Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Flere millionkrav mod nordjyske CESS-Danmark

Leverandører truer den nordjyske broker med retssager og erstatningskrav for annullerede millionordrer. CESS-Danmark afviser kravene.

(Opdateret: I den oprindelige version af denne artikel var CESS-Danmarks kommentar til et økonomisk krav fra Pesko Trading ikke kommet med)

It-brokeren CESS-Danmark i Aabybro står over for krav om millionerstatning, efter at to millionhandler tidligere på året faldt på gulvet.

Det ene af kravene kommer fra det tyske selskab Timlic Deutschland Gmbh, som i 2011 fik en ordre fra CESS på Cisco-udstyr. Det oplyser Udo Engelen fra Timlic til CRN.

I februar i år annullerede CESS-Danmark ordren, og det tyske selskab er nu på vej med et sagsanlæg mod CESS-Danmark med krav om erstatning for tabt fortjeneste ved den kuldsejlede handel.

I CESS-Danmarks netop offentliggjorte regnskab er den mislykkede handel med Timlic nævnt i forbindelse med at CESS har bogført hensættelser og tab på mere end fire millioner kroner. CESS-Danmark forklarer, at handlen med tyskerne er blevet annulleret fordi CESS' daværende salgsdirektør Dennis Nielsen ved bestillingen af varerne fra Tyskland har overskredet sine økonomiske beføjelser.

CESS-Danmark afviser de tyske krav med henvisning til, at man allerede har betalt et depositum på 50.000 dollar svarende til 300.000 danske kroner.

Ifølge Timlic Deutschlands tyske advokat, Manfred Lipski, dækker beløbet dog langt fra Timlics tab på den annullerede ordre. Det endelige krav afhænger ifølge Manfred Lipski af, om det lykkes Timlic at afsætte varerne til en anden kunde.

"Jeg ønsker ikke at give et konkret vurdering i denne sag. Jeg vil bare sige, at det kan være omkring 2-300.000 euro (1,5-2 millioner danske kroner,red.), hvis det lykkes at sælge varerne til anden side," siger Manfred Lipski.

CESS-Danmarks direktør, Nikolaj Johansen fastholder i en mail til CRN, at det oprindelige depositum, som er nævnt i CESS' regnskab dækker det tyske krav.

"Timlic har tidligere indikeret, at de eventuelt vil søge tabt fortjeneste godtgjort, og det er vores vurdering at et eventuelt fremtidigt krav, allerede er indeholdt i hensættelserne," lyder det fra Nikolaj Johansen.

Den tidligere salgsdirektør i CESS-Danmark, Dennis Nielsen, blev i marts bortvist fra virksomheden. Nikolaj Johansen ønsker dog ikke kommentere, om bortvisningen hænger sammen med den mislykkede handel med Timlic.

"Der er tale om en personalesag, så det kan og vil jeg ikke uddybe," lyder det fra Nikolaj Johansen.

Ved siden af den tyske kontrovers, slås CESS-Danmark også med et krav fra en dansk leverandør, Pesko Trading, som har rejst sag ved retten i Hjørring efter at CESS-Danmark har annulleret en ordre, som ifølge CRNs oplysninger samlet løber op i mere end en million kroner.

Indehaver Peter Skov Larsen fra Pesko Trading ønsker ikke at kommentere sagen, men bekræfter overfor CRN, at en retssag er under opsejling.

"Det eneste, jeg ønsker at sige, er, at jeg sort på hvidt har en faktura, der ikke er betalt," siger Peter Skov Larsen.

Hos CESS-Danmark afviser direktør Nikolaj Johansen kravet fra Pesko Trading.

"Slutbrugeren har annulleret handlen. Pesko Tradings provision var betinget af handlens gennemførelse," siger Nikolaj Johansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere