Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Forhandlere: Se hvad vi får med hjem fra Microsoft

Netværk med kolleger, den nye salgsmodel for Office 365 og større indsigt i softwaregigantens strategi er blot en del af, hvad de danske Microsoft-forhandlere får med hjem fra årets partnerkonference.

TORONTO: Med flere end 200 deltagende forhandlere ud af i alt 15.000 Microsoft-forhandlere fra hele verden er den danske it-kanal stærkt repræsenteret på Microsofts Worldwide Partner Conference (WPC), som i år løber af stabelen i Toronto.

I år har WPC budt på markante nyheder som en fast dato for lanceringen af Windows 8 og omlægningen af salgsmodellen for det cloudbaserede Office 365.

Men forhandlerne får meget andet ud af opholdet i Toronto, som de kan bruge til at bringe deres forretning videre.

Se på de næste sider, hvad Microsoft-forhandlerne får med hjem fra USA.

Mindzet, Klestrup Partners og Hostnordic


Morten Waltorp Knudsen, CEO, Mindzet:
"WPC er en slags kick off for, hvad Microsoft forventer af os. Vi har primært ageret i midmarket-segmentet, men har vækstet så meget, at vi nu også har mulighed for at få taletid hos Microsoft i forhold til enterprisesalg."

"Vi har en del nye mennesker i vores organisation, som skal bruge WPC til at møde de relevante Microsoft-personer, som vi samarbejder med i det daglige. I alt er vi seks personer herovre, så vi får også mulighed for dykke ned i strategi-budskaberne fra keynote-talerne, så vi får en mavefornemmelse af, hvor vi skal hen, og hvordan vi vil gøre det."

"De møder, vi holder, foregår typisk på direktørniveau, og jeg håber at kunne mødes med den nye direktør, Niels Soelberg. Men vi holder også møder med Microsofts account managers og produktchefer."


Jeppe Andersen, CEO, Klestrup Partners:

"Det mest interessante er, at vi nu kan pakke vores løsninger ind i Office 365, og Windows 8 vil give et voldsomt boost til hele platformen. Men de kolleger, der lever af hostet Exchange, kommer under pres, fordi kvalitetsforskellen mellem en traditionel løsning og en cloud-version bliver mindre."


Ricky Hansen, salgsdirektør for webhosting, Hostnordic:
"Det betyder meget, at vi som partnere kan mødes på den her måde. Jeg bruger en del tid på at tale med danske partnere og ISV'er for at diskutere, hvordan de kan gøre vores services til en del af de løsninger, de selv udvikler." 

"Nyheden om, at vi selv kan sælge Office 365, gør det lettere at lave tilpassede løsninger af vores services, så de passer til kundens behov."

Venzo, Innofactor og Netcompany


Dennis Nielsen, CEO, Venzo A/S:

"Jeg har det lidt ligesom, når man juleaften sidder og ser Disneysjov, mens man glæder sig til, at man skal have julegaver. Med Windows 8 har vi fået et lovende bud på en konkurrent - også på de mobile platforme - til Android og iOS. Desværre skal det køre på nogle grimme pc'er fra Dell og HP, og så er det ikke så sjovt at være løsningspartner hos Microsoft." 

"Jeg tror, Surface kan blive en reference-enhed, som kan give Windows noget af sin gamle hype tilbage. Og så taler jeg meget med folk om, hvordan verden vil tage imod den nye Windows Server, som for alvor åbner for hybride løsninger i skyen. Det, som Microsoft lover, er, at de vil tage virtualisering og datacenterløsninger til et nyt niveau."


Mads Rørdam, salgsdirektør, Innofactor:
"Det er, som om Microsoft er på vej tilbage til rødderne, hvor de igen vil være de mest attraktive på desktoppen. Den vigtigste annoncering er helt klart den åbne udgave af Office 365. Det kan skabe et enormt marked for en customised Office, der kan levere på alle hardware-platforme."


Carsten Andersen, ERP-direktør, Netcompany:
"Hele lanceringen af Windows 8 og Windows 8 Phone er spændende. Det apps-koncept, som man lægger op til, giver mulighed for at udvikle og tilpasse elementer fra ERP-verdenen og skubbe det ud på en kundetilpasset app. Det kommer der til at være rigtig meget af i fremtiden."

Adactit og Proactive


Jesper Grønbæk, direktør, Adactit (tidl. chef for Office 365 i Microsoft Danmark):

"De sidste tre-fire år har Microsoft sagt, at cloud er den vej, det går. Åbningen for partnersalg af Office 365 betyder samtidig stigende benefits. Det er noget, som mange partnere har spurgt efter længe."

"Nu har Microsoft så lyttet, og så har mange forhandlere god grund til at kigge på det igen. Jeg har også fået mere ro i sindet i forhold til at ansætte flere medarbejdere."


Gorm Priem, director, Proactive:
"Jeg kommer hertil for at få indsigt i, hvad der rører sig hos Microsoft, og også i år er der et par overraskelser. Men det primære formål for mig er at møde folk fra Microsoft og de partnere, vi samarbejder med, på en mere uformel måde. Så selvom vi er rejst om på den anden side af Jorden, er hele netværksdelen vigtig."

"På produktsiden er den største nyhed, at vi nu kan sende alle de value add-services, vi har udviklet og bundle dem med Office 365. Teknologien går i retning af, at applikationer nu kan udvikles på basis af Sharepoint, CRM eller som Windows Apps, så tingene kommer i fremtiden til at hænge mere og mere sammen."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere