Læs også:
Skat kræver dine teledata uden retskendelse
Derfor har Skat ret til at snage i dine teledata
Der er ikke tale om en kampagne, når Skat kræver at få udleveret detaljerede teleoplysninger om konkrete borgere hos et dansk teleselskab.
Det fortæller Preben Buchholtz, der er afdelingschef hos Skat.
"Det er altid konkrete enkeltsager, som vi spørger på her (hos teleselskaberne, red.). Det er navngivne personer," siger Preben Buchholtz, der understreger, at Skat dermed ikke går på fiskeri efter oplysninger hos teleselskabernes kunder.
Han fortæller, at meningen med de detaljerede teleoplysninger er at kontrollere, om det er rigtigt, når en konkret dansker fortæller at han er flyttet til udlandet og Skat via andre informationer kommet i tvivl om, hvorvidt borgeren har indgivet rigtige oplysninger til myndigheden.
"Det er for at få af- eller bekræftet andre indikationer i sagen, som måske stritter lidt imod, at han siger at han ikke er i Danmark," siger afdelingschefen.
Helt almindelige danskere
De andre indikationer i sagen kan eksempelvis være oplysninger fra Skats operation Money Transfer, hvor myndigheden er ved at gennemhegle data om bankoverførsler mellem Danmark og udlandet for at finde bortgemte formuer.
Og det kan være på baggrund af dette projekt brevene til teleselskaberne bliver til.
De borgere, som Skat beder teleselskaberne om at udlevere følsomme teleoplysninger om, er ifølge Preben Buchholtz helt almindelige danskere, som blot er ved at få kontrolleret deres skatteforhold.
Der er med andre ord ikke tale om personer, der er mistænkt eller sigtet for noget strafbart.
"Hvis det er Skat, der rekvirerer disse oplysninger, så er det som led i en skatteligning. Og så er det for at finde ud af, om folk har betalt det rigtige beløb i skat eller deres skattepligt er rigtig. Den type sager vi henvender os til teleselskaberne om, er selvfølgelig uden sigtelse," siger afdelingschefen.
Uskyldig til det modsatte er bevist
Dermed benytter Skat en paragraf i Skattekontrolloven, som giver mulighed for at tvinge oplysninger om kunder ud af et firma uden dommerkendelse.
Det kan eksempelvis være et teleselskab.
Du kan læse mere om lovgrundlaget for udleveringen her, hvor en professor i Skatteret foklarer Skats mulighed for at få oplysninger udleveret hos tredjepart.
Preben Buchholtz forklarer, at paragraffen er praktisk, fordi Skat ikke kan indlede alle skattesager med at betragte borgeren som mistænkt for skattefusk og dermed involvere politiet.
Måske har borgeren blot glemt at melde tilbageflytning til Danmark.
"Hvis det er almindelig ligning, hvor vi bare skal undersøge folks skatteforhold, så vil det være overkill at bede om dommerkendelse og ransagning," siger Preben Buchholtz.
Skat: I disse tilfælde udleverer vi data til politiet
Den type oplysninger som Skat kræver udleveret uden dommerkendelse, bliver normalt kun udlevet til politi og efterretningstjeneste mod dommerkendelser, og hvis der er tale om alvorlig kriminalitet med en straframme over seks år.
Skats fremgangsmåde er allerede i Computerworlds debatforum blevet kritiseret for at krænke retssikkerheden, fordi Skat mener at kunne kræve de følsomme oplysninger udleveret fra teleselskaberne uden en retskendelse.
Men for Skat vender retssikkerheden to veje, fortæller afdelingschefen.
"Retssikkerheden vender to veje. Der er den individuelle retssikkerhed og den kollektive retssikkerhed. Og det er klart, at den individuelle retssikkerhed selvfølgelig rækker rigtigt, rigtigt langt. Men hvis folk i øvrigt har god samvittighed og der er ikke nogen problemer, så ser vi heller ikke nogen problemer i at vi får oplysningerne," siger han.
Vil ikke inkriminere borgere
Han fortæller, at Skat overdrager sagen til politiet, hvis oplysningerne viser, at der er tale om noget stafbart.
"Så vi er rimelig skarpe på, hvor langt skattebeføjelserne rækker, og hvornår straffeloven tager over," siger han.
Ifølge Preben Buchholtz ville Skat slet ikke kunne udføre sine opgaver, hvis man hele tiden skulle sende sagerne over til politiet.
Samtidig ville myndigheden inkriminere folk, som er helt lovlydige borgere.
"Vi henlægger måske 80 procent af de sager, som vi indleder, efter at have fået svar fra borgeren," siger han.
"Men hvis vi som skattemyndighed antog, at alt hvad alle sagde til os var rigtigt, så tror jeg ikke vi fik de skattekroner i kassen som vi skulle," siger han.
Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) oplyste for nylig, at Skat indtil videre har fundet omkring 200 millioner kroner i skatteindtægter på baggrund af operation Money Transfer og at potentialet er flere milliarder kroner over de næste år.
