover ikke sker som følge af manglende lønsum, men begrundes ud fra faglige, praktiske og økonomiske hensyn," skriver Rigsrevisionen.
 
Hos Banedanmark under Transportministeriet har man taget anbefalinger til efterretning og "vil følge dem".

"Banedanmark har i relation hertil oplyst, at de blandt andet har foretaget en revision af henholdsvis Banedanmarks forretningsorden og konsulentpolitik, hvor reglerne for generel kontraktindgåelse og brug af konsulenter er blevet skærpet," fremgår det af beretningen.

Nu tjekker chef konsulentkontrakter

Økonomidirektør Søren Stahlfest Møller fra Banedanmark er "ikke glad for" at læse sætningerne i Rigsrevisionens rapport.

"Vi forstår, hvad Rigsrevisionen mener, og har taget det til efterretning. Vi sætter generelt en ære i at være sparsommelige," siger han.

Økonomidirektøren forklarer, at baggrunden er, at Banedanmark havde et stigende antal it-projekter, som man havde hyret eksterne it-projektledere ind til.

Problemet er imidlertid at Banedanmark tidligere burde have søgt at fastansætte flere it-projektledere, vurderer Søren Stahlfest Møller.

"Vi har nu ansat flere it-projektledere selv, og bragt antallet af eksterne ned, men der er nogle projekter, hvor vi fortsat har eksterne it-projektledere inde," siger økonomidirektøren.

Og der er sat mere fokus på, hvornår og på hvilke kontrakter eksterne it-konsulenter hyres.

"Vi har skærpet kontrol med hvilke konsulentkontrakter, der indgås. Og så skal de skal godkendes af økonomidirektøren," fortæller økonomidirektøren.

For også i fremtiden vil Banedanmark med dets mange it-projekter skulle bruge eksterne it-konsulenter - men de skal bruges der, hvor den løsning er den rette, oplyser han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere