Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Staten blæser på Atea-klage

Klage fra Atea får ikke lov at forsinke statens indkøbsaftale for netværksudstyr.

Klagenævnet for Udbud har afgjort, at Danmarks største indkøbsaftale for netværksudstyr kan træde i kraft på trods af en verserende klagesag fra Atea.

Efter afgørelsen har Statens Indkøb derfor valgt endeligt at indgå kontrakt med netværksforhandleren Axcess, som dermed står til at få monopol på at levere netværks-løsninger og komponenter til statslige institutioner de næste to år. Aftalen har en samlet værdi på op mod 280 millioner kroner.

Axcess' direktør Stig Abildsø fortæller, at klagenævnets afgørelse i går eftermiddags fik champagnepropperne til at springe hos den københavnske forhandler.

"Nævnets afgørelse betyder, at Ateas klage ikke skal have opsættende virkning, og derfor kan vi begynde at sælge på aftalen fra i dag. Så vi åbnede de store magnum-flasker klokken 16 og skålede med vores medarbejdere," siger Stig Abildsø.

Axcess kan desuden håbe på, at indkøbsaftalen vil kaste yderligere salg af sig, fortæller han.

"Ud over staten kan også kommuner, regioner og uddannelsesinstitutioner vælge at tilslutte sig indkøbsaftalen, og bedømt på tidligere erfaringer forventer jeg, at vi får mulighed for at levere en betydelig volumen udover, hvad staten aftager," siger Stig Abildsø.

Udbuddet af millionkontrakten blev oprindeligt afgjort sidste måned med Axcess som vinder foran blandt andet Atea og Eltel/Comm2ig.

Modsat tidligere rammeaftaler for netværksudstyr har Statens Indkøb denne gang valgt at satse på en enkelt leverandør. Valget af Axcess udløste en indsigelse fra Atea, som indbragte sagen for Klagenævnet for Udbud. Det kunne have udskudt ikrafttrædelsen i flere måneder.

Hos Atea ønsker direktør Jan Elbæk ikke at kommentere afgørelsen fra Klagenævnet for Udbud.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere