Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Lyngby kommune: Derfor vil vi selv grave fiber ned

Teleselskaberne føler sig forbigået, men ifølge Lyngby-Taarbæk kommune er der gode grunde til, at kommunen selv kaster sig ud i et stort fiber-graveprojekt. Se dem her.

Som beskrevet tidligere vækker det stor ærgrelse blandt teleselskaber, at de ikke er inviteret med til at grave fiber ned i et stort graveprojekt i Lyngby-Taarbæk kommune.

Computerworld har derfor spurgt kommunen om baggrunden for fiberudrulningen, og hvorfor den ikke har inviteret teleselskaberne med.

Det har kommunens centerchef for borgerservice og digitalisering, Jacob Sylvest Nielsen, nu forsøgt at forklare i et skriftligt svar til Computerworld.

"Det forventes, at samgravning sker i cirka 50 procent af strækningerne," skriver centerchefen om gravearbejdet, der startede i 2011 og forventes færdigt i 2015.

I alt skal der graves 41 kilometer, og det betyder altså, at kommunen graver omkring 20 kilometer fiber ud alene.

"Lyngby-Taarbæk Kommune har en klar interesse i at nedbringe omkostningerne gennem samgravning, hvorfor kommunen overvåger ansøgninger om gravetilladelser fra andre aktører, således at disse kan indgå i kommunens planlægning af samgravning. Lyngby-Taarbæk Kommune stiller ikke i dag i udbudsmaterialet eksplicit krav om, at byderne skal tage kontakt til andre aktører, herunder teleselskaberne eller andre infrastrukturoperatører," lyder det i mailen.

Set i lyset af den verserende fiber-bredbåndskrig er der altså lagt op til, at kommunens samarbejdspartnere i princippet kan holde deres konkurrenter ude af gravearbejdet, da der ikke er stillet krav i udbudsmaterialet om at invitere alle med.

Af svaret fremgår det desuden, at energiselskabet Dong er den primære samarbejdspartner om gravearbejdet.

"Beslutningen om at gennemføre projektet forudsatte, at der i vidt omfang blev samgravet med DONG, der på daværende tidspunkt var ved at lægge elkabler fra luft til jord. Derfor skulle DONG nedgrave kabler på mange strækninger i kommunen i anlægsperioden."

Nyt fiberprojekt har rødder i fejlslagent Dong-fiberprojekt.

Det viser sig desuden, at fiberprojektet trækker tråde tilbage til et gammelt Dong-fibersamarbejde, hvor et eller andet gik helt galt i forventningsafstemningen.

Sammen med Conscia vandt Dong nemlig i 2009 kommunens udbud om at levere fiber til 90 af kommunens lokationer, men efter TDC i 2010 overtog Dongs fibernet og dermed forpligtelserne i udbuddet, viste kontrakten sig ikke at leve op til kommunens forventninger.

Dong-projekt levede ikke op til forventninger

"TDC har overtaget DONGs fibernet og forpligtelserne i forhold til aftalen med kommunen. Efter aftalen blev igangsat, blev det imidlertid klar for kommunen, at den valgte driftsløsning ikke på alle strækninger var god nok. Det var derfor nødvendigt for kommunen løbende at udbedre manglerne i netværket. Eksempelvis var der ikke i aftalen mulighed for at etablere en fiberforbindelse til skoler og institutioner i Taarbæk."

Det er altså med rødder i det fejlslagne fiberprojekt, at kommunen atter måtte til at sætte spaden i jorden.

"På den baggrund blev det i forbindelse med budget 2012-16 besluttet, at Lyngby-Taarbæk Kommune over en 5-årig periode skulle udbedre disse mangler ved at nedgrave eget fibernet og som led heri samgrave med bl.a. DONG, Lyngby-Taarbæk Forsyning og andre virksomheder."

"Lyngby-Taarbæk Kommune var ikke lovgivningsmæssigt forpligtet til at lave et samlet udbud. Baggrunden for, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke valgte at lave et samlet udbud var, at kommunen løbende ville udnytte alle muligheder for samgravning i anlægsperioden."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere