Artikel top billede

Christiansborg på trapperne med stort agilt it-projekt

Folketingets hjemmeside har ikke været opdateret i mere end en uge. Det skyldes et stort it-projekt, som er ved at falde endeligt i hak i disse dage.

Større transparens i demokratiet.

Så fornemme ord ligger til grund for, at Folketingets hjemmeside ikke har været opdateret med data og dokumenter siden den 31. december 2012.

For Folketingets it-chef for udviklingen af de parlamentariske it-systemer, Liselotte Astrup, har sammen med sine 12 medarbejdere haft rygende travlt i de seneste dage med at konvertere omkring to millioner dokumenter fra Folketingets nyopgraderede esdh-platformen, Tingdok, over til hjemmesiden.

Opgraderingen af Tingdok, der er Folketingets suverænt største it-system, skal fremover sende de parlamentariske data og dokumenter hurtigere end tidligere over til Folketingets hjemmeside, når sitet med stor sandsynlighed bliver opdateret i dag eller i morgen, tirsdag.

"Vi vil jo gerne dele data og sørge for, at data kommer hurtigere ud til folketingsmedlemmerne og borgerne. Samtidig kan app-udviklere og nyhedssites fremover også nemmere benytte vores data," forklarer Liselotte Astrup til Computerworld.

Helt konkret betyder denne opdatering ifølge Liselotte Astrup, at data- og dokumentfremstillingen på eksempelvis Folketingets hjemmeside bliver mere effektiv og mere automatiseret med den tredje opgradering, efter to større opgraderingsprojekter i 2004 og i 2008.

Bedre og automatisk integration

Opgraderingen i 2012 betyder blandt andet, at Folketingets mange datasæt omkring personer, grupper, møder, nyheder, tale-til-tekst-dokumenter bliver bedre integreret med hjemmesiden ved hjælp af mere strukturerede API'er.

Ved dette års udgang er det således meningen, at alle interesserede kan benytte disse nye API'er til at få nyheder og andre informationer ind på ens egen hjemmeside som RSS-feeds, i lighed med hvordan Folketinget i dag stiller sine videoer til rådighed.

Samtidigt vil eksempelvis svarene fra paragraf 20-spørgsmål fra folketingsmedlemmer til regeringen bliver spyttet automatisk ud til blandt andet Folketingets hjemmeside, uden der skal sidde folk og lægge dokumenterne manuelt på sitet.

"I projektet, som vi har arbejdet på i et års tid, har der skullet omprogrammeres en del, så svarene fra blandt andet paragraf 20-spørgsmålene ryger direkte i en database og videre ud på vores hjemmeside," fortæller Liselotte Astrup.

Så meget har projektet kostet

Hun fortæller, at der i det seneste år i alt har siddet omkring 25 fuldtidsbeskæftigede i Folketingets it-afdeling og hos esdh-leverandøren Software Innovation Group, webudviklings-virksomheden Addition og hos it-selskabet Visma, der har leveret arkitektur- og programmeringsfolk til opgraderingen af Tingdok.

Hvilken business case?

Projektet har kostet i alt 10 millioner kroner at fuldføre, og hvad får Christiansborg så ud af de penge?

"Når vi snakker business case, så det folketingsmedlemmerne og borgerne, der får en bedre service ved at få stillet data hurtigere til rådighed," forklarer Liselotte Astrup.

Hun tilføjer, at den opgraderede esdh-platform samtidig skaber fundamentet for fremtidige besparelser på at sløjfe manuelle arbejdsgange og en højere grad af digitalisering.

Her fremhæver Liselotte Astrup, at da Folketinget for to år siden indførte digital distribution af dokumenter frem for at printe alle informationer, gik papirforbruget ned fra 20 millioner ark papir til fem millioner.

"Det er den slags initiativer, som den nye platform også kommer til at understøtte langt bedre end tidligere," siger hun.

Effektiv agil udvikling 
Opgraderingen af Tingdok er bygget via den agile udviklingsmetode SCRUM, som er relativ ny på de bonede gulve på Christiansborg.

"Jeg har været her i 10 år, og jeg vil sige, at dette er et af de bedste projekter, jeg har været med til, fordi vi hele tiden var i tæt dialog med leverandørerne og fik løst problemerne undervejs," siger Liselotte Astrup.

Hun peger på, at med SCRUM-metoden blev de værste flaskehalse undgået, så opgraderingen til den nye esdh-platform kunne ske så effektivt som muligt.

"Vi har vores interne projektmodeller, men SCRUM har vist sig som en meget stærk metode til denne slags udviklingsprojekter," lyder det fra it-chef for udviklingen af de parlamentariske it-systemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere