HP: Her er vores fremtid som it-selskab

HP har været gennem nogle turbulente år med stor udskiftning i topledelsen og skiftende prioriteringer. Nu har den nye topchef lagt en klar strategi. Læs her, hvad HP's fremtid byder på.

Artikel top billede

Læs også:

HP bekræfter omfattende ændring af selskabet

Her er brevet der førte til HP-topchefs fyring

Derfor vil HP beholde sin pc-division

HP vil trække sig ud af pc-markedet

Shanghai: De seneste år har det været vanskeligt at gennemskue, hvad it-producenten Hewlett-Packards langsigtede satsninger egentlig var.

Det ene øjeblik postede virksomheden millioner i operativsystemet webOS. Det næste øjeblik skulle selskabet ride med på tablet-bølgen. Og så skulle HP pludselig ikke længere producere computere.

Nu fortæller topchef Meg Whitman imidlertid, at HP både skal levere hardware, software og services.

Skønt firmaet skal levere på tre fronter, har den kvindelige chef en klar førsteprioritet.

HP er lig Hardware Producent

"Vi er først og fremmest et hardware-firma, og det er vi stolte af. 70 procent af vores omsætning kommer fra hardware. Så selvom vi gør os i software, ændrer vi ikke HP til en software-virksomhed," fortæller hun.

Meg Whitman var da også hurtig til at redde pc-divisionen, hvis fremtid ellers var noget usikker, da hun tiltrådte topstillingen i HP.

I sidste uge i Shanghai meddelte hun desuden, at HP har tænkt sig satse intensivt på research og udvikling på computerfronten.

"Vores engagement i hardware er gennemført. Vi er 100 procent engagerede i pc-markedet. Jeg lover jer, at vi vil fortsætte med at forske i og udvikle vores computere. Det gør vi ved at udvise et langvarigt engagement og afsætte de nødvendige finansielle ressourcer," siger Meg Whitman foran verdenspressen på HP's Global Influencer Summit 2012 i Shanghai.

Denne udmelding kan for nogen virke modstridende med Whitmans handlinger, idet hun i sin foreløbig korte tid i chefstolen har lagt pc-forretningen sammen med print-forretningen i Printing and Personal Systems Group (PPSG). Altså kan det synes, at pc-forretningen ikke længere er vigtig nok til at blive prioriteret selvstændigt.

Tværtimod mener Meg Whitman, at der er god mening i at prioritere hardware som et samlet hele.

"Det er en måde at simplificere den samlede forretning og samtidig spare penge. Det giver os desuden en unik mulighed for at ensarte vores brand og designs - og det er essentielt for HP's strategi, at vi har et stærkt og samlet brand."

Læs også:

HP bekræfter omfattende ændring af selskabet

Her er brevet der førte til HP-topchefs fyring

Derfor vil HP beholde sin pc-division

HP vil trække sig ud af pc-markedet

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S