Læs også:
Skat: Derfor kigger vi dine teledata igennem
Opråb: Skats tele-snageri bør stoppes omgående
"Nej, nej og atter nej."
Sådan siger Danmarks største teleselskab, TDC, til Skat, når myndigheden i breve forlanger at få udleveret oplysninger om konkrete borgeres kommunikation uden at fremvise en dommerkendelse.
TDC har nemlig - ligesom et ikke-navngivet teleselskab - modtaget et antal breve, hvor Skat med henvisning til Skattekontrolloven kræver at få udleveret detaljerede oplysninger om blandt andet, hvem kunderne har ringet til og hvor fra.
"Skat beder ofte om oplysninger, som vi ikke mener, de har hjemmel til at få udleveret."
Det fortæller Jesper Gronenberg, som er Public Affairs chef hos TDC og næstformand i telebranchens interesseorganisation, Telekommunikationsindustrien, i Danmark.
Dermed har firmaet både erfaring med henvendelserne fra Skat og lagt specifikke retningslinjer for, at Skat skal afvises, når myndigheden fremsender denne type breve.
Vi tager meddelelseshemmeligheden alvorlig
Han peger på, at nogle af de oplysninger, som Skat beder om, er af en karakter, som betyder, at det kræver både dommerkendelse og en mistanke om en forbrydelse med en straframme på mere end seks år, hvis politiet skulle have dem udleveret.
Det kan ifølge afdelingschefen eksempel være konkrete oplysninger, om hvem folk har ringet til, oplysninger om hvorfra og hvortil opkaldet er foretaget, eller hvor folk har befundet sig, da de telefonerede.
"Hos os tager vi faktisk meddelelseshemmeligheden temmelig alvorligt. Derfor afviser vi dem med henvisning til meddelelseshemmeligheden, hvis Skat henvender sig til os og spørger om at få disse oplysninger," Jesper Gronenberg.
Får dagbøder
Han fortæller, at TDC er klar over, at Skat i brevene henviser til, at det er ensbetydende med dagbøder, hvis teleselskabet ikke udleverer oplysningerne.
Alligevel vælger teleselskabet altså at afvise kravet fra Skat.
"Der er jo forskel på, hvilken karakter disse oplysninger har. Hvis det er generelle oplysninger om, hvor stort vedkommendes forbrug har været i en periode, så er oplysningerne ikke af så følsom en karakter. Og så kan vi godt give oplysningerne videre," siger han til Computerworld.
Siger nej og nej
Til gengæld er Skat inde at berøre væsentlige dele af meddelelseshemmeligheden, hvis de kræver at få oplysninger om, hvor kunden har opholdt sig, da der blev ringet, eller hvem der blev ringet til, mener han.
"Og så giver vi simpelthen ikke Skat oplysningerne. Vi siger nej, hvis de beder om at få de meget personfølsomme oplysninger. For dem mener vi simpelthen ikke, at de har hjemmel til at bede om," siger han.
Computerworld har tidligere fortalt, at Skat i en række breve til et teleselskab har krævet at få udleveret oplysninger om, "hvilke telefonnumre konkrete kunde har ringet til og oplysninger om, hvorfra opkaldet er foretaget."
Og hvis det samme krav havner hos TDC, falder svaret ifølge Jesper Gronenberg prompte overfor Skat:
"Det ville vi ikke udlevere," siger Jesper Gronenberg.
Heller ingen specifikationer
I et andet eksempel har Skat bedt teleselskabet udlevere "en detaljeret regningsspecifikation i videst mulig omfang vedrørende følgende telefonnummer."
Også her er svaret fra TDC klart:
"Hvis det er deciderede specifikationsoplysninger, så mener vi simpelthen ikke, at de har hjemmel til at få dem," siger han, og slår dermed fast at Skat bliver afvist, hvis TDC får et lignede brev fra Skat.
Jesper Gronenberg fortæller, at selskabet ganske enkelt ikke mener, at Skattekontrolloven giver Skat lov til at afkræve teleselskaberne specifikationslister og andre detaljerede oplysninger om kunderne.
"Det er jo paradoksalt, hvis Skat skulle have bedre adgang til at få den slags oplysninger end Politi og anklagemyndigheden har," siger Jesper Gronenberg.
