Artikel top billede

"Det lyder paradoksalt, at man kan tjene penge på at give noget væk, men vi tror på, at open source er fremtidens forretningsmodel for CMS-branchen," siger Oskar Lauritzen, direktør for og medejer af softwarehuset Composite.

Skift til open source førte til sekscifret overskud

For et år siden valgte et dansk softwarehus at offentliggøre sin kildekode som open source. "Vi har fået en global opmærksomhed, som vi ikke var i nærheden af før," siger direktøren.

På 10 år solgte softwarehuset Composite knap 1.000 eksemplarer af sin cms-løsning Composite C1. For godt et år siden gik firmaet open source-vejen og
offentliggjorde sin kildekode. Siden da har kunder over hele verden downloaded i gennemsnit 1.000 eksemplarer af løsningen hver måned.

Økonomisk betød beslutningen, at Composite efter et år som open source-producent nu præsenterer et overskud for 2011 på 880.000 kroner før skat.

"Tidligere var vi en regional cms-leverandør. Nu har vi kunder over hele verden, og vi har fået en enestående global 'awareness', som vi ikke var i nærheden af før," siger Oskar Lauritzen, direktør, Composite.

Han mener, at det tilfredsstillende resultat er et direkte resultat af selskabets beslutning om at gå open source med sit content management-system, som er udkommet i version 3.0.

OSL hylder beslutningen

Beslutningen om at gå open source blev i øvrigt hyldet af Foreningen af Open Source Leverandører, som så den
som en blåstempling af forretningsmodellen bag den åbne kildekode.

Før Composite valgte at gå open source, kom den primære indtægt fra salg af licenser, men i dag bliver kerneproduktet givet væk uden nogen begrænsninger. I stedet kommer indtægten fra salg af udvidelser, udvikling, opgraderingsservices og cloud hosting.

"Det lyder paradoksalt, at man kan tjene penge på at give noget væk, men vi tror på, at open source er fremtidens forretningsmodel for CMS-branchen. Størstedelen af vores brugere køber måske aldrig en extension, men med flere tusinde installationer om året er den lille del, som køber for eksempel et nyhedsbrevsmodul rigeligt til at drive en sund forretning," siger Oskar Lauritzen.

Som han ser det, får Composite i dag "a tiny piece of a very big pie", og det gør selvsagt ikke noget, at stykkerne er små, når bare kagen, de kommer fra, er stor nok.

Egenkapitalen tabt

På grund af  tidligere hårde tider har Composite tabt mere end halvdelen af sin egenkapital og dermed lidt, hvad man kalder "kapitaltab". Og sådan et skal der være en plan for at slippe af med.

"Jeg regner med, at vi retablerer egenkapitalen i løbet af de næste par år. I år tjente vi en lille million kroner, og vi har også løbende indtægter fra opgraderingsaftaler et cetera, som vi har solgt gennem en årrække" siger Oskar Lauritzen, som gerne vil tilføje, at Composite på intet tidspunkt har aktiveret sine udviklingsomkostninger.

Der findes masser af open source-baserede cms-systemer, men ikke så mange, der baserer sig på Microsoft .Net-teknologi. Udover Composite findes eksempelvis Umbraco, MojoPortal, DotNetNuke og N2.

"Faktisk findes der kun fem Microsoft-baserede OS CMS'er i verden, og vi er den helt nye spiller," siger Oskar Lauritzen og tilføjer: 

"Mange finder det kontroversielt med cms'er, som både er Microsoft-baseret og samtidig open source. Det er nyt for mange at basere en cms-løsning på Microsofts teknologi."

Udviklervenlig arkitektur

Ifølge direktøren er Composite C1 det højest rangerede CMS på Microsofts officielle open source portal Codeplex, hvor brugerne har givet løsningen fine anmeldelser med henvisning til blandt den "udviklervenlige arkitektur".

Forventningerne til indeværende år er ifølge Oskar Lauritzen, at udviklingen fortsætter i samme positive takt:

"Jeg håber og forventer, at den opmærksomhed, vi har fået det første år, medfører en slags sneboldeffekt, så flere og flere fremover vil bruge vores software."




IT-JOB

Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI)

IT-udvikler

Danmarks Meteorologiske Institut

Medarbejder til agil porteføljestyring
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere