ANNONCE:
Mobile løsninger: Disse ting vil dominere i 2013
Mobile enheder finder vej til virksomhederne i alle afskygninger. Tablets, smartphones og bærbare med alt fra Android og iOS til Windows Phone og Windows 8 er i dag en del af it-afdelingens hverdag.
Derfor venter mange også, at mobile device management (MDM) bliver et stort emne i 2013.
Løsningerne systematiserer styringen og supporten af de mobile enheder. De gør det blandt andet muligt at udrulle apps, opdatere apps, styre rettigheder, lave remote wipe og meget mere.
Behovet for MDM er stigende, fordi mange virksomheder nu går fra at eksperimentere med de mobile løsninger til, at det er en helt central del af it.
"Der kommer en øget grad af kompleksitet. Der sker noget med mobile device management, med multi-platform og med apps omkring både sikkerhed og integration," lyder forklaringen fra Per Andersen, principal consultant hos Capgemini.
Derfor er MDM så vigtigt
Analysehuset Gartner forventer, at ni ud af 10 virksomheder i 2017 vil have to eller flere mobil-operativsystemer at understøtte.
Gartner vurderer derfor, at 65 procent af alle virksomheder inden for de næste fem år vil anvende mobile device management.
En del af forklaringen er, at æraen, hvor det kun var Windows, der skulle understøttes, er slut, men også at tablets og smartphones i dag har adgang til forretningskritiske data og derfor skal håndteres derefter.
"Det kan være en stor udfordring at sikre virksomhedsdata på mobile enheder, men det er en udfordring, som virksomheder skal omfavne," lyder det fra Gartner.
Også IDC ser en markant vækst i brugen af MDM i de kommende år. Konkret vurderer IDC, at den årlige vækst på markedet vil være på 31,8 procent frem til 2016, hvor der samlet vil blive omsat for mere en 10 milliarder kroner.
Markedet vil dog være betydeligt større end det.
Den egentlige udfordring er ikke at tage selve MDM-løsningen i brug, men derimod at få lagt en ordentlig mobil-strategi og governance-model, som så kan effektueres via en MDM-løsning.
Det er et stykke arbejde, som konsulenthusene står på spring for at kunne hjælpe til med.
Fortsættes ...



