Java-fejl udnyttes igen i nyt angreb mod Mac


Publiceret d. 30. april 2012 kl. 12.21


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Computerworld News Service: De datakriminelle har tilsyneladende øjnet muligheder i angreb mod Mac-computere.

Den sårbarhed i Java, som blev udnyttet af Mac-malwaren Flashback, bruges nu i et helt nyt drive-by-angreb, oplyser sikkerhedsfirmaet Sophos.

Det er en malware-taktik, der er velkendt i Windows-verdenen:

En sårbarhed i noget udbredt software - i dette tilfælde Java - rammes i flere omgange af forskellige malware-kampagner, som regel hurtigt efter hinanden.

Denne gang er dog anderledes, da dette angreb kan ramme på tværs af platforme og er således til fare for både Mac- og Windows-brugere.

Installerer en bagdør
I mødet med en udgave af Windows, hvor sikkerhedshullet ikke er blevet lukket, vil angrebet installere en bagdør.

Når en Mac angribes foregår det derimod ved, at der bliver downloadet et Python-script, som udfører den samme funktion.

Selvom denne metode ikke er ligeså sofistikeret som den mod Windows, så giver den stadig hackerne rig mulighed for at stjæle filer og gøre skade på Mac.

"Dette angreb er helt anderledes i forhold til det tidligere Flashback-angreb og kan være tegn på, at andre datakriminelle bander nu undersøger mulighederne for at inficere Mac-computere," kommenterer Graham Cluley fra Sophos.

"Windows-brugerne er generelt gode til at køre antivirus-software, men behovet er først nu ved at gå op for Mac-brugerne," siger Cluley.

Den gode nyhed er, at sårbarheden CVE-2012-0507 i forvejen vil være rettet hos mange brugere efter den megen omtale af Flashback.

Mange mangler sikkerhedsopdatering
Den dårlige nyhed er, at sårbarheden alligevel er så ny, at visse brugere stadig ikke har installeret den sikkerhedsopdatering, der løser problemet.

Bestræbelsen på at ramme Mac-brugerne ved hjælp af et angreb på tværs af platforme kan sandsynligvis spores tilbage til trojaneren Boonana fra oktober 2010, hvilket ser ud til at være første tilfælde af et angreb mod Mac, der er bygget op om samme design som mod Windows.

Ønsker man ikke at ligefrem holde helt op med at anvende Java, hvilket vil være ubelejligt for nogle, så kan man godt forvente flere af sådanne angreb.

Java er nu blevet spottet som en svaghed på Mac, delvist fordi Apple ikke udruller sikkerhedsopdateringer til Java, så snart de er offentliggjort af Oracle, og delvist fordi mange Mac-brugere ikke bruger sikkerhedssoftware.

Så man kan godt regne med, at der kommer flere angreb både mod de aktuelle sårbarheder og mod fremtidige.

Læs også:

Så stor en del af Mac-computerne er ramt af malware.

Din Mac er måske stadig ramt af farlig Mac-malware.

Derfor gider Mac-brugerne ikke sikkerhedssoftware.

Det er er slet ikke slut endnu: Ny Mac-malware fundet.


Oversat af Thomas Bøndergaard




Kommentarer


Forsiden lige nu

Du har helt sikkert en af disse dårlige it-vaner. Se her hvad du kan gøre.
21. maj 2013 kl. 16.01 | læs »

Efter en testperiode på knap et år i en dansk virksomhed blev Microsofts Office 365 sendt ud i kulden - mens IBM's SmartCloud kom ind i varmen.
21. maj 2013 kl. 09.00 | (7) | læs »

Voldsom nedtur i salget af traditionelle pc'er rammer producenter hårdt.
21. maj 2013 kl. 13.40 | læs »

Reportage: Følg med Computerworld ind i en verden af overvågning hos Center for Cybersikkerhed. Her kan du se, hvordan tjenestens analytikere arbejder med det værktøj, der til dagligt søger for at passe på de danske myndigheder.
21. maj 2013 kl. 15.29 | læs »





Ledige it-job på Jobworld

Forretningsorienteret controller, Aarhus
Skandinavisk Computer Rekruttering A/S


AX-udvikler
FDE A/S



 
White papers
Det er essentielt for sikkerheden i dit netværk, at systemerne holdes opdateret med...

Det koster tid og penge hele tiden at holde virksomhedens værn mod sikkerhedstrusler i den bedst...

De cyberkriminelle tilpasser hele tiden deres svindelnumre, i takt med at der opstår nye...

 


Mest læste seneste uge

Hvis du følger disse 12 gode råd, vil du sørge for, at din pc altid fungerer optimalt, og at sikkerheden er i top.

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.

For mange vil valget af ny Android-mobil stå mellem Samsung Galaxy S4 og HTC One. Men hvilken skal du vælge? Vi giver dig overblikket og peger på fordele og ulemper ved de to supermobiler.

Interview: Endnu en stor dansk virksomhed giver sig i kast med et omfattende cloud-projekt. Her fortæller CIO Thomas Okke Frahm om overvejelserne om skyen og om selve migreringen til den nye løsning.

Interview: Afgående Yousee-direktør Niels Breining fortæller om sit exit, og om hvad han nu vil bruge tiden på. Han svarer også på, om et job i fiberbranchen kan komme på tale.