Artikel top billede

Niels Oesten har intet hørt fra Skyline efter selskabets konkurs.

Kunde midt i bredbånds-konkurs: Hvad med mig?

En kunde aner ikke, hvordan han er stillet efter Skyline-konkursen, hvor op imod halvanden milliard kroner lader til at være gået tabt.

Læs også:

Dansk bredbåndsfirma lukker og slukker

Fyret Skyline-direktør tavs efter kæmpe konkurs

Ekspert om bredbåndskonkurs: Derfor gik det galt

På Fanø finder en Skyline-kunde sig en smule glemt.

I hvert fald fortæller Niels Oesten, at han intet har hørt fra Skyline i kølvandet på den store konkurs, der ramte selskabet for nylig.

"Da jeg indtil nu har fået IP-telefoni gennem det afdøde Skyline, er jeg noget forbavset over, at der kun i forbindelse med konkursen har været tale om mobilkunder."

"Jeg kan da ikke være den eneste, der er i den situation. Foreligger der slet ikke noget om, hvilken skæbne, der måtte kunne overgå mig?," spørger Fanø-beboeren.

Niels Oesten er webmaster på portalen om Sønderho med 340 helårsbeboere og har desuden en fortid som svagstrømsingeniør.

Privat blev Niels Oesten først kunde hos Telsome, der siden blev overtaget af Skyline. I dag har Niels Oesten end ikke adgang til at se sit forbrug på to telefonnumre.

Intet hørt

Især undrer han sig over, at han intet har hørt fra selskabet.

Du har ikke modtaget mail eller brev efter konkursen?

"Jeg har absolut intet hørt fra de involverede parter," udtaler Niels Oesten, der ikke synes at de meldinger, der findes på skyline.dk, svarer på, hvordan hans IP-skæbne reelt ender.

Eksempelvis står, at IP-kunder er uberørt af konkursen, men som Niels Oesten noterer sig, så har han ikke adgang til mitskyline.dk, hvor han kan følge med i blandt andet sit forbrug.

"Så helt uberørt er jeg ikke," fortæller han.

Ifølge Elro, der ejer Skyline, er der blevet brugt op imod halvanden milliard kroner på at opbygge det netværk, som selskabet brugte.

Det er efter gentagne henvendelser ikke lykkes Computerworld at få en kommentar fra Skyline.

Læs også:

Dansk bredbåndsfirma lukker og slukker

Fyret Skyline-direktør tavs efter kæmpe konkurs

Ekspert om bredbåndskonkurs: Derfor gik det galt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere