Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

It-topchefer indrømmer fusk - skal i fængsel

Tre it-topchefer er kendt skyldige i opsigtsvækkende sag.

Computerworld News Service: Tre medlemmer af ledelsen i Hitachi-LG Data Storage (HLDS) har erkendt sig skyldige i kartelvirksomhed og kommer i fængsel i USA.

De tre indrømmer, at de har deltaget i en konspiration med falske bud og fastsatte priser på optiske drev, der er blevet solgt til store computerproducenter, fortalte det amerikanske justitsministerium tirsdag.

Young Keun Park, Hun Kim og Sik "Daniel" Hur har konspireret med andre om at undergrave konkurrencen ved på forhånd at aftale buddene på optiske drev, der skulle sælges til Dell og Hewlett-Packard og ved at fastsætte priserne på optiske drev solgt til Microsoft, fortæller ministeriet.

Sammensværgelsen har fundet sted på forskellige tidspunkter mellem november 2005 og september 2009.

I forbindelse med en forligsaftale ved retten i Nordcalifornien har Young Keun Park og Hun Kim begge indvilliget i at afsone otte måneders fængsel, og Sik Hur har indvilliget i syv måneders fængsel. De har desuden alle modtaget en bøde på knap 125.000 kroner.

HLDS, der har base i Sydkorea, er et joint venture mellem japanske Hitachi og LG Electronics fra Sydkorea.

En talsmand for HLDS ville ikke kommentere på forliget.

Justitsministeriet vil "fortsætte eftersporingen og retsforfølgelsen af folk, der deltager i aftalte bud og pris-konspirationer til skade for virksomheder og forbrugere i branchen for optiske drev," siger Sharis Pozen, der har ansvar for det amerikanske justitsministeriums monopol-division, i en udtalelse.

Sådan fuskede de

Optiske diskdrev er enheder som CD-ROM'er, CD-RW'er og DVD-RW'er, som anvender laserlys eller elektromagnetiske bølger til at læse eller skrive data. De findes ofte i pc'er og spillekonsoller.

Young Keun Park deltog i konspirationen som vice president og marketingchef med ansvar for salg af optiske drev, fortæller justitsministeriet. Young Keun Park stod desuden for virksomhederne Dell, Microsoft og HP's konti.

Hun Kim fungerede som team leder med ansvar for HP og Dells konti og som deputy chief marketing officer, mens Sik Hur fungerede som team leader, account leader og account manager for HLDS's HP-konto.

Dell har stået bag en række udbudsmøder for optiske diskdrev, hvor virksomheder kunne byde på og konkurrere om Dells forretning, fortæller justitsministeriet.

Fra omkring februar til september 2009 deltog Young Keun Park, Hun Kim og Sik Hur i en række møder og samtaler med andre, hvor priser og budstrategier blev diskuteret, siger justitsministeriet.

Fra november 2005 og til juni 2009 mødtes Young Keun Park, Hun Kim og Sik Hur med andre for at diskutere budstrategier og priser for diskdrev i forbindelse med lignende HP-events.

Fra omkring juni 2007 og til marts 2008 deltog Young Keun Park i møder og samtaler i Taiwan og Sydkorea for at aftale priser på optiske drev, der skulle sælgestil Microsoft. De udvekslede desuden salgs- og prisinformationer for at sikre, at begge parter levede op til aftalen.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere