Læs også:
Skat kræver dine teledata uden retskendelse
Teleselskaber: Dine teleoplysinger gemmes i fem år
Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem
Det er en overtrædelse af borgere og virksomheders rettigheder, når Skat kan kræve personfølsomme oplysninger udleveret fra teleselskaber uden at fremvise en dommerkendelse.
Det mener chefjurist hos den borgerlige tænketank Cepos, Jacob Mchangama, der netop har udgivet et notat om sagen.
"Det er efter min opfattelse en overtrædelse af retten til privatliv, når Skat bruger den beskrevne praksis," siger Jacob Mchangama til Computerworld.
Problemet er skattekontrollovens paragraf 8D som tillader Skat at tvinge eksempelvis teleselskaber til at udlevere data om kundernes kommunikation til myndigheden uden en retskendelse.
Dermed har Skat nem afgang til stærkt personfølsomme oplysninger om eksempelvis hvem en person eller virksomhed har kommunikeret med, hvorfra og hvor længe.
Teleoplysningerne er stort set identiske med de omdiskuterede logningsdata, der skal slettes efter et år og som kræver dommerkendelser og straframmer på mere end seks års fængsel for at politiet kan få fingre i data.
Computerworld har tidligere afsløret metoden, hvor Skat i en række tilfælde har krævet oplysninger om konkrete borgere og i visse tilfælde har fået data udleveret. En praksis som teleselskaberne nu raser over og nægter at efterleve trods trusler om dagsbøder.
Vidtgående indgreb uden retssikkerhed
Hos Cepos konkluderer Jacob Mchangama at Skat med myndighedens praksis overtræder Menneskerettigheds-konventionens artikel otte, der garanterer individer og virksomheder retten til privatliv.
"Der er ingen tvivl om, at det her er et indgreb i privatlivets fred. Og hvis et sådant indgreb skal retfærdiggøres, så skal det være foreskrevet ved lov og være proportionalt. Men der er også et kvalitativt krav til sådan en lov," siger Jacob Mchangama i sin argumentation for påstanden.
Dermed skal loven, i dette tilfælde Skattekontrolloven, ifølge chefjuristen være klar og forudsigelig og indeholde en række retssikkerhedsmæssige garantier for at opfylde kravet. Noget som Skattekontrollovens paragraf 8d ikke opfylder, mener han.
"Man lægger det fuldstændig op til Skat selv at håndtere loven. De kan med andre ord skalte og valte. Og det er problematisk både i forhold til legitemitetskravet og proportionalitetsprincippet i Menneskerettighedskonventionens artikel otte," siger han.
"Man bruger et meget intensivt og vidtgående indgreb i personlige oplysninger uden at der er konkret mistanke, og der er ingen retssikkerhedsgarantier. Der er ikke krav om retskendelse og man kan ikke klage," siger Jacob Mchangama.
Opfordrer til at prøve sagen
Ret beset kan chefjuristen ikke kalde Skats praksis for en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen, før der har været ført en sag ved domstolene.
Noget som Cepos dog ikke selv vil forsøge sig med, fortæller han.
"Vi fører jo ikke sager, men det kunne jo være interessant, hvis der var nogen, der gad føre sagen - i første omgang ved danske domstole," siger han.
Han peger på, at flere teleselskaber allerede har nægtet at udlevere teleoplysninger om deres kunder til Skat, hvilket teleselskaberne kan risikere tvangsbøder for.
"Så kunne man godt forestille sig, at det ville ende i retten. Og der vil jeg så anbefale at lægge vægt på de ting, som jeg beskriver i notatet, " siger Jacob Mchangama.
Teleselskaber: Derfor vil vi ikke føre sagen
Lovgivere bør modernisere loven
Hos teleselskabernes interesseorganisation Telekommunikations-industrien fortæller direktør Jakob Willer, at teleselskaberne er i dialog med Skat om, på hvilke områder parterne er juridisk uenige om, hvor langt Skattekontrolloven rækker.
"Jeg synes at det er et interessant notat, som Cepos har skrevet. Og jeg vil heller ikke afvise, at det er et argument, vi kunne finde på at bruge. Men jeg kan ikke forestille mig, at vi som teleselskaber vil påtage os at føre en sag alene for at få afklaret, om det er i strid med menneskerettighederne" siger han.
Han mener ikke, at det er telebranchens ansvar at sørge for at dansk lovgivning overholder menneskerettighederne.
"Hvis der er noget der tyder på, at skattelovgivningen i Danmark er i strid med menneskerettighederne, så synes jeg bestemt, at det er lovgivernes ansvar at se på det. Man skal ikke vente på, at vi fører en sag på det," siger Jakob Willer.
Samme opfordring kommer Jacob Mchangama fra Cepos med.
"Skattekontrollovens § 8 D bør derfor revideres, således at den bliver tidssvarende og afbalanceret og klart afgrænser skattemyndighedernes beføjelser således, at der gælder de samme principper for SKAT, som når politi og PET skal have udleveret personfølsomme oplysninger," skriver han i notatet.
Skat: Kontrollen er ikke retsstridig
Hos Skat er man ikke overraskende uenige i Cepos udlægning af problematikken med brevene til teleselskaberne.
Det fortæller jurist hos Skat, Marit Abel, der også er kandidatstipendiat ved Århus Universitet, hvor hun forsker i netop Skats kontrolbeføjelser og politiets efterfortskningsmidler i et retsikkerhedsmæssigt perspektiv.
"Skats kontrolbeføjelser er ikke retstridige. Men man kan vel godt ønske sig, at lovgiver præciserede de enkelte bestemmelser for at fjerne den usikkerhed, der tydeligvis er, og som tager højde for den udvikling, der er på vej," siger hun til Computerworld.
Hun peger på, at Skattekontrolloven løbende er moderniseret, og at paragraf 8d ikke er et tvangsindgreb, men en oplysningspligt.
Derfor kan Skat ikke tilkalde politiet for at tvinge teleselskaberne til at udlevere oplysningerne, men kun pålægge daglige bøder, som i øvrigt kan påklages, fortæller hun.
