Artikel top billede

Administrerende direktør i Telmore, Allan Christiansen, bliver bestyrelsesformand i M1. Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Telmore køber mobilselskabet M1

Opdateret: M1 bliver i dag en del af TDC-koncernen, fordi datterselskabet Telmore har købt M1.

Konsolideringen på det danske telemarked fortsætter.

I dag meddeler Telmore, der er ejet af TDC, at selskabet køber mobilselskabet M1, der har over 100.000 kunder.

"M1 har haft følere ude i markedet gennem en virksomhedsmægler, og vi har af flere grunde vist interesse og nu indgået en aftale," siger administrerende direktør Allan Christiansen i Telmore.

"M1 bygger på samme netværk som os, kunderne kan beholde deres SIM-kort, vi bevæger os i præcis samme online-verden og M1 passer fint ind som vækst i vores forretningskoncept," udtaler han videre i en pressemeddelelse.

Samtidig indtræder Allan Christiansen indtræder som ny bestyrelsesformand i M1, som omsætter for over 100 millioner kroner årligt.

M1 har hovedsæde i Aalborg, og selskabet stod tilbage som det sidste større uafhængige mobilselskab, efter at Telenor tidligere på året købte Frank Rasmussens BiBoB.

Det nordjyske mobilselskab har 20 ansatte, og ifølge pressemeddelelsen fra Telmore er virksomhed et godt geografisk supplement til Telmore, der har kontorer i Taastrup.

"Vi glæder os til at vokse med endnu flere kunder sammen med M1. Vi har en rigtig god dialog med vores nye nordjyske kolleger, og glæder os til at være med til at udvikle M1 videre," siger Allan Christiansen videre i pressemeddelelsen.

Sælger til en halv milliard

Med dagens køb vokser Telmore, men samtidig medfører købet også, at M1-kunderne bliver fastholdt i TDC's mobilnetværk. Dermed vil de også i fremtiden generere omsætning i teleselskabets net.

Parterne ønsker ikke at oplyse prisen for dagens aftale, men Telenor betalte i maj 93 millioner kroner for mobilselskabet BiBoB. Dengang havde BiBoB cirka 70.000 kunder, hvilket altså er mindst 30.000 færre end i M1's kundebase.

Computerworld spurgte dengang Mads Veiby, der er administrerende direktør i M1, om M1 ville blive det næste selskab, som blev købt op.

Kunne TDC være en interessant køber for jer?

"Det er nok bedre, at du spørger TDC om det. Men det vil jeg da tro, for vi er et attraktivt selskab, og det er vi også for alle mulige andre, for det har vi været i mange år. Jeg har ikke noget konkret at forholde mig til, men hvis beløbet bliver stort nok, vil man naturligvis altid kigge på det," fortalte Mads Veiby.

Han nævnte dengang et stort beløb:

"Det er svært at spå om fremtiden, men jeg sagde engang, da vi fik Gazelle-prisen, at jeg godt ville holde et møde med den første, der gerne betaler en halv milliard kroner," sagde Mads Veiby.

Det seneste regnskab fra M1 viste et overskud på lidt over en halv million kroner før skat.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere