Stenrig dansk mobil-direktør stopper: Vil ud at flyve


Publiceret d. 25. januar 2012 kl. 15.01


Annonce:
 
ANNONCE:
 
I næste måned skal Mads Veiby have nyt visitkort.

I stedet for administrerende direktør for mobilselskabet M1, der i 2009 blev solgt til TDC-koncernen, skal der nu stå iværksætter.

"Jeg stopper nu, fordi jeg har en iværksætter i maven, der bare brænder for at komme ud," siger han til Computerworld.

36-årige Mads Veiby var en af medstifterne af M1 og var hovedaktionær i selskabet frem til salget, der indbragte de tre ejere omkring 170 millioner kroner, oplyser han.

Går ind på spil-markedet
Nogle af pengene fra salget skal nu investeres i nye projekter og sammen med et hold af blandt andet it-folk, rykker Mads Veiby ind på spilmarkedet og går i flæsket på Danske Spil.

"Vi er nogle af de få danskere, der har fået licens. Mange af de andre er fra Malta og Israel," siger Mads Veiby, der taler begejstret om det nye projekt.

Samtidig er han blevet kontaktet af andre iværksættere, som han også vil lave noget med.

Den eneste ting, han er ret sikker på, er, at han ikke kommer tilbage til telebranchen.

"Jeg går aldrig tilbage. Selvom man selvfølgelig skal passe på med at sige aldrig," siger Mads Veiby.

Vil flyve Danmark rundt
Men som 36-årig og god for så mange penge kunne du købe en lænestol og bare...?

"Det kan også være, jeg gør," siger han.

"Jeg har købt en flyver. Så jeg tror, jeg vil flyve rundt til alle øerne. Det har jeg en drøm om, at jeg gerne vil."

"Og så skal jeg nok i arbejdstøjet, når det er klaret," siger Mads Veiby, der i øvrigt oplyser, at flyet er et to-personers sportsfly.

Men iværksætteriet trækker altså i ham. Og her betyder det også noget at have kapital i baghånden selv.

Ifølge Mads Veiby dog mest på den facon, at han nu kan arbejde gratis.

"Jeg skal ikke have løn og har dermed ikke ryggen mod muren. Det er en stor fordel," siger Mads Veiby, der fortæller, at han er ret konservativ med investeringer.

Med bopæl i Aalborg ser han frem til det nye iværksætter-liv og glæder sig over, at M1 fortsat er i gode hænder.

I går meddelte Mads Veiby således de ansatte nyheden, ligesom de også fik af vide, at den nye direktør i M1 bliver Bo Abrahamsen.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Vi vil snart opleve en helt ny bølge af apps til smartphones og tablet-pc'er, mener ekspert.
23. maj 2012 kl. 10.00 | læs »

Sikkerhedseksperter advarer om en ny browser-uafhængig orm, der spreder sig via Facebook, og som er skabt ved hjælp af værktøjet Crossrider til udvikling af browser-udvidelser.
23. maj 2012 kl. 09.30 | læs »

Investeringsbanker mistænkes for fup i forbindelse med Facebooks børsnotering. Det kan få konsekvenser.
23. maj 2012 kl. 08.31 | (1) | læs »

Leverandører udpeget til systemlevering i et af Danmarkshistoriens største offentlige it-projekter nogensinde.
23. maj 2012 kl. 10.33 | læs »





 
White papers
E-magasinet Smart Enterprise giver indsigt og perspektiv til it-chefen. Her bliver du eksponeret...

I dette white paper kan du læse om, hvordan it-afdelingens og it-chefens rolle er nødt til at...

I dette white paper kan du læse om, hvordan standard-baseret føderation af CMDB (CMDBf) reducerer...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

IBM Danmark lader hovederne rulle.