Artikel top billede

(Foto: Apple)

Storbyer slås om Apple-butikker

Billig husleje og gunstige vilkår skal lokke Apple til byen. De ikoniske butikker trækker handel til lokalområdet.

De officielle Apple Stores findes efterhånden på de mest overraskende steder - som i Louvre-museet i Paris eller i Grand Central Terminal i New York. I øjeblikket er der 363 forretninger i 13 lande, men inden årets udgang åbner der 40 nye butikker i lande som Spanien, Australien og Kina.

Ifølge The Next Web er der udbrudt en regulær krig mellem de nordamerikanske storbyer om at tiltrække Apple Stores. De lokale myndigheder er parat til at bøje reglerne og tilbyde meget gunstige vilkår for at få Apple til at flytte ind - og i nogle tilfælde kan æblefirmaet helt slippe for at betale husleje.

Mellem januar og marts var der 71 millioner besøgende i Apple-butikker verden rundt, og det er også med til at trække handel til lokalområdet. For Apple-kunderne har masser af penge og de er også parat til at bruge dem.

En af de byer der har kæmpet hårdt for at tiltrække Apple er Salt Lake City i mormon-staten Utah. Apple har allerede én butik i byen, men åbner snart endnu en forretning. Ifølge ABC har Apple fået tilbudt fem år uden husleje.

I Grand Central Terminal slipper Apple med at betale 60 dollar per kvadrat-fod i husleje, men andre lejere skal betale tre gange så meget og dele deres overskud med Metropolitan Transport Authority. Dét behøver Apple ikke.  

Men de andre lejere har vist ingen grund til at være utilfredse. En af restauranterne i Grand Central Terminal har øget sit salg med 7 procent, siden Apple flyttede ind.

Køb online og hent i butikken

I løbet af det kommende år vil Apple investere op mod seks milliarder kroner i sine butikker. Et af de nye koncepter der arbejdes med betyder, at man kan bestille et produkt online og så hente det i butikken. Produktet skulle være klar præcis 12 minutter efter online-bestillingen, fortalte Apple sidste år.

Apple har åbenbart planlagt hele processen ned til mindste detalje. Det tager 3 minutter at sende ordren til den lokale Apple Store, og herefter har de ansatte 2 minutter til at finde produktet frem og stille det klar på hylden. De sidste 7 minutter bruges til yderligere forberedelser.

Det betyder altså, at kunden kan spadsere ind i butikken 12 minutter efter bestillingen er afgivet og hente sin vare - uden at skulle stille sig i kø.

Det fungerer selvfølgelig kun, hvis varen faktisk er på lager. Ellers får kunden besked om, hvordan varen vil være klar til afhentning.

Apple forventer, at størsteparten af kunderne vil vælge at bestille online og hente i den fysiske butik i de næste to år.

Det bliver også muligt at returnere produkter der er bestilt online og sendt med posten ved at aflevere varen i enhver Apple Store.

Den anden store nyhed er, at man nu kan gå ind i sin lokale Apple Store, tage det ønskede produkt og gå ud igen uden at tage turen forbi kassen (hvis butikken overhovedet har en sådan). Det lyder som tyveri, men fidussen er at man kan betale med Apple Store app'en på sin iOS-enhed.

Man skal blot samle det ønskede produkt op, tage et billede med kameraet i den mobile enhed og vælge "Køb" i applikationen, hvorefter beløbet automatisk bliver trukket på det kort der er associeret med ens Apple ID. Derefter kan man så spadsere ud af butikken.

Disse muligheder tilbydes i øjeblikket i udvalgte Apple-butikker og skal udvides over den kommende tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere